Q&A: Dalgas' fundament har båret Hedeselskabet i 160 år

Af Mette Meldgaard
Foto: Christian Agerskov Muink 

Hvordan har Hedeselskabet formået at holde sig relevant i 160 år?
160 år er sjældent flot, og man har opnået endnu et jubilæum ved at holde sig tidssvarende. Og tidssvarende i meget forskel­lige perioder af historien med meget forskellige behov. For det kræver jo store skift i faglig ekspertise og kompetencer at vedblive med at være interessant for samfundet.

Så der er mange discipliner, som man har skullet mestre. Og jeg tænker, at de rigtige mennesker og medarbejdere har siddet i organisationen hele vejen igennem.

Hedeselskabet har skiftet meget karakter. Det er ikke bare ét produkt, man har leveret i 160 år. Fra landbrug, læhegn og afvanding i de tidlige år er fokus i dag på skov, naturgenopretning, vand og genanvendelse.

Man har været dygtig til at forandre sig og holde sig tidssvarende, og det er jeg meget imponeret over. Det er da også mit håb – og det, vi fortsat skal arbejde på – at vi i fremtiden formår at forandre os og holde os tidssva­rende og skarpe.

Kan man tale om en kultur, der har været med til at sikre organisationens lange levetid?
Den måde, Hedeselskabet er organiseret på, med vores medlemmer og repræsentantskab, der vælger ledelsen og bestyrelsen, har bestået i rigtig mange år.

Organisationsformen er jo lidt en hybrid, og vi er nogle af de eneste, der har den struktur. Repræsentantskabet, der består af 60 vidt forskellige mennesker, har løbende formået at organisere og derved skabe rammerne til at kunne lave de store forandringer undervejs.

Jeg kom selv ind i Hedeselskabet sidst i 1990’erne, og bare i de år, jeg har været med, er det blevet en meget forandret virksomhed – altså virkelig forandret.

I de senere år har vi haft et særligt fokus på at få økono­mi i virksomheden, og det er lykkedes efter nogle meget svage år. At man er økonomisk robust, er også vigtigt i forhold til at have styrken til at forandre sig og for at kunne matche fremtiden.

Hvordan går tilgangen om at gøre det bedste for naturen og miljøet hånd i hånd med det kommercielle i Hedeselskabet?
Jeg tror, det er utroligt vigtigt, at vi forstår begge dele. Vi skal jo løse de behov, der er i samfundet. Ved Hedeselskabets stiftelse manglede man fødevarer, som man formåede at lave på heden, hvor man drænede og opdyrkede jorden og lavede læhegn mod sandflugt. Og det var en usædvanligt vigtig samfundsopgave dengang.

I dag er det en højt prioriteret samfundsopgave, at vi får mere natur og biodiversitet. Og det er utroligt vigtigt, at vi i Hedeselskabet er i samklang med samfundets behov.

Samtidig skal vi jo lave eksekveringen, som er så svær. Det er ikke nok at have en strategi, man skal også eksekvere. Hedeselskabet står for faglighed, og vi skal formå at tiltrække de rigtige medarbejdere. Så tror jeg, at natur og miljø går fint hånd i hånd med det kommercielle.

Hvor vigtigt er det, at Hedeselskabet udtrykker holdninger og dermed også tager nogle standpunkter i den offentlige debat?
På den faglige side skal vi være meget mere synlige og tydelige, end vi tidligere har været. Og vi er i fuld gang. Men vi betoner, at det skal være baseret på faglighed.

Vi skal også testes af i vores diskussioner, men det er min overbevisning, at vi ikke skal ind i den ideologiske debat eller tage politisk stilling.

Hvordan kan så moden en organisation være interessant for de yngre generationer?
Lad mig starte med at sige, at vi er meget mindre kendte i dag, end vi var for 80-100 år siden, blandt de unge. Dengang lærte de om Hedeselskabet i skolen, fordi vi fyldte meget i samfundet. Så vi er gået fra at være en meget kendt og synlig virksomhed til at fylde meget mindre.

Bestyrelsen har besluttet, at vi skal være mere synli­ge, og det skal højt på dagsordenen. Jeg mærker, at hele vores organisation er ret enig. Det er også meget mere motiverende for vores medarbejdere at få mulighed for at publicere, være aktive og formidle det, de laver.

Jeg tror desuden, at vi på den måde tiltrækker mange flere kapaciteter og appellerer mere til de unge. Vi skal tænke i kommunikation og formidling med afsæt i det kommercielle.

