Det var forberedt, da jeg trådte til, men jeg har brugt meget energi på at få handlingsplaner og diskussionen foldet ud, og det er fortsat siden da. Baggrunden var, at man havde haft Millennium-målene med fokus på det høje antal af meget fattige mennesker. Hovedmålet om at halvere antallet lykkedes på 15 år, men der voksede sig en erkendelse af, at vi ikke kan udrydde fattigdom ved at gå ad de samme veje som hidtil. Vi forstod, at presset på ressourcer og klima gør det umuligt at vækste sig ud af fattigdom på en bæredygtig måde. Så stærkt hjulpet af en større folkelig deltagelse end nogensinde før i en FN-proces, kan man forstå verdensmålene som en erkendelse, der endelig blev nået og fik tilslutning af mere eller mindre begejstrede lande. Det er nok det mest radikale udspil, FN har præsenteret, men vi var og er også helt ude på kanten.

Hvorfor lige på det tidspunkt?
Vi har kendt problemerne, som verdensmålene illustrerer længe, men med den kendsgerning, at rigtig mange kinesere blev trukket ud af fattigdom, blev det samtidig tydeligt, at verden…