Ifølge Drone Industry Insights1 vil dronemarkedet vokse fra 93 mia. kr. i 2018 til 285 milliarder kr. i 2024. Den eksplosive vækst vil være resultatet af vedvarende investeringer og konsolidering af det kommercielle dronemarked. Europa Kommissionen forudser også, at den europæiske dronesektor i 2035 vil beskæftige mere end 100.000 personer direkte, og at den vil have en økonomisk effekt på over svimlende 10 mia. euro om året. I Danmark har omfanget af droneaktiviteter også været stærkt stigende de senere år. I de kommende år vil dronerne for alvor indtage det danske luftrum. Om fem år forventes antallet af kommercielle droner i Danmark at nå over 12.000, og væksten vil fortsætte yderligere i årene fremover. Derudover arbejder universiteter med at udvikle ny software, nye anvendelsesmetoder og skubbe til grænserne for, hvad der er muligt. I nogle henseender er droner et velafprøvet værktøj, men på mange andre et ganske nyt. Så når vi bliver helt benovede over mulighederne, er der vist bare det at sige til det, at vi ganske givet kun er i gang med at udforske den verden, og at vi på ingen måder har fantasi til at forestille os, hvad der venter derude i fremtiden. For bare 10 år siden var droner ikke just noget, du kunne hive ned af hylderne i den lokale Elgiganten – det var for de få. I dag er droner næsten hvermandseje, og for virksomheder og forskere har der også åbnet sig et væld af nye muligheder.

Vi har talt med tre – med en mediekæk betegnelse – droneeksperter om udviklingen. Anders la Cour-Harbo, lektor og leder af Drone Research Lab på Aalborg Universitet, Michael Linden-Vørnle, leder af DTU Space DroneCenter og Gert Taul Pedersen, Head of Business Development Odense Robotics – Danmarks nationale klynge for Robotter og Droner.

PÅ KANTEN AF DET, DER IKKE VIRKER
Anders la Cour-Harbo er leder af Drone Research Lab på Aalborg Universitet. Som barn fløj han med modelfly og små helikoptere – forgængerne for de droner, han i dag arbejder med i professionel sammenhæng. For 20 år siden købte han den første drone – en noget anden oplevelse, end det er i dag. Men det er egentlig ikke den del, der fascinerer ham.

”Dronerne har ikke ændret sig voldsomt meget, men computeren, software og sensorer har ændret sig. Dronen er blevet langt mere autonom og stabil, for 10-20 år siden var det en krævende øvelse at flyve en drone – det kan alle mestre i dag. Men især de seneste 10-15 år er der sket en voldsom udvikling, som betyder, at vi har større computerkraft og mindre sensorer – det er ikke drevet af udviklingen inden for droner, men en generel teknologisk udvikling,” siger Anders la Cour-Harbo og fortsætter:

”Det er ikke selve det at flyve, der er interessant. Det er at forberede flyvningen, og hvad de kan, når de er i luften. Som universitet har vi interesse i at tage fat i de ting, der ikke virker, og det betyder, at vi arbejder på kanten af, hvor tingene ikke er færdigudviklede. Vi tager udgangspunkt i, hvor vi er i dag, og så tager vi det skridtet videre. Der er en vis udfordring i at arbejde med noget, hvor det virkelig kan gå galt, men især sikkerhedsmæssigt er der behov for, at vi lærer om det. Hvis vi tester nye algoritmer, hvor dronen kan gå i stykker, flyve langt væk – og hvor folk ville kunne komme til skade, og det er helt nødvendigt, at vi gør os de erfaringer, og gør det tilgængeligt.

” Et af de mere farverige områder af dronearbejdet – og hvor det også kan komme til at ramme hoveddøren for den helt almindelige borger, er inden for logistik. Men det er også et sted, hvor udviklingen rent faktisk ikke går så hurtigt, som inden for andre. Men det er også her, hvor Anders la Cour-Harbo ser et stort potentiale.

