Der findes det røde økologi-Ø. Svanemærket. Oekotex til beklædning. CE-mærket på elektronik. Jo, der er nok af mærkningsordninger, der fortæller producenter og forbrugere, at det produkt, de er ved at indkøbe til deres lager eller husholdning, er produceret på en bæredygtig facon. Og træ er selvfølgelig ingen undtagelse. Faktisk har certificeret skovdrift de senere år vundet større og større indpas herhjemme – og bogstavkoderne FSC og PEFC genkendes efterhånden flere steder. I HedeDanmark-regi oplever man også større efterspørgsel fra skovejerne for at få deres skove certificeret. Det fortæller skovbrugschef i HedeDanmark, Michael Glud:

”Vi har samarbejdsaftaler på cirka 80.000 hektar skov, og der er vi ved at være på 60-65 procent, der er certificeret. Arealmæssigt er vi godt med, og nu er der flere om ugen, der går i gang med at blive certificeret. Det er uden tvivl økonomien, der har gjort en del,” siger han.

For få år siden, var det oftest skovejere, der var ideologiske omkring skovdriften, eller som kunne få andre fordele ud af en certificering, der valgte den til. Det kunne være godser med fødevareproduktion eller konferencefaciliteter, der kunne bruge det i brandingøjemed.

Sådan fortæller Michael Glud. Det betyder, at flere skovejere nu kan få økonomien til at hænge sammen i en certificering – til stor fordel for naturbeskyttelsen. Årsagen til, at savværker vil betale flere penge nu, er, at producenterne efterspørger bæredygtigt træ.

”Dem, savværkerne leverer træ til, og som skal bruge det til produktion af bygningstømmer, borde, gulve eller andet, vil have garanti for, at det kommer fra skove, hvor de er sikre på, at der bliver passet på naturen; at skovdriften og fældning af den skov ikke er med til, at der bliver ødelagt natur, og at medarbejderne i den skov har ordentlige forhold,” lyder det fra Michael Glud.

En certificering dokumenterer ikke bare hensyn til naturen, men til at hele produktionen af træer skal ske på en bæredygtig måde. Skovejeren skal være imødekommende overfor skovgæster og publikum, skovarbejderne skal have ordnede forhold, og man skal inddrage skovens klimaeffekt i sin skovdrift. Men naturligvis fylder naturen en stor del af certificeringen, og der er en række krav, som skal overholdes. Derfor laves der en registrering af det skovområde, der skal certificeres. Træmassen opmåles, så man ved hvor meget CO2, skoven optager, og så man kun fælder en bæredygtig mængde. Som skovbrugschefen udtrykker det: 

Derudover skal der være registrering af samtlige naturværdier i skoven: Vådområder, mindre sumphuller, vandløb, bække, moser, lysåbne arealer, små heder i skoven, gamle skovenge, beskyttede naturtype som egekrat og løvtræsskovbryn og gamle krat er blandt de biotoper, der registreres og indtegnes på kort. Alle kulturminder registreres, så man har styr på, hvor er alle fortidsminder som gravhøje og diger placeret. På den måde sikrer man sig, at man ikke utilsigtet kommer til at ødelægge et værdifuldt naturområde eller et kulturminde. Der skal også være styr på om, der er beskyttede drikkevandsreserver eller fredning af bestemte områder eller træer, eller om der findes beskyttede Natura2000- eller § 3-områder. Endelig er der krav om, at 10 procent af skoven udlægges til biodiversitetsformål, og at man lader nogle træer stå tilbage til naturligt henfald i de områder, hvor der fældes, så de kan blive hjem for svampe og biller og hulrugende fugle. Og så skal man have en vis andel af hjemmehørende træarter. Efter alt dette er registreret, skal der laves en driftsplan, så man sikrer at natur- og kulturværdier beskyttes – og så er man klar til certificeringen, fortæller Michael Glud:

”Mange danske skove over 50-100 hektar har langt de fleste af disse registreringer på plads i forvejen. De, der samarbejder med HedeDanmark, har for manges vedkommende allerede styr på de elementer. Og det er det tunge arbejde. Springet til at blive certificeret er relativt lille for dem, for har man de ting på plads, er det relativt simpelt og uden de store omkostninger at opnå certificeringen.”

Udfordringen opstår, når skovejerne ikke har fået gennemgået deres skov for alt det ovenstående endnu.

”I de skove, som ingen registreringer har, skal man starte helt fra bunden. Jeg tror, det er en barriere, for det er et stort arbejde,” siger Michael Glud.

Og specielt hos én gruppe skovejere, går det langsomt med certificeringen; De små skove.

”Tidligere kunne man få tilskud til at få udarbejdet en grøn driftsplan i erkendelse af, at det var stor mundfuld for små skovejere. Man fik 80 procents tilskud for at få gennemført kortlægning af skoven, træ- ressourcen og registreringen af naturværdier,” siger Michael Glud.

HedeDanmark skovbrugschef har et ønske om, at politikerne atter ville indføre en ordning, som gav tilskud til en grøn driftsplan i de skove, som endnu ikke har fået lavet det, så andelen af certificerede skove ville vokse.

”Skovrådet (som HedeDanmark sidder med i, red.) har ad flere omgang foreslået miljøministeren at genindføre tilskud til de grønne driftsplaner – specielt små skovejere vil have gavn af det. Ordningen er kendt, så det vil ikke tage lang tid af genindføre den – det er bare at starte planen igen. Men det har der tilsyneladende endnu ikke været stemning for i regeringen,” forklarer Michael Glud og fortsætter:

”At få flere skove certificeret ville have stor værdi, for der er mange af de små skove rundt omkring, der indeholder rigtig mange små naturperler og fortidsminder. Der er jo ingen, der ønsker at ødelægge et sårbart naturområde, men for at man ikke uforvarende kommer til at gøre det, kræver det jo, at man ved at det er der.”