Ø Bakker

Anbefalet af Michael Glud, Randers

Lokation:
Rydalsvej
8830 Tjele

Udgivet den 2. september 2024

Artiklen er en del af vores tema: Ambassadørerne anbefaler

Hvor:

Nørreådalen mellem Viborg og Randers

Hvorfor:

Et stump istidslandskab fra forrige istid i Nørreådalen. Et lille, men stærkt kuperet område med lyngbakker, slugter og enebærbuske. Et fantastisk smukt landskab, som har sin charme på alle tidspunkter af året. Som navnet antyder har det på et tidspunkt i stenalderen været en ø, da Randers Fjord strakte sig langt ind i landet. Der er en enestående udsigt over Nørreådalen fra et højdepunkt i den sydlige del af området.

Natur og Kultur:

Hedelyng og enebærbuske præger landskabet, men der findes også sjældne planter som guldblomme og femraddet ulvefod. Hvis man er heldig, kan man måske høre Grønspættens klukken eller se den brogede fluesnapper sidde i toppen af et træ eller buske for at suse ud og snappe insekter.

Hvornår:

Hele året

Praktik:

Der er en lille parkeringsplads på Rydalsvej 600 m nord for Østervangsvej, begge i 8830 Tjele. Herfra går der på den modsatte side af vejen en sti op igennem en skov til området. Der er en sti rundtur på ca. 3 km.

Mere info:

Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke

Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.

No products in cart