Christiansø

Anbefalet af Klaus Hansen Petersen, Bornholm  

Lokation:
Christiansø
3760 Gudhjem

Udgivet den 3. juni 2024

Artiklen er en del af vores tema: Ambassadørerne anbefaler

Foto: Klaus Hansen Petersen

Hvor:

Danmarks østligste punkt.

Hvorfor:

Christiansø blev i 2019 udpeget til naturpark, der fordeler sig på de to beboede øer Christiansø og Frederiksø, den ubeboede Græsholm og en række mindre øer og skær. Med sine kun 38 hektar ser naturparken måske lille ud, men udover arealet på land er der 1216 hektar under vandet i den omkringliggende Østersø. Oplev en skøn blanding af smuk og sjælden natur og historiens vingesus.

Natur og dyreliv:

På Christiansø kan du opleve middelhavsstemning. Her er et stort fugleskær for ynglende alk og lomvie, der ellers kun findes i Nordatlanten. Klippeøen er også ynglested for cirka 10 procent af alle danske edderfugle, og den største bestand af gråsæl. Desuden besøges øerne ofte af sjældne trækfugle og har en unik flora med vildtvoksende havrerod og persille. Figen og morbær vokser også godt på klippeskærene Den rene luft giver grobund for massevis af laver på sten og klipper, og frøer og padder trives i de lavvandede damme. På varme forårs- og efterårsaftener er stemningen på øerne magisk.

Hvornår:

April til oktober er det bedste tidspunkt for et besøg. Gerne med overnatning, så man oplever øens puls når turisterne er væk.

Praktik:

Der er afgang fra Gudhjem på alle hverdage. Overnatning og anden information findes på denne hjemmeside

Mere info:

Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke

Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.