< Back to news list

’JA TAK’ TIL LOKALT

Lokale fødevarer er blevet en megatrend, som ikke kun gælder Danmark. Samtidig begynder der også at poppe lokale fællesskaber op rundt om – nye lokalsamfund og nye forstæder, hvor man indgår i smartere og mere bæredygtige lokalsamfund. ’Lokalt’ har fået en revival.

I 1980’erne var ’lokalt’ nærmest et skældsord. Det skulle været ’american’ eller på en eller anden måde lyde udenlandsk og eksotisk. I dag forholder det sig helt anderledes. For mens vi taler om urbanisering og globalisering, så boomer interessen for lokale fødevarer herhjemme. Lokalt er pludselig blevet det nye hippe, vi køber lokalt som aldrig før og betaler gerne ekstra.

”Indenfor de seneste to-tre år har det været mere udtalt, at forbrugerne ønsker at vide, hvem der har produceret madvarerne. Og ikke kun danske forbrugere, det er en global tendens. Det er ganske givet opstået af flere årsager – blandt andet madskandaler men også en tendens til, at vi vender os lidt mere mod os selv. Vi ønsker at beskytte os selv og mindre fællesskaber. Udfordringen for detailhandlen kan være at finde producenter, der kan levere til efterspørgslen,” fortæller Klaus Jørgensen, der er områdechef i Landbrug og Fødevarer.

Men der er også en anden og mindre romantisk side. Opgørelser viser, at 30 procent af verdens CO2-udledning stammer fra fødevareproduktion. Vi transporterer i gennemsnit fødevarer 2.500 km fra, hvor de produceres til hvor de spises, og cirka en tredjedel af al mad smides ud. Samtidig er der en mange stedet en stor interesse for at bo i grønne fællesskaber – både af lyst men nogle steder også af nød.

”Det er en jo i bund og grund en helt gakkelak businesscase, menneskeheden har gang i. Førhen havde vi i langt højere grad i lokalsamfund, hvor fødevarer var inden for rækkevidde. Så begyndte vi urbaniseringen, og nu transporterer vi fødevarer langt, samtidig med at mange bor uden adgang til vand og energi, og de kan ikke komme af med affaldet”.

Ordene kommer fra Sinus Lynge, der er partner i Tegnestuen Effekt. I samarbejde med James Erlich, der er professor ved Stanford University og ophavsmand til ideen, har de netop sat sig for at skabe et lokalsamfund, hvor tingene gøres lokalt fra ende til anden. Vand, energi, affaldshåndtering, fødevareproduktion – alt sammen skal ske på egen matrikel, så man hele tiden følger den cyklus, man er en del af. ReGen Villages hedder projektet, og den første by er undervejs i den hollandske kommune Amere. De første 300 personer har allerede skrevet sig op.

Læs hele artiklen i Vækst 4.

For at læse Vækst skal du være medlem af Hedeselskabet. Det koster 200 kroner årligt, og udover at modtage Vækst fire gange om året, får du også adgang til spændende medlemsarrangementer.

Meld dig ind her.