Det gamle valnøddetræ, der blev til en hel plantage
En lille delegation fra Hedeselskabet har ved selvsyn set den spirende produktion af danske valnødder på Hesle Nygaard på Fyn – et projekt som Hedeselskabet har støttet med E.M. Dalgas’ Mindelegat.
I 1991 købte Lars Olesen, der er uddannet mejeriingeniør og til daglig arbejder på Assens Tobaksfabrik, Hesle Nygaard, som blev bygget tilbage i 1844. Der hørte 13,8 hektar til gården, og jorden blev på det tidspunkt dyrket som et konventionelt landbrug, men Lars havde planer om at rejse skov på det stærkt kuperede areal og blive herre over egne jagtarealer.
Det gamle træ i haven bliver startsskuddet til et valnøddeeventyr
Midt i haven stod der indtil stormen i 2019 et stort træ. Det kunne lige så vel have været en blodbøg eller et stort kastanjetræ, og så var denne historie ikke blevet længere. Nu stod der så af ukendte grunde et stort valnøddetræ af arten regia, som gav store og fine spiselige valnødder. Tilbage i 1993 spredte Lars Olesen nogle af valnødderne i en mindre bevoksning, og det satte – uden han selv vidste det – gang i et valnøddeprojekt. Lars Olesen havde nemlig helt glemt udspredningen, da han i 2008 opdagede, at frøene nu var blevet til mindre træer med nødder, og hermed var kimen sået til plantagen. Hurtigt blev de øvrige træarter mellem valnøddetræerne fældet, for valnøddetræet skal have sol og læ og luft omkring sig foruden den bedste muldjord.
Og så var det ellers ’trial and error’ derfra – Lars Olesen påstår selv, at han sammen med en kollega fra Jylland har begået alle de fejl, man overhovedet kan begå ved en valnøddeproduktion og gjort sine erfaringer den vej fra. Og erfaringer er der masser af, og han deler dem gerne.
Kun de bedste nødder anvendes
Valnøddeplantagen, som er certificeret økologisk, er lavet af frøspirede nødder, som alle stammer fra det store træ i haven. Gennem mange år har han sorteret de bedste og største nødder fra til fremspiring og udplantning.
Jeg har lært, at valnøddetræer, som er lavet på denne måde, er særdeles hårdføre med en vækst på linje med eg. Dette har jeg i hvert fald erfaret, da en del af dem blev plantet ind i en egebevoksning. Jeg vil derfor også foreslå, at der bliver sat valnøddetræer ind i fremtidige skovbevoksninger på steder, hvor de kan trives. Det er jo ikke mange skovtræer, der både giver spiselige frø og tilmed har vedmasse af den bedste kvalitet
Lars Olesen
I dag er der cirka syv hektar plantage med det oprindelige træ som moder eller mormor, så alt er i samme familie. Til nye planter vælges kun frø fra træer med store nødder, der er lette at åbne. De nye træer sættes i rene bevoksninger med cirka otte meter mellem træerne, der normalt bærer nødder efter det syvende år.
Nyudvikling
Lars Olesen står selv for hele produktionen, gerne med hjælp fra børnene i deres ferieperioder. De tørrede valnødder afsættes til private og til restauranter. De nye træer sælges til private som barrodsplanter, og som noget helt nyt har Lars eksperimenteret med planter pottet i halve, brugte mælkekartoner. I modsætning til barrodsplanterne bliver disse planter ikke påvirket af en omplantning.
For sin iderigdom og initiativ hædres Lars Olesen med 17.000 kroner fra E.M. Dalgas’ Mindelegat. Belønningen skal anvendes til indkøb af udstyr til opsamling af valnødder.
Læs mere på heslevalnoed1844.dk
Ved det gamle træ i haven
Christian Als (tv) overrækker Dalgas-diplomet til Lars Olesen
”Det danske skovbrug har altid udviklet sig og har en tradition for at prøve sig frem med forskellige træarter, og det er også, hvad Lars Olesen har gjort. Han er særdeles engageret, og der er styr på det hele og orden i krogene. Det er bestemt interessant for os at følge,” sagde Christian Als, skovrider i Hedeselskabet.