”Logistik er udfordrende især rent sikkerhedsmæssigt. Man skal have styr på interaktionen i luftrummet, og det er en større udfordring, og derfor vi ikke ser ret meget logistik endnu. For cirka syv år siden annoncerede Amazon, at de snart ville flyve pakker ud, og jeg udtalte dengang, at det ville vi ikke se inden for i hvert fald fem år. Vi er kommet længere, men det går langsomt. Vi skal finde ud af, hvordan man leverer en pizza på femte sal, og i det hele taget, hvordan vi håndterer det, hvis 200 forskellige firmaer vil levere ud med droner. De problemer er ikke tæt på at blive løst. Derudover handler det også om, hvorvidt der overhovedet er økonomi i det,” siger han.

NY LOVGIVNING
Men den helt store gordiske knude inden for logistik – og inden for alle andre områder er, at lovgivningen. Som den er i dag, foreskriver, at en dronepilot skal kunne se og følge dronen.

”Vi bruger meget tid på at arbejde med lovgivningen, og her venter stadig arbejde forude. Det er stadig svært for virksomheder at se, hvordan de skal flyve lovligt uden at følge dronen. Vi er nået til den fase, hvor der kommer en lovgivning, som er risikobaseret, det vil sige, at man skal argumentere for, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Teknologien er ikke på plads endnu, men det giver mulighed for en teknologisk udvikling i retning af autonome droner, og det er det helt afgørende. Der er mange ting, der er halvvejs på plads, men nu kommer incitamentet til at udvikle videre,” siger Anders la Cour-Harbo.

Ved årsskiftet 2020 og 2021 sker der noget nyt på dronefronten. EU indfører et nyt, overordnet regelsæt, der kommer til at gælde for alle EU-lande. I EU-lovgivningen kommer der nogle fælles retningslinjer og begreber, som de forskellige EU-lande skal arbejde med på nationalt plan, og de kan også vælge at indføre yderligere restriktioner. For mindre droner bliver reglerne i store træk, som de er i dag. For større droner bliver begrænsninger risikobaserede i stedet for regelbaserede. Det åbner for, at de dygtige virksomheder kan meget mere, end de kan i dag.

SÆT POTENTIALET FRI
Lovgivning er også et af de aspekter, som Michael Linden-Vørnle, leder af DTU Space DroneCenter, ser som en barriere. Som centernavnet antyder, så arbejder han med rummet, og her er der inspiration at hente til dronerne, der ganske vist cirkulerer noget nærmere jorden.

”Det ligger i vores DNA at beskæftige os med systemer, der skal arbejde autonomt. Man sidder jo ikke og styrer med en joystick, når man arbejder med og i rummet, og det er selvfølgelig en anden situation, når vi taler om droner, men det handler om at skabe en autonom infrastruktur, hvor droner i alle domæner – til lands, til vands og i luften – selvstændigt samarbejder om at løse deres opgaver og undgå, at problemer opstår. Som jeg ser det, er det for alvor her, at vi kan vinde noget – altså ved at modne droner som elementer i en autonom infrastruktur,” siger han og fortsætter:

”Fordi det er en nyere teknologi, er det en udfordring at få lovgivningen til at følge med, og vi skal selvfølgelig sikre os, at der er sikkerhed for, at der ikke sker skade på personer eller ejendom, eller at dronerne anvendes til terror eller kriminalitet. Så det skal reguleres og håndteres, men heller ikke så meget, at vi stopper vækstmulighederne. Fundamentalt set, så handler det om os mennesker, og sådan har det altid været. De første lokomotiver kørte kun 8 km/t, for ellers troede man, at passagererne ville falde døde om. Det fortæller meget godt, at vi altid har skullet vænne os til ny teknologi, men vi skal favne det, og skabe en infrastruktur, der gør, at potentialet for alvor kan sættes fri. Vi mennesker har det rent faktisk med at stille langt større krav til teknologien, end vi stiller til hinanden, måske fordi der er en mental barriere i det autonome.

For Michael Linden-Vørnle at se handler det om at gøre beslutningsprocesserne transparente og fortsat modne markedet. Men han forstår også godt hvorfor, der kan være en tilbageholdenhed.

