Klimaskov - Hver hektar binder i gennemsnit ca. 10 tons CO2 pr år
Skov er det mest effektive værktøj til at binde og lagre CO2, og det er samtidig et vigtigt redskab til at forbedre vores CO2-aftryk. Skoven er desuden et levested for mange plante-, dyre- og insektarter. Dermed er skoven en vigtig nøgle i biodiversitetskrisen, som samtidig skaber rekreative rammer for befolkningen.
Der er mange gode grunde til at rejse ny skov. Hedeselskabets klimaskovskoncept sikrer rejsning af ny skov med en varieret sammensætning af træarter. Eksempel på omkostningen til at binde og lagre 1 tons CO2 i en klimaskov vil være ca. 60 kr. beregnet ud fra den samlede mængde CO2, som skoven vil optage i træernes gennemsnitlige levetid (forventeligt 100 år).
I gennemsnit vil en varieret klimaskov med væsentlig andel natur- og biodiversitetsarealer optage ca. 10 tons CO2 pr. ha. pr. år.
Ifølge Danmarks Nationale Skovprogram er det en målsætning, at Danmarks skovareal inden udgangen af det 21. århundrede skal forøges fra de nuværende knap 15% til at dække 20-25% af Danmarks samlede areal. Dette vil være forøgelse af skovarealet med mellem 200.000 – 400.000 ha. Vi har mulighed for at sætte turbo på dette. Hvis vi inden 2030 etablerer 100.000 ha ny skov vil vi have skabt et værktøj, der hvert år kan reducere vores CO2-påvirkning med 1 mio. ton CO2.
Udover at styrke biodiversiteten og binde CO2 kan skoven forbedre og sikre kvaliteten af vores drikkevand, hvis den rejses ovenover et drikkevandsreservoir. Rejses skoven som en produktionsskov kan træ udtages til brug som erstatning for andre CO2-belastende produkter i eksempelvis byggeriet, så som stål, beton og plast.
Når en skov rejses – plantes der mange flere træer end der ender med at vokse sig store og gamle. De overskydende træer kaldes ”ammetræer”, og de fungerer som en slags støtte for de blivende træer. Ammetræerne fældes, mens de endnu er unge - for at give plads for de blivende - og bruges blandt andet til flis. Flisen indgår fx i vores varmeforsyning, hvor den erstatter klimabelastende energikilder som olie og gas. Andre får lov at blive liggende til glæde for dyrelivet i skoven. Kulstoffet kan endvidere anvendes til udvik-ling af biobrændsel eller alternativt tages helt ud af kredsløbet og lagres i jorden som biokul (se næste af-snit).
Powerkultur
Hedeselskabet har gennem en årrække benyttet såkaldt Powerkultur (hurtigvoksende forædlede træsorter) som ”ammetræer”. Målinger viser, at hvis powerkulturer indgår i Hedeselskabets skovrejsningsmodel i løbet af de første 20 år vokser med ca. 200 kubikmeter træ mere pr. ha, end hvis man bare plantede almindelige træer. Det svarer til yderligere 8 tons CO2 pr. ha. pr. år. i perioden, som bliver trukket ud af luften.
Løsningsforslag
For at give danske virksomheder et øget incitament til at tage del i skovrejsning skal der opbygges troværdige systemer ift. dokumentation og certificering af CO2 i danske skovrejsningsprojekter. Desuden skal der udvikles systemer til håndtering af og handel med de CO2-certifikater, som virksomhederne skal kunne indregne i deres klimaregnskaber. Opbygningen af dette er Hedeselskabet i fuld gang med – men effekten bliver størst, hvis det sker som en koordineret fælles indsats blandt interessenterne på området.
Der er yderligere potentiale for at øge rejsning af ny skov samt omlægning af landbrugsarealer til skov ved bl.a. at sikre lodsejere mulighed for bevare det løbende hektartilskud (enkeltbetaling og grøn støtte) ved omlægning til skov.
Udfordringer
Der er villighed i det private danske erhvervsliv til at deltage i finansieringen af ny skov inden for landets grænser – men det kræver, at de politiske barrierer fjernes som besværliggør iværksættelse af certificeringsprogram til CO2-optag og handel med CO2-certifikater.
I dag er det kun muligt at bevare hektartilskud, hvis der etableres skov med tilskud fra staten – ikke hvis man omlægger frivilligt af egen lomme eller via anden finansiering. En regelændring her vil sikre større incitament.
Landbrugslovens erhvervelsesbetingelser i forhold til landbrugsjorde, der skal omlægges til skov og natur, sætter i mange tilfælde hindringer for, at gode skovrejsningsprojekter kan gennemføres. Det anbefales derfor, at der lempes på reglerne for virksomheders erhvervelse af landbrugsarealer, der ønskes omlagt til skov- og naturområder. I den forbindelse kan der stilles krav til, at det enkelte omlægningsprojekt er igangsat inden for tre til fem år for at undgå stilstand i omstillingen. En lempelse af disse regler vil gøre det enklere at tiltrække nye investorer til finansiering af tiltag, som kan bidrage til at nå klimamålene for 2030.
Læs mere på https://www.hedeselskabet.dk/klimaskov