Hedeselskabets biodiversitetspark

Gennem tiden har urterne været brugt som naturens medicinskab. Fx har timian og salvie antiseptiske og slimløsende egenskaber. Den kraftige duft fra mynte kan vi få glæde af i te og myntevand, men også insekter reagerer på duften – og nogle holder sig væk fra den, fx kålsommerfuglen. Denne viden kan vi bruge bevidst, når vi sammensætter køkkenhavens urter, mens vi tilgodeser biodiversiteten.

I parken ser du forskellige flerårige typer af timian, oregano og salvie, der varmer sig ved kampestenskanter og diger. Blomsterne indeholder masser af nektar, som sommerfuglene sværmer omkring. Bønneurten sar er etårig og kan så sig selv igen. Rosmarinen kan muligvis klare vinteren og komme igen næste år.

Mynte, som sætter mange rodskud, er sat i kanten mod græsplænen – så de kan klippes og holdes lidt nede. Løvstikker vokser hurtigt opad hvert år, og smagen kan erstatte bouillon og salt. Isopen med de himmelblå blomster smager peberagtigt.

Om sommeren fremstår blomsterengen som et smukt, levende tæppe med farver, der både er en fryd for øjet og samtidig et stort tag selv-bord af nektar for områdets insekter. Blomstereng er dog et vidt begreb, og her i parken demonstrerer vi forskellige slags. Vi eksperimenterer med forskellige typer jordbehandling som harvning og fræsning for at undersøge jordstrukturens betydning for plantelivet. Nogle jordstykker undlader vi helt at behandle.

Blomsteregn hjulpet på vej
Plukkebedene langs fortovet består af langtidsblomstrende blandinger sammensat af en række vildt forekommende blomster. Her indgår både etårige og flerårige arter, som sikrer blomstring allerede første år. Forskellige græsser og urter vil også forekomme.

Blomstereng anlagt fra start
I bedene gennem parken bruger vi en bred vifte af blomsterblandinger, som skaber et langt bånd af forskelligartede bede. Blandt andet 28 forskellige vilde danske blomster, som egner sig godt til specialisterne blandt vores danske insekter.

Blomstermark vokset fra græs
På de to bakker står højt og halvhøjt græs med forskellige urter. Det gavner sommerfugle, bier og andre insekter, som trives bedre, når græsset har forskellige længder.

Med sine grønne nuancer – tilsat gult, rosa og lilla – fungerer bunden som en rolig baggrund for de farverige blomsterblandinger. Med tiden vil stauder og løg brede sig til hele bedet, og efter nogle år vil birketræerne gro sammen til en gruppe.

Parkens blomster er en kilde til nektar for dyrelivet fra februar (krokus) til oktober (asters). Både insekter og fugle finder ly og føde i frø og bark fra ege- og birketræer. Frøstande fra græsser og stauder tjener også som spisekammer for fuglene. Dødt træ giver både ly, læ og føde for insekter og rum for svampe og mosser. Stenene opsamler varme og giver læ, og mosset kan gro på skyggesiden.

Skovhaven har flere lag af planter; træer med frugter, bærbuske og bunddækkende skovjordbær. Her finder du blandt andet hindbær og skovjordbær. Bærbuskene vil brede sig og danne et større krat, som vi dog holder fremkommeligt ved at lægge barkflis af kogleskæl på stierne. Barkflisen holder naturligt på fugten og forhindrer jorden i at blive iltfattig ved sammentrædning.

Bærrene indeholder både næring og væske til insekter, smådyr og fugle samt til kantinekøkkenet og parkens gæster. Barkflis, buske og bunddække er fyldt med forskellige former for mikroliv.

I de små skove er der bl.a. gråpil med gæslinger, tørst og rødel – syren, kornel og blåbær – lærk og fyr med lyng, hjelme og vinterrug og skovrejsningsfrøblanding som dækafgrøde.

Vand er en af hjørnestenene i livet, og genanvendelse af værdifulde ressourcer er en af hjørnestenene i vores virke. Derfor udnytter vi vores eget regnvand i biodiversitetsparken. Søen virker som et naturligt fikspunkt for øjet, og den tiltrækker både insekter og dyr, som kommer for at slukke tørsten og tage ophold. Planterne har både en æstetisk og funktionel værdi, hvor de er med til at optage regnvandet. Her er trædesten og plads til ophold, mens lyden af det rislende vand fra vandløbet vækker sanserne.

Søen fungerer som et gennemløbsbassin, der er fyldt det meste af året. Det har udløb mod syd og et nødoverløb i brønden. Udløb og overløb går til regnvandskloakken. I brønden sidder en pumpe, som pumper vand op i vandløbet.

Fakta om regnvandssøen

• Søen fyldes med regnvand fra vores tag, som har et areal på cirka 2.300 m² samt vores belægning på cirka 700 m² – i alt 3.000 m².
• Der ledes årligt cirka 2.300 m³ (2,3 mio. liter) regnvand ned i søen.
• Søen rummer 42 m³ (42.000 liter). Den har et overfladeareal på 156 m², og vanddybden er 90 cm.
• Bunden af søen og det tilhørende vandløb er beklædt med et 50 cm tykt lag blåler, som sikrer, at vandet ikke siver direkte ned i undergrunden.

Vores raftehotel og kvashegn, afskårne træstammer og stensætninger er med til at skabe rammerne for en artsrig natur – og samtidig give parkens gæster nogle spændende oplevelser.

Stensætningen skaber hulrum og læ, hvor beboerne kan søge ly og varme sig på stenene, når solen skinner, fx firben, der er vekselvarme og har gavn af de lune sten.

Fugle, pindsvin, bier og edderkopper tiltrækkes af kvashegnet, hvor hulrummene både virker som gemmesteder og rugekasser.

Raftehotellet fungerer godt i det bynære miljø. Her bruger insekter og edderkopper det træ, der med tiden nedbrydes, til ly, æglægning og overvintring. Efter et par år skal vi lægge flere rafter på for at bevare insekthotellets visuelle udtryk og funktion.