Overdrev – måske ikke den naturtype, vi hører allermest om. Muligvis fordi kun cirka 1 procent af det danske areal er overdrev, men der findes værdifuld natur på denne næringsfattige naturtype. ”Der er især fokus på skovrejsning og etablering af vådområder, når nye arealer skal udlægges til natur, men vi mangler den tørre, næringsfattige natur, som overdrevet er. Fordi jorden er næringsfattig, knytter der sig nogle helt særlige og sjældne plantearter til, og der er yder- mere nogle insekter, som udelukkende går på de arter. Så hvis vi vil passe på de sjældne arter, skal vi også have fokus på de næringsfattige områder, og projektet her viser bare, at det ikke nødvendigvis kræver store EU-støttede projekter. Her har vi en enkelt landmand, der har taget et helt fantastisk initiativ,” siger Dorthe Brix Aaboer, biolog ved Kolding Kommune og rådgiver på projektet.

Vi traver op af en leret og sandet skråning fra den nyanlagte parkeringsplads. Til højre ligger naboens mark, hvor køer græsser – der er ved at blive hegnet her, så de kan også snart sætte mulerne i denne mark. På toppen af bakken er et imponerende vue ud over hele området – med eng, skov, blomsterhav, vandhuller, kirken i baggrunden og lærken hængende over os. Idyllen er til at høre og få øje på, og det er også en veltilfreds jordejer, der står her på toppen og slynger om sig med navne på de plantearter, vi går fordi.

Peter Hindbo købte Asbølgaard ved Lunderskov i 2018. Ejendommen breder sig over 64 hektar, hvor de 34 er agerjord. Godt 12 hektar var lejet ud, da han overtog gården, men ikke til nogen særlig høj leje, da jorden var svær at dyrke på grund af den tørre og lerede jordbund og det kuperede terræn. Det gav Peter Hindbo en idé, og her står vi så i dag.

”Jeg så en annonce for Den Danske Naturfond, der giver støtte til naturprojekter, og jeg kontaktede borgmesteren i Kolding Kommune for at høre, hvordan jeg skulle gribe det an. Han sendte mig videre til Dorthes afdeling, Natur & Vand. Vi talte sammen i januar 2019, og den 2. februar var der ansøgningsfrist, så det skulle gå hurtigt med at udarbejde en projektbeskrivelse. Vi gik videre til anden runde og fik tilsagn om tilskud. Tilsagnet var betinget af, at vi også selv skulle lægge midler i projektet, så jeg havde nogle overvejelser, men det havde været en rigtig spændende proces, hvor jeg på kort tid havde lært en masse om biodiversitet og fauna, så efter kort overvejelse tænkte vi; ’vi gør det’,” fortæller Peter Hindbo.

Reolplov og spade
Biologerne ved Kolding Kommune overvejede forskellige tilgange til projektet. Én mulighed var simpelthen at lade området udvikle sig frit, en anden at dyrke det uden gødskning gennem en årrække for at udpine jorden eller endelig kunne de reolpløje arealet, hvor man pløjer 60 cm ned og vender jorden for på den måde at fjerne næringsstofferne.

”Hvis vi lod det være, ville det ret hurtigt springe i skov, og hvis vi skulle udpine det, ville det tage 20-30 år, og det er også en ret krævende proces,” fortæller Dorthe Aaboer. ”Og det ville jeg helst ikke vente på. Jeg ville bare gerne i gang, så vi også kunne nyde området,” bryder Peter Hindbo ind med et smil.

”Vi mangler overdrev i den danske natur, og området egner sig rigtig godt, fordi det er kuperet og tørt, og der er både syd og nordvendte skråninger, så vi besluttede at reolpløje. Vi er rigtig glade for, at vi tog den chance. Vi har ikke set tidsler, brændenælder og vild kørvel i nævneværdige mængder – deres tilstedeværelse antyder, at jorden stadig er for næringsrig. Vi ser enkelte steder opvækst af græsser, som rajgræs og kvik, især langs stien, men det er meget begrænset, hvor mange problemarter, vi har. Det var bare en god satsning, for det er blevet rigtig godt. Allerede nu har vi en masse af de arter, som vi håbede på, og det vil kun blive mere over de kommende år. Det er et ret unikt område, vi har fået,” siger Dorthe Aaboer.

