Hedeselskabets skove

Det er afgørende for fremtiden at rejse mere skov, end vi fælder. Det ved vi i dag.

Skoven er nemlig et af naturens væsentligste værktøjer til at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor arbejder vi på at rejse endnu mere ny skov, og Hedeselskabet ejer indtil videre over 5.250 ha i Danmark.

Og så er vores ambitioner en helt naturlig del af den grønne trepartsaftale fra 2024.

Skov er en del af vores DNA

Hedeselskabet har siden 1866 plantet og ejet skov. Baseret på vores erfaring og forståelse for skoven og skovejerens behov har vi i over 150 år arbejdet med og i skoven – og det bliver vi ved med. Derfor rejser vi løbende nye skove, som kan bidrage til at binde CO2.

Med vores ambitioner er vi en naturlig del af den grønne trepartsaftale. Her ønsker vi at være med til at omlægge det danske areal, så vi giver plads til naturen og samtidig mindsker udledningen af drivhusgasser.

Vi rejser ny skov – hele tiden

Vi er ejere og medejere af skov i Danmark, Letland, Litauen og Frankrig, hvor vores forholdsmæssige ejerandel udgør ca. 12.000 ha i alt. Det består af egne skovejendomme og medejerskab af en lang række selvstændige plantageselskaber.

Vores nuværende skovrejsningsprojekter er bl.a.:

  • Dalgas Have (Holmehave)
  • Brylle Vandskov
  • Holmgård Skov

Formålet med vores skove

Formålet med vores skovrejsningsprojekter er bl.a. grundvandsbeskyttelse, hvor vi i samarbejde med lokale vandforsyningsselskaber bidrager til at beskytte vores grundvand mod forurening. Både af hensyn til vores eget drikkevand, men også for åer og søer, som skal være gode levesteder for dyr og planter.

Hedeselskabet tilbyder gennem Dalgas ydelser og løsninger, der understøtter hele skovens udvikling – lige fra plantning og dyrkning til pleje og salg af skovprodukter. Derfor er vi eksperter i skov.

Din kontaktperson

Allan Bechsgaard

Skovrider Økonomi
T. +45 24 23 98 94

Skal vi kontakte dig?

Tryk på knappen og udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Ved indsendelse af formularen giver du samtykke til, at Hedeselskabet, CVR 42344613 og dets datterselskaber må behandle dine personoplysninger jf. Hedeselskabets privatlivspolitik.

No products in cart