Medlemspuljen
Bevar de naturlige levesteder

Midtjysk Jagthunde Klub er en aktiv medspiller i projektet ’Mere Natur i Agerlandskabet’, der er et projekt til gavn for agerlandsnaturen og naturbrugere i Skive og Viborg Kommune. Hedeselskabet har med en uddeling fra medlemspuljen støttet et delprojekt, der har til formål at bevare de naturlige levesteder for blandt andet insekter, lærker, viber, agerhøns og harer.
Mange af de marginale arealer, som landmænd i dag sætter ploven i, er ikke rentable at dyrke bl.a. på grund af høje omkostninger til brændstof, gødning og sprøjtning.
’Mere Natur i Agerlandet’ er nok et af de mest ambitiøse naturprojekter, Midtjysk Jagthunde Klub har kastet sig ud i, og det kan kun lade sig gøre, fordi så mange landmænd har tilmeldt sig projektet. De er yderst velvillige over for at bidrage til en øget indsats for agerlandsnaturen.

Mange interessenter i projektet
Delprojektet gennemføres i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug, mere end 30 lodsejer og et tilsvarende antal indirekte, grundet arealer, som støder op til - eller fletter sig ind i - projektområderne. Mere end 5.000 ha vil på denne måde indgå i projektet. Flere lodsejere vil komme til næste år.
De konkrete tiltag er blandt andet følgende:
- Der laves et naturtjek på forskellige landbrugsbedrifter. Dvs. der laves en liste over de naturværdier og levesteder for agerlandsfaunaen, som findes på den pågældende bedrift.
- På hvert sted udvælges eksempler på ”den lille natur”, som er særlig værdifuld. Det kan være en markvej, et krat, et vandhul, et gammelt markdige o. lign.
- Der foretages pleje og/eller forbedringer af de pågældende naturarealer- og typer. Der kan være tale om pleje af træer og buske, fjernelse af uønsket græsvegetation og plantning af nye buske.
- Formidlingen af hvilke naturarealer- og typer, der er vigtige af passe på, sker via korte videoklip, der gøres tilgængelige på forskellige medier, markvandringer, deltagelse i naturevents mm.
’Mere Natur i Agerlandet’ gennemføres i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Velas, Fjordland og Innovantionscenter for Økologisk Landbrug og løber frem til og med 2026.
Krattet og vandhullet
Diget og markvejen
Hvad bidrager projektet med?
- Landmanden får vigtig viden om ejendommens naturværdier.
- Jagthundeklubben får mulighed for at formidle en viden om vigtigheden af at passe på agerlandsnaturen i almindelighed og agerhønen i særdeleshed.
- Lokalbefolkningen, skolebørn mm. får mulighed for at erhverve viden om, hvordan vi øger biodiversiteten i agerlandet, samt glæde og stolthed over at have været med til en praktisk indsats.
Flere tidligere uddelinger

Bevar de naturlige levesteder
Midtjysk Jagthunde Klub er en aktiv medspiller i projektet ’Mere Natur i Agerlandskabet’, der er et projekt til gavn for agerlandsnaturen og naturbrugere i Skive og Viborg Kommune.
Kilden er åben i Vejrumbro
Foreningen Vejrumbros Venner har stået i spidsen for åbningen af et stykke af kilden mellem Vejrumbro by og Nørreå. Ud over de rekreative muligheder der skabes, giver det også mulighed for at forbedre biodiversiteten.
Så fik Blackfoot-spejderne plantet 170 træer
I strålende efterårssol fik Blackfoot Blovstrød-spejderne plantet rigtig mange træer støttet af Hedeselskabets medlemspulje.Dine medlemsfordele
Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:
Netværk
Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.
Viden
Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.
Oplevelser
Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.
Indflydelse
Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.