For medlemmer

Publiceret 01.12 2015

E.M. Dalgas' store opdyrkningsplan

Glimt af Hedeselskabets historie

DA DANMARK MISTEDE LAND TIL PREUSSEN I 1864, MÅTTE DET DANSKE SAMFUND STILLE SIG NOGLE ALVORLIGE SPØRGSMÅL OMKRING DEN NATIONALE IDENTITET, OG HVORDAN DET TIDLIGERE SÅ STORE DANMARK SKULLE KOMME VIDERE. DEN NYE GRÆNSE LØB VED KONGEÅEN, OG EN STOR DEL AF LANDBRUGSJORDEN BLEV TYSK. DERFOR KOM DER I  EFTERKRIGSÅRENE FOKUS PÅ DET, MAN KALDTE HEDESAGEN. DER VAR DOG TO STORE PROBLEMER VED OPDYRKNINGEN AF HEDEN. HVORDAN GREB MAN DET AN, OG HVEM SKULLE BETALE FOR DET?

Berlingske Tidende den 15. og 16. november 1865 indeholdt to artikler med titlen: ”Om Opdyrkningen af de jydske Heder”, forfattet af ingeniørkaptajn Dalgas. Bladet gav artiklerne sin  tilslutning med følgende ordvalg ”Vi har flere gange gjort opmærksom på vigtigheden af opdyrkningen af hederne i Jylland, som for Danmark kan blive et Kalifornien, når man for alvor tager fat derpå.” Spørgsmålet, som E.M. Dalgas tager op i sine artikler, er ikke nyt. I 1723 opfordrer Majestæten til bosættelse på de jyske heder. Der loves skattefrihed, tilskud og fritagelse for militærtjeneste til gengæld. Resultatet var ifølge overleveringen, at én bosatte sig på Vind Hede. Der har sandsynligvis været flere. I 1754 fik mecklenburgeren Ludvig von Kahlen  Majestætens tilladelse til at oprette et schæferi (fåreavl) på et nærmere fastsat sted på Alheden. Det blev på et areal af den nuværende Kongenshus Hede, hvor han som den første på denne egn satte plov i jorden.

Navnet Kongenshus stammer fra, at det var Majestæten, som ydede økonomisk støtte. Efter 12 år måtte von Kahlen give op…

Hov – så var der ikke mere for den 25 øre.

Bliv medlem af Hedeselskabet for at få adgang til hele artiklen – det koster kun 50 kr. i kvartalet (25 kr. for studerende)1, og så kan du læse alle artiklerne om natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.  

Du modtager også tidsskriftet Vækst direkte i din postkasse fire gange om året, og du får adgang til arrangementer samt andre medlemsfordele.

Læs resten af artiklen - bliv medlem nu.

Allerede medlem? Log ind her.

1. Ved oprettelsen betaler du for resten af indeværende år. Dvs. 1. kvartal betaler du 200 kr. (stud. 100 kr.), 2. kvartal betaler du 150 kr. (stud. 75 kr.), 3. kvartal betaler du 100 kr. (stud. 25 kr.), 4. kvartal opkræves du 200 kr. (stud. 100 kr.) den 1. januar – dvs. kvartalet er gratis.