Den grønne trepart
Hvordan planter man en milliard træer?
Inden år 2045 skal 250.000 ha landbrugsjord omdannes til skov. Det svarer til et samlet areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm. Det er én milliard træer, vi skal plante.
Hedeselskabet ønsker at understøtte ambitionerne og implementeringen af den grønne trepart. Det ligger i forlængelse af vores forenings formål om at tage ansvar for natur, skov og farvande i Danmark.
Etableringen af 250.000 ha ny skov kræver 1 milliard nye planter. Planter, der skal sås, spire og vokse, før de kan sættes ud, hvor de skal beskyttes og have de rigtige vækstforhold. Men måske vigtigst af alt skal vi vælge de rigtige planter.
Vi har gennem 150 år arbejdet med skovdrift og rådgivning og er en af Danmarks største private skovejere, skovforvaltere og producenter af frø. I 1866 begyndte vi at opdyrke heden. Siden har vi også dyrket og drevet mange af Danmarks skove. I dag er vi dem, der genetablerer vi ødelagte økosystemer. Vi er mere end nogen andre dem, der ved, hvor mange ting der er at tage hensyn til, når man skal i gang med en historisk arealomlægning af denne størrelse.
Her stiller vi vores viden og erfaring til rådighed, og vi ser os selv som et instrument i denne omlægning, som den grønne trepart vil føre til, og vi hjælper med skovrejsning og naturgenopretning ift. ødelagte økosystemer med rådgivning og eksekvering.
Der skal plantes en milliard træer frem mod 2045 – den grønne trepart rejser nogle praktiske spørgsmål
Læs Torben Friis Langes kronik i Berlingske Tidende (under betalingsmur)
Så hvad gør vi?
Der er brug for en skovplan
En skovplan skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov, identificere centrale aktører og allerede eksisterende institutioner og fonde samt identificere de nødvendige virkemidler.
En skovplan skal svare på følgende udfordringer:
- Hvor skal træerne komme fra, og hvem skal lave producere planterne?
- Hvor skal træerne stå?
- Hvilke træarter danner grobund for produktionsmateriale i Danmark?
- Hvordan understøtter man mest muligt biodiversitet i skoven?
- Hvordan skaber man fremtidssikrede skove?
- Hvilke træarter kan overleve klimaforandringerne?
- Hvordan definerer man urørt skov?
Hedeselskabet mener - artikler fra VÆKST
Ingen skov uden en plan
Et Danmark dækket af skov. Det lyder som en fantasi taget ud af historiebøgerne. Og vi skal da også meget langt tilbage i historien for, at det udsagn var sandt.
Ingen skov uden en plan
Et Danmark dækket af skov. Det lyder som en fantasi taget ud af historiebøgerne. Og vi skal da også meget langt tilbage i historien for, at det udsagn var sandt.
Et grønt Danmark med eller uden det private erhvervsliv?
I sidste øjeblik, før vi alle gik på sommerferie, fik regeringen landet en aftale med en række organisationer om et Grønt Danmark.
Et grønt Danmark med eller uden det private erhvervsliv?
I sidste øjeblik, før vi alle gik på sommerferie, fik regeringen landet en aftale med en række organisationer om et Grønt Danmark.
Er greenwashing den nye bølle i skolegården?
Antallet af anklager om greenwashing er nidoblet på kun fire år. I 2023 var der således 146 sager på Forbrugerombudsmandens bord om vildledende miljømarkedsføring.
Er greenwashing den nye bølle i skolegården?
Antallet af anklager om greenwashing er nidoblet på kun fire år. I 2023 var der således 146 sager på Forbrugerombudsmandens bord om vildledende miljømarkedsføring..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Er natur-, miljø- og klimalovgivning en sovepude?
§ 3, Natura 2000, VVM og kapitel 5 virksomheder. Havplaner, vandrammedirektiver og vandløbslov. Skovlov, fredskov og § 25 skov… Antallet af love, regulativer, begrænsninger, tilladelser og forbud er overvældende.
Er natur-, miljø- og klimalovgivning en sovepude?
§ 3, Natura 2000, VVM og kapitel 5 virksomheder. Havplaner, vandrammedirektiver og vandløbslov. Skovlov, fredskov og § 25 skov… Antallet af love, regulativer, begrænsninger, tilladelser og forbud er overvældende.
