Produktionsskoven har desværre fået et sort ry, der er opstået gennem misforståelser og miskommunikation om formålet. Produktionsskoven har ellers udviklet sig meget, fra primært at have ét formål til i dag at favne skoven som økosystem. Skovdyrkningsprincipperne har udviklet sig, og flersidig skovbrug er i dag mere reglen end undtagelsen.

I forbindelse med covid-19 og stadig frem til i dag, oplever vi en forsyningskrise, blandt andet på træ. Det skyldes en større efterspørgsel og enorme opkøb fra Kina, som udsulter det internationale træmarked. Vores nuværende dyrkede skove kan ikke følge med efterspørgslen, og derfor skal vi importere endnu mere fra udlandet. Det dyrkede skovareal i Danmark leverer ca. en femtedel af vores forbrug i gavntræ til byggeri og møbler (Skovstatistik 2020). Skal vi forøge vores forsyningsgrad nytter det ikke at stoppe driften af skoven og forøge vores skovareal i det langsomme tempo, vi ser i dag.

Skoven er levested for mange af Dan- marks arter, faktisk tre fjerdedele af vores arter. I dag er mange arter truet, hvoraf nogle af dem knytter sig til skov. Derfor er det også vigtigt, at der gøres en indsats for disse. Forskning har vist, at der mangler variation i skovens naturlige skovkarakteristika. Gennem ændret praksis og ny viden er produktionsskovene i en proces til at favne alle skovens processer. I dagens skovpraksis er formålet at dyrke skoven og producere bæredygtige træmaterialer, mens der samtidig er fokus på pleje og udlægning af arealer til biodiversitet og urørt skov. De urørte arealer er områder med biodiversitetspotentiale.

Politiske aftaler om at udlægge 75.000 ha urørt statsskov og udfase løvtræsproduktionen inden 2027 skaber en reduceret træproduktion. Det vil føre til en øget im- port for at kompensere for udfasningen af dansk træ. I den urørte skov fjernes træet ikke, og i sin nedbrydning udleder det CO2. I produktionsskoven høster man til gengæld anvendeligt træ, der lagrer CO2 og substituerer CO2-tunge materialer. Med en politisk klimaaftale om at sænke vores CO2-udledning med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet fra 1990, kan udlægning af urørt skov ikke retfærdiggøres ud fra en klimadagsorden, men udelukkende ud fra dagsordenen om at gøre noget for biodiversiteten. At dyrke skoven betyder ikke, at der bliver gået på kompromis med beskyttelse af sårbar natur og de arter, som knytter sig til de sårbare naturtyper, der allerede findes. Udlæg af urørt skov i større sammenhængende områder kan dog ud fra en biodiversitetsvinkel også være nødvendigt, men så skal vi prioritere at gøre det på områder, hvor effekten også bliver stor. Derfor er der ingen fornuft i at udlægge god produktionsskov med begrænset biodiversitetspotentiale til urørt skov, hvor man fjerner en stor mængde af dansk bæredygtigt træmateriale fra det danske marked, der i stedet skal hentes fra udlandet. Den danske skovlov i kombination med certificeringsregler sikrer, at vi skaber bæredygtige materialer, der kommer fra Danmark og bidrager til Danmarks klimamål.

Skovbruget har et ansvar for at gå forrest med formidling om, hvad skoven bidrager med. Ingen kan vende ryggen til skoven og forvente, at løsningerne springer frem. Mine kollegaer og jeg arbejder med naturen som partner for klimaet og biodiversiteten i et partnerskab mellem benyttelse og beskyttelse. De handlinger, vi foretager i dag, er med tanke for din og min fremtid.