Skoven begynder med et frø - men nye gebyrer truer

Men som sagt begynder det hele med frøet. Vi vil gerne have så mange hjemmehørende arter som muligt i Danmark og også meget gerne arter, som er rustet til de klimaforandringer, der rammer hele verden nu og i fremtiden. Det kræver forskning og innovation inden for frøproduktion. Hedeselskabet er en af Danmarks største frøproducenter. Sidste år producerede vi mere end 450 millioner frø, der skal blive til træer og buske.

Desværre virker det som om, der er gået bureaukrati i det offentlige Danmark. Det er ikke første gang og helt sikkert ikke sidste gang. Nogle gange er konsekvenserne mest irritation og tidsspild, men i dette tilfælde kan konsekvenserne være meget større.

I Danmark har vi en certificeringsordning, der sikrer, at frøet er af en særlig høj kvalitet. Denne ordning kaldes ’Kåring af forstligt formeringsmateriale’ og admini administreres i dag af Landbrugsstyrelsen. Med en kåring er køberen sikker på, at frøet er af bedste kvalitet. Med et pennestrøg blev gebyret for denne kåring næsten tredoblet i foråret. Det betød en væsentlig udgift for branchen, som der kun er to svar på. Enten må kunderne betale mere – eller der importeres billigere frø fra andre steder i Europa, hvilket nok bliver det endelige udfald i et åbent konkurrencemiljø i EU.

Værst er det, hvis man i jagten på en bedre økonomi ser mod Østeuropa. Her er frøene måske billige, men til gengæld er de ikke tilpasset vilkårene i Danmark og på ingen måde rustet til klimaforandringer her i Norden. Næste konsekvens vil være, at frøproducenterne i Danmark drosler ned for forskning og høst af danske frø og til sidst – i yderste konsekvens – lukker helt ned for deres frøproduktion og udelukkende importerer frø. Dermed vil det generiske materiale fra Danmark potentielt forsvinde.

Helt galt blev det, da vi fik forklaringen på gebyrstigningen. Det var simpelthen, fordi Landbrugsstyrelsen havde forregnet sig, og de nu ikke fik så mange penge ind på gebyrer, som de havde budgetteret med. Så i ren PostNord-logik satte de prisen op for at dække over den manglende lyst til at bruge ordningen. Dette kunne være undgået, hvis der havde været en forudgående dialog med branchen og med Kåringsudvalget, der laver certificeringerne. Ingen af parterne blev dog kontaktet.

Erhvervet tager selv initiativet

Derfor tog vi i Hedeselskabet sammen med Kåringsudvalget selv initiativet til et møde, hvor vi kunne drøfte situationen med Landbrugsstyrelsen. For sagen var alvorlig – og noget mere alvorlig, end man måske tror. Mødet blev holdt midt i maj måned, og da der endelig kom dialog mellem parterne, skete der noget positivt for vores frø. Gebyrstigningen blev aflyst – for nu. Landbrugsstyrelsen mangler stadig penge, og derfor truer nye gebyrstigninger i horisonten, som et sværd over hovedet på frøbranchen. Heldigvis har vi nu endelig fået den dialog, vi så længe har ønsket.

I Hedeselskabet tror vi nemlig på dialog og fakta. Ikke på mavefornemmelser eller isolerede beregninger i et regneark. Vi er nødt til at tale med hinanden og lytte til branchen/fagligheden. Derved kan vi få belyst konsekvenser, som kan være svære at se inde fra et kontor, og i et samarbejde finde de bedste løsninger for naturen, klimaet og Danmark. Nøjagtig som det endte med at ske i denne sag.