Vi løser intet på egen hånd
Har du set ’Bastarden’? Den nye danske storfilm, der omhandler kaptajn Ludvig von Kahlens kamp for at betvinge heden. Det er en film om tiden før Hedeselskabet. Men selv den stolte og stædige kaptajn indså hurtigt, at han ikke kunne løse sin opgave alene.
Vi løser intet på egen hånd
Har du set ’Bastarden’? Den nye danske storfilm, der omhandler kaptajn Ludvig von Kahlens kamp for at betvinge heden. Det er en film om tiden før Hedeselskabet. Men selv den stolte og stædige kaptajn indså hurtigt, at han ikke kunne løse sin opgave alene.
Skoven begynder med et frø - men nye gebyrer truer
De fleste ved, at et træ begynder sit liv som et lille frø. Frøet vokser sig stort og kan ende som en del af skoven. En skov, vi alle sammen burde ønske, at der skal være mere af.
Skoven begynder med et frø - men nye gebyrer truer
De fleste ved, at et træ begynder sit liv som et lille frø. Frøet vokser sig stort og kan ende som en del af skoven. En skov, vi alle sammen burde ønske, at der skal være mere af.
Biodiversitetskrisen løses ikke af flere paragraffer
COP27, COP15, 53rd World Economic Forum, Biodiversitetsrådet … opmærksomheden er rettet mod ét punkt. Nemlig biodiversitetskrisen. Det er ikke bare endnu en krise – det er KRISEN. En krise, som er kommet kraftigere og hurtigere end klimakrisen.
Kreativitet og folkeskov på lollandsk lerjord
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig pløjemark, hvor vinterhalvåret har sat sit aftryk i den tunge jord. Men noget er i gærde på det omkring 20 hektar store område ved Sakskøbing.
Biodiversitetskrisen løses ikke af flere paragraffer
COP27, COP15, 53rd World Economic Forum, Biodiversitetsrådet … opmærksomheden er rettet mod ét punkt. Nemlig biodiversitetskrisen. Det er ikke bare endnu en krise – det er KRISEN. En krise, som er kommet kraftigere og hurtigere end klimakrisen.
Kreativitet og folkeskov på lollandsk lerjord
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig pløjemark, hvor vinterhalvåret har sat sit aftryk i den tunge jord. Men noget er i gærde på det omkring 20 hektar store område ved Sakskøbing.
For 260 år siden hjalp tyske skovfolk de danske skove – nu går hjælpen den anden vej
I slutningen af 1700-tallet var de danske skove næsten udryddede. I Tyskland fandtes imidlertid dygtige skovfolk, der skulle vise vejen for det danske skovbrug. I dag er tendensen nærmere modsat.
Skovrejsning under pres
Gennem mere end tre år har Landbrugsstyrelsens administration af ordningen for ’Tilskud til privat skovrejsning’ skabt massive forsinkelser, og ændrede fortolkninger har gentagne gange været et tema.
Skovrejsning under pres
Gennem mere end tre år har Landbrugsstyrelsens administration af ordningen for ’Tilskud til privat skovrejsning’ skabt massive forsinkelser, og ændrede fortolkninger har gentagne gange været et tema.
Policy papers
- Policy paper - Træbiomasse - opfyldelse af samfundsbehov
- Policy paper - Biogene rev
- Policy paper - Håndtering af den interne næringsstofbelastning og miljøgenopretning i fjorde og kystområder
- Policy paper - Drikkevandsbeskyttelse - skove sikrer både drikkevand og mere natur
- Policy paper - Virtuel hegn - øget biodiversitet via genindførsel af de store græsser uden hegn
Vores fageksperter
Vil du vide endnu mere? Send os dit faglige spørgsmål, så svarer vores fageksperter hurtigst muligt.
Erik Ervolder Olesen
Laura Bjerre Jordans
Lisbeth Jess Plesner
Mads Flinterup
Michael Glud
Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke
Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.
Podcast og lydartikler
Mette Meldgaard
Redaktør
Lyt til vores podcast eller udvalgte artikler fra magasinet VÆKST. Følg bl.a. med i samtaleserien “Mads vil redde verden”, hvor klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup inviterer vidende gæster med ud i naturen.
Dine medlemsfordele
Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:
Netværk
Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.
Viden
Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.
Oplevelser
Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.
Indflydelse
Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.