”Hvis vi går bare 10 år tilbage, var ’drone’ negativt ladet – noget mange forbandt med krigsførelse. Folk tænkte simpelthen på død og ødelæggelse. Det har ændret sig, og det er også to helt forskellige ting. Men det er som om, at det glider lidt over mod en negativ fornemmelse igen, fordi vi taler om autonome droner, og det er som om, at vi venter på, at det går galt – at for eksempel et fly og en drone kolliderer, eller at de bliver anvendt til noget negativt. Så det handler om at skabe rammer, som både er sikre og fornuftige samtidig med at vi gennemfører realistiske afprøvninger, der viser, at det rent faktisk fungerer.” siger han.

LUFTHAVN OG TESTCENTER
Det er altså inden for de seneste 10 år, at det for alvor har taget fart inden for droneindustrien. Flere og flere virksomheder er begyndt at lege med mulighederne, og universiteter arbejder på at være så mange skridt som muligt foran. I 2012 blev der stiftet et netværk for dronebranchen – meget passende placeret cirka lige midt i Danmark. Her ligger HCA Airport, en bemandet lufthavn men med plads til andet end fly.

”Odense og Nordfyn Kommune gik med overvejelser om, hvad fremtiden skulle være for lufthavnen. Der var stadig charterfly, men ruteflyene har været væk i mange år. Derfor opstod en idé om at anvende arealet til testcenter for droner. Det blev vedtaget, og i et samarbejdet mellem kommunen, lufthavnen, Syddansk Universitet og Erhvervshus Fyn blev UAS Denmark stiftet – drone-testcenter og klynge for droneindustrien,” fortæller Gert Taul Pedersen, Head of Business Development Odense Robotics – Danmarks nationale klynge for Robotter og Droner, som det hedder i dag.

Og når man skal teste droner, er det en fordel at have en lufthavn ved hånden. Her er både plads og ikke mindst et velegnet luftrum at ’lege’ i.

”Den stramme lovgivning giver testcentret sin berettigelse, fordi vi kan lukke luftrummet og give nogle testmuligheder, som der ellers ikke er. For eksempel test i autonom flyvning, og det bliver rigtig interessant at se, hvad der sker inden for det felt. Problemet i dag er, at droner ikke udsender et signal, som fly modtager, så vi skal finde en måde, hvorpå de kan tale sammen. Det bliver derfor et område, der skal udvikles på i fremtiden,” siger han.

OMVENDT LØVENS HULE
Årstallene 2014, 2015, 2016 går igen, både når man taler med virksomheder og forskere – som en skelsættende periode, hvor mange for alvor tog fat om arbejdet med droner.

”Det var her omkring, vi fik en national dronestrategi, og i årene op til blev der arbejdet med, hvad den skulle indeholde – et arbejde som også vi bidrog til. Den peger på de vigtigste udviklingsområder, inden for droneteknologien, og det er netop den teknologiske udvikling, der er interessant. Dronerne er bare et middel. Men de app’s og den software, vi anvender kan mere og mere, og det er der, vi for alvor kommer til at se en udvikling fremover,” siger Gert Taul Pedersen.

At stille testfaciliteter til rådighed er et af UAS’ formål, men lige så  vigtigt er det at skabe et miljø, som forløser muligheden inden for den stærkt voksende sektor. Både ved at være en slags fødselshjælper til samarbejder mellem forskere og virksomheder, men også til at hjælpe små, nystartede dronevirksomheder på vej. Det gør de blandt andet ved konceptet ’Reverse Shark Tank’. Her kommer virksomheder som for eksempel DFDS eller Sund & Bælt med en udfordring, og så har dronevirksomheder – ofte startups – mulighed for at udtænke og præsentere en løsning.

”Selvom man er en stor virksomhed som DFDS, betyder det ikke, at man er stærk inden for anvendelsen af droner, og på denne måde får de helt nye øjne på deres kerneforretning, og de udvælger en løsning, som de vil arbejde videre med. Det er en slags omvendt Løvens Hule, og det er både værdifuldt for virksomheden, som får input, de sandsynligvis ikke selv havde fået øje på, og iværksætterne får mulighed for at løfte deres virksomhed videre. På den måde kan vi også sikre en fortsat udvikling inden for dronesektoren,” siger Gert Taul Pedersen.