Mange unge prioriterer også, at deres arbejde bidrager til noget positivt, og her står Hedeselskabet stærkt i arbejdet med natur, miljø og klima. Vi skal tiltrække dygtige og flittige unge mennesker, der har et godt sigte.

Men er det vigtigt for Hedeselskabet at blive lige så kendt som for 80-100 år siden?
Det var en anden tid. Hedeselskabet har været med til at skabe velfærds-Danmark, og det synes jeg godt, at jubilaren kan være stolt af. Men vi behøver ikke at være lige så kendte som dengang, for der er en helt anden struktur i samfundet i dag.

Vi må omvendt set ikke blive helt ukendte. For det er vigtigt, at dem, vi skal servicere, kender os. Og arbejdet med branding er et krav, som er fundamentalt.

Nu taler du om det kommercielle og forretningen, hvorfor er det også vigtigt for Hedeselskabet fortsat at være en forening?
Som jeg sagde før, så har Hedeselskabet eksisteret i 160 år, fordi organisationen har været holdbar. Det er et me­get vigtigt fundament for Hedeselskabet; medlemmerne, repræsentantskabet og foreningen. Det er ikke en orga­nisationsform, hvor nogle få aktionærer kan splitte det hele ad, det er et stærkt ejerskab.

Der er ingen tvivl om, at det stærke ejerskab er én af år­sagerne til, at vi har levet i 160 år. Det var Dalgas, Morville og Mourier-Petersen, der lavede den model sammen. Den skal vi ikke pille ved, den skal vi værne om og beskytte.

Hvordan vil Hedeselskabet gerne udvikle sammensætningen af repræsentantskabet?
Det, vi ønsker nu, er en større mangfoldighed i køn, al­der og geografi. Vi har mangfoldighed i geografien, men desværre ikke nok på køn – selvom det er blevet meget bedre. Men det har vi store ambitioner om.

Vi vil også gerne have en endnu større mangfoldighed i forhold til relevante kompetencer. Vi vil helst have kompetencer inden for de tre områder, vi arbejder med: miljø, natur og energi. Og engagerede mennesker med et stort netværk.

Hedeselskabet bliver i nogle sammenhænge tillagt ansvaret for at have ødelagt naturen ved at opdyrke heden, hvorfor er det blevet fortællingen for mange? 

Dalgas bliver jo citeret for ’hvad udad tabes, skal indad vindes’, men det er faktisk en hel anden person, der har sagt det. Og Dalgas stiftede primært Hedeselskabet med et socialt sigte. Men han er bare blevet tillagt noget andet.

Hedeselskabet bliver i nogle sammenhænge tillagt ansvaret for at have ødelagt naturen ved at opdyrke heden, hvorfor er det blevet fortællingen for mange?
Dalgas bliver jo citeret for ’hvad udad tabes, skal indad vindes’, men det er faktisk en hel anden person, der har sagt det. Og Dalgas stiftede primært Hedeselskabet med et socialt sigte. Men han er bare blevet tillagt noget andet.

Hvad er dit svar, når du møder den kritik?
Hvis man selv havde prøvet at leve under de fattige vilkår med familie og børn i området ved heden i 1880, så ville man have en større forståelse for den tid.

Man skal passe på med at tage nutidens holdninger og bruge på datidens handlinger.

Dengang ville befolkningen og demokratiet gerne have fødevarer. I dag vil man gerne have natur, slyngede åer og mere biodiversitet.

Fra din stol som bestyrelsesformand, hvor langt tænker du så frem på vegne af Hedeselskabet?
Vi planter jo skov hvert år og også løvskov, hvor der er eg iblandt. Alene her tænker vi jo både 120 og 150 år frem.

Vi kan tænke langt, og det er en vigtig del af Hedesel­skabet. Men der skal også være økonomi i det, ellers er vores virke ikke bæredygtigt.

Kan vi konkludere, at jubilaren er i god form som 160-årig?
Ja, det synes jeg. Vi står stærkt funderet i organisationen med gode medarbejdere, ledere og et engageret ejerskab. Men vi skal altid gøre os umage med at komme i endnu bedre form.

Den retning, som samfundet ønsker fremadrettet, herunder den grønne trepart, passer som fod i hose til Hedeselskabet. Hvis vi kan gribe det momentum, så har vi historisk set næsten ikke tidligere haft en agenda med så store muligheder for fremtiden. Vi kan komme i topform.

Hvad vil du som bestyrelsesformand sige til jubilaren?
Tillykke, kæmpe tillykke. Det er eminent flot klaret, og sikke en fremtid, der ligger foran dig. Grib den. Held og lykke, vil jeg sige – og pøj, pøj.