I mange hundrede år har vi mennesker fisket store sten op af havet blandt andet til at bygge moler og havnekonstruktioner. Det tog til i 1800-tallet, hvor man fik bedre redskaber til at  hente stenene op, og det eskalerede helt op til år 2000. Der er især fisket sten op i strandkanter og på dybder ned til 10 meter, fordi de er lettest tilgængelige. Men i 2010 blev der sat en  endelig stopper for den form for fiskeri, og flere projekter med at gendanne stenrev er i gang rundt om i Danmark.

”Stenrev fungerer som en oase i havet. Der er et væld af små dyreplankton og krebsdyr, som er føde for små og lidt større fisk. Det er med til at skabe højere biodiversitet, føde og skjul til planter, smådyr og fisk, og når de sten forsvinder, så forsvinder dyr og planter også. Da man først blev opmærksom på stenrevets betydning, og hvor sjældne de er, havde stenfiskeriet sat sine meget markante spor, og problemet er, at stenrevene ikke reetablerer sig selv, som mange andre naturtyper gør, når bare de bliver ladt i fred. Men vi vidste bare ikke bedre,” fortæller seniorforsker Josianne Støttrup, DTU Aqua, der udfører forskning, rådgivning, uddannelse og innovation inden for bæredygtig udnyttelse og produktion af levende ressourcer i hav og ferskvand.

I Danmark findes der oprindeligt ikke ret meget stenrev. Det meste af kysten er sandbund og mudderbund, og den sjældne naturtype er en del af Natura 2000-programmet, der er  betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Programmet skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder, og de udgør tilsammen 8 procent af landarealet og 18 procent af havarealet.

At prøve sig frem
I 2006 tog Naturstyrelsen, i samarbejde med blandt andet DTU Aqua, initiativ til at igangsætte Danmarks første naturgenopretningsprojekt under havet, hvor revet ved Læsø Trindel 12 kilometer nordøst for Læsø skulle genoprettes, så der atter blev gode betingelser for tangskov, bunddyr og fisk. Det syv hektar store område blev døbt Blue Reef.

”Vi måtte prøve os frem, for vi vidste ikke, hvordan revet var oprindeligt. Vi kunne se på gamle kort, hvor lavvandet det har været på toppen af revet, og så var målet at forsøge at genskabe funktioner med flerårige tangskove for at give hjem til smådyr og fisk. Det handlede om at stabilisere revet, og til det blev der benyttet store sten fra stenbrud i Norge, og derefter konstruere små toppe for at skabe den lavvandede del af revet,” fortæller Josianne Støttrup.

For at måle effekten af genopretningen har DTU Aqua fulgt livet på bunden i området både før stenene blev udlagt i 2007, og så igen fire år efter at revet blev genetableret, og forbedringen er tydelig for både plante- og dyrelivet. Der er hele otte gange mere biomasse pr. kvadratmeter, og i 2015 vandt Blue Reef EU Kommissionens Natura 2000-pris i kategorien naturbevarelse.

”Det er en stor anerkendelse for projektet af blive tildelt ”conservation award” blandt de mange andre gode projekter for at bevare Natura 2000-områder. Det giver os mulighed for at sætte større fokus på naturen under overfladen, fremme vores arbejde med at bevare eller genoprette biodiversiteten, og det viser, at det er muligt at fremme biodiversiteten
samtidig med at udvikle mulighederne for udnyttelse af havets ressourcer,” siger Josianne Støttrup.

Store oplevelser
Når man taler om store dykkeroplevelser, så bliver Great Barrier Reef i Australien som regel hevet ud af ærmet. Vi glemmer helt – eller også ved vi ikke, at vi kan hoppe i vandet i Kattegat og få (næsten) lige så fantastiske oplevelser. Det kan marinbiolog ved Orbicon, Jan Nicolaisen, berette om med sine cirka 3.000 dyk. En del af dykkene er gået med at kortlægge store dele af Natura 2000-områderne, blandt andet de danske stenrev, og under Blue Reef-projektet var Orbicon med i kortlægningen og designet af det nye stenrev.

”For at arbejde med projektet måtte vi kortlægge, hvordan det så ud. Det sker både ved at bruge redskaber fra båden i form af sidescan-sonar og ekkolod og ved at dykke ned og verificere det oprindelige rev. Derefter gik vi i gang med at designe det nye rev, så det ville tilgodese variation i dyre- og plantelivet. Ud fra det design bliver stenene nedlagt så præcist som muligt, og derefter handler det om at lade naturen gøre arbejdet,” fortæller Jan Nicolaisen.

Den nære natur
Jan Nicolaisen ærgrer sig over, at ikke flere kender til de fantastiske naturoplevelser, som de danske farvande byder på, især omkring Læsø Trindel, og når der i offentligheden bliver talt om de indre danske farvendes tilstand, så handler det ofte om døde fjorde i stedet for at fortælle den gode historie om det, vi vil opnå – som for eksempel Blue Reef.

”Sigtbarheden i danske farvande er selvfølgelig anderledes end omme på den anden side af jorden, men der er nogle fantastisk smukke områder med et væld af farver og forskellige dyr og planter. Det er en verden, hvor nye oplevelser hele tiden åbner sig. Den historie fylder ikke ret meget i den brede debat, og det er ærgerligt, at ikke alle kender til den natur, der omgiver os, og hvor vigtigt det er, at vi bevarer den,” mener han.

Orbicon arbejder både med kortlægning, rådgivning og VVM-redegørelser i de danske farvande, og derudover er der også en afdeling på Grønland, som beskæftiger sig med det samme. I takt med at det såkaldte habitatdirektiv er blevet implementeret i EU, stilles der øgede krav til analyser, handleplaner og en dokumentation af trusselsbilledet for at  undgå, at der bliver mindre af en given naturtype eller art. Første step er derfor at kortlægge de marine naturtyper, primært stenrev, for at kunne udarbejde en forvaltningsplan. Et arbejde der er blevet lettere med nye teknologier, men som stadig er enormt omfattende.

”Førhen var en meget vigtig del af kortlægningen at dykke, og det betød, at vi godt kunne have fem til ti dyk hver dag i sæsonen juni, juli og august. Det er både fysisk enormt hårdt, og det er et omstændeligt arbejde. I dag kombinerer vi med havbundskortlægning og billeder og video med mini-ubåd fra de kortlagte områder, og det betyder, at vi kan håndtere større arealer, men det er stadig et omfattende arbejde, der ikke desto mindre er vigtigt, så vi kender og kan bevare den unikke natur under vand,” siger Jan Nicolaisen.