”Jeg har nu også brugt et par dage med en spade for at fjerne tidsler,” tilføjer Peter Hindbo på sin lune landmandske facon. Han inspicerer dem, han ikke har fået med, og de drøfter, om han skal ud med spaden igen.

”Denne her må du gerne lade stå,” siger Dorthe Aaboer og peger på én af de tre arter tidsler, som er på området, og lige nøjagtig denne, er rigtig fin at bevare.

”Altså jeg lærte om ukrudt på landbrugsskolen – eller det, jeg dengang anså for at være ukrudt – men jo slet ikke i samme omfang, som jeg ved i dag. Nu lægger jeg mærke til blomsterne og planterne, jeg for- søger at lære alle navnene og sætter stort pris på dem. Men der er stadig meget at lære,” siger han.

Designet natur
Vi går videre, mens Dorthe og Peter drøfter, hvor stien skal løbe. Som en del af tilskuddet fra Den Danske Naturfond, har Peter Hindbo forpligtet sig til at etablere en sti gennem området, så det bliver tilgængeligt for offentligheden. Den skal op på bakken, så udsigten mod kirken kan nydes, forbi minivådområdet og de to søer, som også er blevet etableret i projektet, og hvor håbet er at få besøg af den sjældne løvfrø. Peter Hindbo har også planer om madpakkehus og bålhytte, som sammen med de allerede etablerede borde-bænkeset skal give mulighed for at endnu flere kan benytte området. Med midler fra Hedeselskabets medlemspulje har Peter Hindbo ydermere etableret en parkeringsplads. Vi står altså midt i et stykke designet natur.

”Jamen vi har jo pløjet jorden i mange år, og det har vi så gjort igen for at fremskynde naturprocessen, men ellers forsøger vi så vidt muligt at lade området være og lade det udvikle sig stort set frit ad åre, ” siger Dorthe Aaboer og stopper op:

”Her har vi for eksempel almindelig kongepen, som jeg sjældent har set så store og flotte andre steder – de vil dog nok blive mindre over tid, når de får lidt mere konkurrence af andre planter, men de er et tydeligt bevis på den store værdi, området allerede har, og at vi er kommet godt fra start med at skabe en naturtype, som er sjælden. Og jeg mener, at det er helt okay at fremskynde processen ved at reolpløje og derved skabe og designe naturtyper som for eksempel overdrev, når det betyder, at vi netop kan give plads til sjældne arter,” siger Dorthe Aaboer. Hun understreger, at man skal huske at inddrage det lokale museum, inden man går i gang med projekter som dette.

Stor interesse
Det er ikke kun Peter Hindbo, Dorthe Aaboer og biologkollegaerne fra Kolding Kommune, der sætter pris på det nye overdrev. Der har allerede været mange rundvisninger for grønne organisationer, fagfolk, landmænd og landmandselever – foruden de mange private, der også har taget stedet i brug.

”Jeg oplever en stor interesse – også fra andre landmænd. Nogle er selvfølgelig lidt skeptiske, men rigtig mange kan sagtens se, hvorfor vi har valgt at omlægge til natur - og ser, at man som ejer af et stykke jord, der ikke har produktionsmæssig værdi, kan skabe en anden form for værdi. Det samme gjaldt landbrugseleverne. Det var tredje år i træk, at skolen kørte et naturforløb, og de første to år, havde det vist været lidt tungt, men den flok jeg mødte, viste stor interesse. Og det er jo ikke uvæsentligt, at de har den dimension med sig,” siger Peter Hindbo.

Også Dorthe Aaboers fagfæller har taget det nye overdrev til sig. Der er flere grupper og foreninger, der har vist interesse for at følge områdets udvikling herude, blandt andet Botanisk Forening.

”Kolding Kommune kommer også til at følge arealets udvikling fra år til år. Hver august tager vi ud og laver artsliste og ’pinpoints’ – det vil sige, at vi udvælger 5-6 steder for arealet, hvor vi tæller op, hvor mange arter, der er. Det bliver helt fantastisk spændende at se, hvor det udvikler sig hen. Det er et skoleeksempel på et biodiversitetsprojekt, og jeg glæder mig over at være en del af det,” siger Dorthe Aaboer.