Pyrolyse - Teknologi med omfattende potentiale
Senest i 2050 skal Danmark ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages. Det betyder, at vi ikke alene skal begrænse udledningen af CO2, men det bliver også nødvendigt at fange CO2 og lagre den. Ved pyrolyse er det muligt at lagre CO2 som biokul, og teknologien har derfor et stort potentiale til at blive en del af løsningen.
Et pyrolyseanlæg omdanner ved høje temperaturer restprodukter som træflis og halm til varme og biobrændstoffer, samtidig bindes op til 50% af biomassens kulstof i biokul, så den ikke føres tilbage i atmosfæren, men derimod med fordel kan nedpløjes på landbrugsjorde.
Pyrolyse kan udover klimagevinsterne skabe nye indtjeningsmuligheder hos leverandører af råvarer, som fx landmænd og skovejere.
Output fra et pyrolyseanlæg er:
1) CO2-negativ gas/bioolie
CO2-negativ gas/bioolie kan opgraderes til biodiesel eller til grønt brændstof til den tunge transport som lastbiler og fly, hvor el pt. ikke er en mulighed. Desuden er der tale om et produkt, der kan erstatte råstoffer som raps og andre plantedele i biodiesel, som indgår i blanding med traditionel diesel til transportsektoren. På den måde imødekommes de nye EU-regler om andengenerations biodiesel og samtidig erstattes brugen af fødevarer i brændstof.
2) Biokul (biochar) hvor CO2 fanges og kulstoffet efterfølgende nedmuldes i landbrugsjord, hvor kullene kan forbedre både jordkvalitet og frugtbarhed. Det er et meget effektivt kulstoflager – med en halveringstid på 500-1.000 år. Det egner sig særligt til jorde med lavt kulstofindhold, herunder sandede jorde. Det øger jordens evne til at binde vand og næringsstoffer. Dyrkningsforsøg har vist, at det også giver øget rodvækst på grovsandede jorde.
3) Overskudsvarme fra pyrolyseanlæg kan anvendes som procesvarme i produktionsvirksomheder, til produktion af el eller til den lokale fjernvarmeforsyning.
Synergier for pyrolyseanlæg
- Biogasanlæg: Pyrolyseanlæg kan med fordel placeres sammen med biogasanlæg, da biogas ikke afgasser substraterne 100%.
- Vedvarende energikilder: Pyrolyseanlæggene kan etableres i nærheden af vedvarende energikilder, som sol- eller vindanlæg, da pyrolyseanlæggene kræver store mængder energi for at køre pyrolyseprocessen.
- Skov: Lokale klimaskove, hvor CO2 fanges via bl.a. brug af føromtalte powerkulturer, kan være leverandører til pyrolyseanlæg og derved undgås lang transport af råvarer. Inden for få år vil der potentielt kunne anvendes 2,5 mio. tons dansk skovflis i pyrolyseanlæg. I et tons skovflis er der ca. bundet 290 kg kulstof svarende til ca. 1050 kg CO2.
Løsningsforslag
Der skal igangsættes opførsel af flere biobrændsels- og pyrolyseanlæg med forskellige teknologier og feedstock. Det kan gøres allerede nu, hvis nedenstående udfordringer imødekommes.
Udfordringer
- For at gøre pyrolyse rentabelt kræves en betaling på 600 kr/t CO2 -ækv.
- Der kræves risikovillig kapital/støtte til etablering af de første pyrolyseanlæg
- Forskning og dokumentation af effekten af PtX og nedmuldning af biokul efterfulgt af lovgivning
- Afgiftsregler om salg af overskudsvarme skal revideres, så det er muligt at benytte og sælge varmen
- Pyrolyseanlæg (og PtX-anlæg) har potentiale til at supplere den lokale varmeforsyning og skabe nye forretningsmuligheder indenfor biomasse. Placeringen af disse har betydning for, i hvor høj en grad man kan udnytte restvarme og biomasser med den størst mulige effekt.