Artikel

Faglighed, frihed og fællesskab i Australien

Søgen efter mere viden om social forandring til gavn for naturen og klimaet førte Victor Riise Nors om på den anden side af jorden. Det blev også et semester med storslåede naturoplevelser og internationale fællesskaber. - Det er jo svært at finde de mennesker, der kan inspirere dig, hvis du kun er derhjemme, siger han.

Udgivet den 26. marts 2024

Artiklen er en del af vores tema: Grøn viden og udvidede horisonter
Artiklen er også bragt i vores magasin VÆKST 2/2023
Gå til magasin

Af Mette Meldgaard
Foto: Privat

Syd for Sydney ligger University of Wollongong. Omgivet af hav, skov, bjerge og jungle og med byens botaniske have som nabo. Idéen om et studieophold på den australske østkyst sælger næsten sig selv. Men det er også universitetets profil med tværfagligt samarbejde, der tiltrak Victor Riise Nors.

Derfor supplerede han sociologistudierne på SDU i Esbjerg med psykologi, innovation og menneskelig udvikling i Wollongong.

- Der er meget silotænkning inden for den akademiske verden. Men i virkeligheden spiller fagområderne sammen i arbejdet med komplekse problemer. Kæmpestore problemer, der kræver, at alle arbejder sammen.

Det kunne for eksempel være om klimaet. Vi løser ikke mange kriser uden adfærdsændringer og inkludering af mennesker på tværs af nationer og sociale lag, forklarer han.

Den sociale dialog

Victor Riise Nors er dybt engageret i sit fag, og her mod afslutningen af bacheloren er målet både en kandidat og sidenhen en ph.d.

Han kan tale længe om, hvordan vi som mennesker og samfund forstår og agerer i naturen. Og hvad ændringer af adfærd, som er socialt betinget, kræver.

- Hvis vi kun ser naturen som ressourcer for vores effektivitet og kapital og samfundet som en vækstende enhed, så misser vi det potentiale, der ligger i naturen for vores psyke og velvære og sociale omgangskreds generelt.

Mange af de aktuelle udfordringer er naturvidenskabelige, men de er også flettet ind i sociale, psykologiske og socialpsykologiske problematikker. Det kan og skal vi gøre noget ved. Startende med folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne, mener Victor Riise Nors.

- Det er vigtigt at lære, hvordan vi taler sammen om det. Også med de personer, der har en anden holdning – for dermed at skabe en social dialog, hvor man inkluderer i stedet for at ekskludere.

Eventyrgruppen

Som studerende fra Danmark er det første møde med en australsk campus ganske overvældende. I Wollongong er der alt fra butikker og spisesteder til et apotek og en subway.

- Det er nærmest en lille by, forklarer Victor Riise Nors, der trods de store for hold har haft et meget socialt semester.

Store fællesområder opfordrede de stu derende på tværs af fag til at mødes mel lem timerne og tale om undervisningen. På kollegiet, hvor den 25-årige dansker boede, var der også fokus på fællesskab og den kulturelle udveksling de studerende imellem.

Det er meget naturligt, at man til en start grupperer sig med lignende nationa liteter, men ret hurtigt fandt Victor Riise Nors sammen med en international flok.

- Vi var ikke mere end én fra det samme land. Det var Indien, Bangladesh, Iran, Egypten, Holland, Tyskland og mig fra Danmark. Det var ret fedt, fortæller han begejstret.

Det blev til Eventyrgruppen, der i hverdage og weekender tog ud for at opleve den fantastiske australske natur. Og de har stadig kontakt.

- Jeg tror, jeg har lært rigtig meget om mentaliteten af at være rejsende og være nysgerrig og åben, siger Victor Riise Nors og tilføjer:

- Jeg indså, at jeg har en større frihed til at leve mit liv på en anderledes måde, end jeg egentlig troede, jeg havde.

Artiklen er en del af vores tema: Grøn viden og udvidede horisonter

Guatemala, USA, Slovenien og Australien. Modtagerne af Hedeselskabets studielegat kommer vidt omkring, og hver især kommer de tilbage til Danmark med inspiration og ny viden inden for naturpleje, klimatilpasning, biodiversitet eller bæredygtighed. 

Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke

Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.

Dine medlemsfordele

Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:

Netværk

Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.

Viden

Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.

Oplevelser

Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.

Indflydelse

Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.

Se dine medlemsfordele

No products in cart