Enhver handling har en effekt på klimaet. Enten positiv eller negativ – og nogle gange begge dele. Siden 1866 har Hedeselskabet sat sit præg på klimaet, men det er første gang, at der bliver sat to streger under, hvad Hedeselskabets tilstedeværelse rent faktisk betyder. Det sker efter den internationalt anerkendte standard Green House Gas Protokol – GHG-protokollen. I Danmark er der i dag ikke ret mange virksomheder, som endnu udarbejder så komplekse og omfangsrige klimaregnskaber, som den version Hedeselskabet har valgt. Men hvorfor gør Hedeselskabet så det? Adm. dir. Torben Friis Lange svarer: 

IKKE BLOT ET REGNSKAB
I Danmark kalder vi det for et klimaregnskab, men den betegnelse er egentlig misvisende, for det er ikke et regnskab i traditionel forstand. Den engelske betegnelse ’Greenhouse gas emissions report’ passer bedre, for det er en opgørelse af udledninger af drivhusgasser snarere end et regnskab. Der er mange måder at opgøre et klimaregnskab på, men efter GHG-protokollen opdeles regnskabet i såkaldte ’scopes’, og der skelnes mellem, om man er 'inden for' eller 'uden for' disse scopes.

De forskellige scopes viser forskellige dele af ens CO2-udledninger. De direkte udledninger, som er dem, Hedeselskabet selv udleder ved forbrug af eksempelvis el, vand, varme og transport, og de mere indirekte, som handler om, hvordan Hedeselskabets handlinger påvirker udledningsstrømmen af CO2. Det kan være brændstof til biler ejet af underleverandører, som kører fordi Hedeselskabet har indgået en aftale med dem om fragt af varer eller lignende. Altså en kørsel som ikke ville have fundet sted, hvis ikke Hedeselskabet havde efterspurgt den.

Alt inden for de tre scopes vil resultere i en udledning af CO2. I sin nuværende form rummer GHG-protokollen ikke metoder til at opgøre positive klimapåvirkninger, men de kan indregnes uden for scopes, så længe det sker på transparent vis. Uden for scope bliver det således mere komplekst, men det er også her, de positive effekter fra eksempelvis CO2-lagring eller substitutionseffekter ved at benytte metoder eller produkter, der mindsker brugen af mere CO2-udledende elementer gemmer sig.

REGNSKABET ER NEGATIVT – OG DET ER POSITIVT
Hedeselskabets første klimaregnskab afdækker klimapåvirkningen for 2020, som vil være baseline for kommende klimaregnskaber. Det står klart, at klimaregnskabet viser røde tal, ikke mindre end 879.333 tons CO2. Heldigvis er det et regnskab, hvor det er positivt at være negativ. For det betyder, at Hedeselskabet i 2020 rent faktisk opsamlede 879.333 tons CO2 mere, end aktiviteterne udledte.

Den store lagring af CO2 skyldes primært Hedeselskabets skovdrift og skovejerskab, hvor træerne opsamler og lagrer CO2. I Hedeselskabets egne skove og i skovforvaltningen er der en positiv nettoopbygning af CO2, selvom der bliver fældet træer til byggeri og energiformål. Alle Hedeselskabets skove er certificerede, hvilket betyder, at de bliver drevet efter en række bæredygtighedskriterier. Produktionsskoven leverer blandt andet tømmer til byggeri, møbler osv., som også i mange år vil lagre den bundne CO2. Udover lagring i bygninger så erstatter træ også brugen af eksempelvis beton og stål i byggeriet, hvilket kan aflæses af klimaregnskabet som en substitutionseffekt. Beton og stål er nogle af de store syndere, når det kommer til udledningen af CO2. Også flis fra drift af produktionsskove substituerer nogle af de store CO2-syndere som kul, gas og olie, når flisen anvendes i flisværkerne – og er dermed et bæredygtigt alternativ til olie, gas og kul.

Omvendt er det også her Hedeselskabets største CO2-udledning skal findes. Ved afbrænding af træ udledes der CO2, der svarer til den mængde CO2, træet har optaget. Så selvom flis er i det samlede regnskab er en god ting, vil Hedeselskabet i fremtiden forsøge at højne værdiskabelsen ved blandt andet at afsætte mere træ til eksempelvis konstruktionstræ og bygge- komponenter, til flydende brændsel eller til helt nye, endnu ukendte produkter, frem for at afbrænde træ til energi.

HVAD KAN VI SÅ BRUGE KLIMAREGNSKABET TIL?
Tal i et regneark kan ikke bruges til meget, før de omsættes til handling. For Hedeselskabet skaber klimaregnskabet indsigt, overblik og viden om emissioner og er et værktøj til fremtidige indsatser – både hvad der skal reduceres, og hvad der med fordel kan maksimeres, her er særligt lagring af CO2 interessant. Men det vigtigste er den fremadrettede indsats. Det er udviklingen henimod større CO2-besparelser og flere lagringsmuligheder, som kan flytte noget i forhold til klimaet, og det er målet.

”Klimaregnskabet – og processen frem mod et færdigt regnskab – er vigtig for os. Det er en vigtig brik i den vision, vi præsenterede i begyndelsen af 2021 ”Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner”. Klimaregnskabet giver os indblik i både udledninger, vi selv er direkte ansvarlige for, og udledninger i leverandørkæden, og vi kan målrette fremtidige indsatser de rigtige steder. Det giver viden frem for spekulationer,” siger Torben Friis Lange.

Det er Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef, Mads Flinterup, der har haft det overordnede ansvar for at udarbejde klimaregnskabet, og som fremover også kommer til at arbejde med strategier og indsatser.

”Det har været en lang proces, for det er enormt omsiggribende, når man træder ud ad den vej. Men det har også været en positiv proces, som har skabt bevidsthed hele vejen rundt i virksomheden – og det er afgørende, for det er også en fælles indsats, der kommer efter,” siger han.