Medlemspulje
Kilden er åben i Vejrumbro

Foreningen Vejrumbros Venner har stået i spidsen for åbningen af et stykke af kilden mellem Vejrumbro by og Nørreå. Ud over de rekreative muligheder der skabes, giver det også mulighed for at forbedre biodiversiteten i såvel vandløbet som på engarealerne ved Nørreå.
Formålet har været at åbne for kildens forløb i den midtjyske landsby Vejrumbro, således at kilden nu er frilagt og er med til at gøre stedet attraktivt for lokalområdets beboere. Åbningen af kilden støtter op om den indsats, der i forvejen gøres i forbindelse med etableringen af et nyt rekreativt område bag byens købmand og ned mod åen.


Naturområde med nyt liv
Det rekreative område vil blandt andet bestå af en bålhytte og en naturlegeplads. Hele projektet har udgangspunkt i Viborg Kommunes udviklingsplan for Vejrumbro.
Naturlegepladsen, der tager afsæt i de naturgivne forhold på stedet falder naturlig ind i området. Kildens placering i området er nu synliggjort, og der arbejdes videre med at integrere kilden som en del af det legende miljø.
Legepladsen skal gennem leg, aktivitet og naturlæring udfordre børnene, vække deres nysgerrighed og skabe rammerne til fællesskab for store og små.
Det rekreative område kan anvendes af byens borgere i alle aldre og af besøgende, der gør stop ved købmanden og det grønne område. Området bliver i dag brugt aktivt af de lokale spejdere, gående og cyklister på cykelstien fra Bruunshåb, Tapdrup, Vejrumbro og Ørum.

Michael Støckler og Lisbet Jakobsen fra Foreningen Vejrumbros Venner står her på det nye naturstensbelagte areal, netop der hvor den fritlagte kilde slår et 90 graders sving, fortsætter ud gennem engdraget og slutter med udløb til Nørreå.
Støtte fra medlemspuljen
Hedeselskabet har støttet åbningen af kilden med 25.000 kroner fra Hedeselskabets medlemspulje, der yder støtte til mindre projekter med relation til naturen – og som samtidig er med til at styrke lokalområdet. Vejrumbro er netop et godt eksempel på et aktivt lokalsamfund, der har gjort sig fortjent til støtten. Byen driver sammen med en butiksbestyrer den lokale købmand, der er en aktiv spejdergruppe samt en privat vuggestue med mere.
Flere tidligere uddelinger

Bevar de naturlige levesteder
Midtjysk Jagthunde Klub er en aktiv medspiller i projektet ’Mere Natur i Agerlandskabet’, der er et projekt til gavn for agerlandsnaturen og naturbrugere i Skive og Viborg Kommune.
De kaster med sten ved Spanager
Et godt friluftsliv og rekreativt fiskeri er afhængig af en sund natur. Sådan skrev Køge Sportsfiskeforening i deres ansøgning om støtte fra Hedeselskabets medlemspulje til restaurering af Køge Å ved Spanager.
Så fik Blackfoot-spejderne plantet 170 træer
I strålende efterårssol fik Blackfoot Blovstrød-spejderne plantet rigtig mange træer støttet af Hedeselskabets medlemspulje.Dine medlemsfordele
Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:
Netværk
Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.
Viden
Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.
Oplevelser
Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.
Indflydelse
Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.