- Åh ja, det er en blåbåndet pragtvandnymfe.

Svaret på SMS kommer fra Lars Kristensen, efter vi tidligere på dagen har talt om forsidemotiver til VÆKST.

Naturfotografen kender navnene på et utal af smådyr i den danske natur, men min sløje beskrivelse af ’den der meget grønne fætter med de lange, tynde ben og kæmpe øjne’ i hans første fotobog egnede sig mere til millionspørgsmålet i en quiz, de færreste vinder.

Den grønne fætter er altså en blåbåndet pragtvandnymfe og udvalgt til bogen blandt de flere tusinde makrobilleder, Lars Kristensen har taget af insekter, spindlere og padder de seneste seks år.

Omvendt er antallet af steder, hvor dyrene findes, i fåtal. Ved selvsyn er det gået op for Lars Kristensen, hvor bogstavelig manglen på vild natur er i Danmark.

- Det har virkelig været en øjenåbner for mig, hvor galt det står til. Og det er kommet bag på mig, at der er så langt mellem vores arter, hvor svært de har det, og hvor svære de kan være at finde.

Betjenten fra Sydals
Vi mødes på Kær Vestermark lige uden for Sønderborg. Et tidligere militærområde, som i dag er et naturområde.

På nuværende tidspunkt findes de arter, som den uddannede politibetjent leder efter i fritiden, ikke i området. Men der er gang i mange tiltag, og med privatadresse lige i nærheden kan Lars Kristensen følge udviklingen helt tæt.

- Der er ikke så meget at se endnu, men det kommer, og sidste år blev der lukket klokkefrøer ud. Der er moseområder og græsarealer, hvor der kan komme mange spændende små dyr. Der går også køer og græsser, så det er upcoming, forklarer han.

- Jeg har ikke tidligere brugt området særlig meget, fordi der kun var marker. Men nu er jeg ved at få øjnene op for det, og det bliver interessant at følge. Så skal jeg heller ikke køre så langt efter vild natur hver gang.

43-årige Lars Kristensen har lige fået fri fra fuldtidsjobbet som politibetjent i en efterforskningsafdeling, hvor han efterforsker narkokriminalitet, røverier og indbrud. I dette tilfælde et meget stillesiddende kontorarbejde, fortæller han – og på alle måder en stor kontrast til den interesse, der har udviklet sig til et sidevirke som naturfotograf.

- Det er bare fedt at komme ud og lave noget helt andet og tømme hovedet. Jeg elsker den kontrast.

I naturen fokuserer han på de allermindste dyr.

- Jeg vil først og fremmest gerne vise, hvor fantastisk en natur vi egentlig har i Danmark. For mig er dyrelivet her det samme som Afrikas savanne, når jeg ligger ude i en skovbund eller på en hede. Vi har lige så fantastiske dyr, de er bare meget mindre. Det er der mange, der ikke ved. Jeg vil gerne vise andre, hvor flotte og fascinerende de mindste dyr er, når man ser dem helt tæt på i et stort format. Når man begynder at læse om dem, finder man også ud af, hvor fantastisk deres levevis er.

Men… for der er også et stort men forbundet med Lars Kristensens billeder.

- Jeg vil også vise, hvad vi risikerer at miste bl.a. på grund af landbrug og skovdrift, som i mange år har fortrængt rigtig mange arter. Vi har især mistet mange sommerfugle.

                                                Du kan også lytte til artiklen - klik her 

Dyr på stribe
Der har altid været dyr i Lars Kristensens liv. Lige fra barndommen i Hinnerup i Østjylland.

- Som barn har jeg haft alle de dyr, man kan forestille sig. Alt fra slanger, frøer, firben, fugle, papegøjer, hamstre og kaniner. Så jeg har altid haft interesse for dyr, og jeg har også altid haft interesse for at gå ude i naturen og samle dyr og se på dem – og så sætte dem ud igen selvfølgelig.

I voksenlivet satte hans første telefon med kamera gang i fotograferingen. Og med Instagram som en social og visuel platform begyndte han at følge forskellige naturfotografer.

- De kunne tage billeder, der var noget bedre end mine. Og i 2017 købte jeg mit første spejlreflekskamera med makroobjektiv.

Makroobjektivet er i sig selv et billede på, at det altid har været de små dyr, der har interesseret og fascineret ham.

- Jeg synes bare, de er rigtig spændende og flotte, og så er de tilgængelige. Jeg kan gå ud i min have og se alle mulige spændende bier, sommerfugle og mariehøns og tage dem op i hånden. Fuglefotografer bruger jo timer og dage i et skjul for at få specielle billeder af en ørn. Det er min tålmodighed og tid ikke til, så derfor var det ikke det, der fangede mig. Det er det umiddelbare, og jeg bliver overrasket hver gang. Man kan finde så mange arter, man ikke anede eksisterede. Især i starten fandt jeg noget nyt, hver gang jeg var ude at fotografere.

Efter mange år som politibetjent opstod der også et behov for at søge tilbage til naturen.

- Det giver mig ro i hovedet og afstresser mig, fordi jeg har et job, hvor jeg taler med – og er omgivet af – mange mennesker Det kan også være et meget alvorligt job med grimme sager. Så det er bare om at komme ud og helt væk. Jeg glemmer alt om tid og sted, når jeg ligger med mit kamera og har gjort et fund.

Med indkøbet af det første kamera blev Lars Kristensen også mere ambitiøs omkring sine billeder. For at blive bedre til den tekniske del tog han undervisningstimer hos en professionel fotograf. Men at fotografere små dyr har han lært sig selv hen ad vejen – ved at lave rigtig mange fejlskud og lære af sine fejl, som han siger med en latter.

- Jeg kan godt lide at få dyrene i øjenhøjde, så det er ned at ligge. Det giver en spændende vinkel. Man kommer helt tæt på dyrene og lærer, hvordan de bevæger sig, hvad der skræmmer dem, og hvordan man selv skal bevæge sig

Når Lars Kristensen er i øjenhøjde med fx en bille og ser den ind i øjnene, får han øje på en stor personlighed.

- Jeg ser et levende væsen på samme måde, som hvis jeg kigger en kat, en hund eller en kronhjort i øjnene. Jeg ser et væsen på lige fod med de større dyr – og jeg ser et levende væsen, der har lige så meget ret til at være her som alle os andre. Det er også det, jeg gerne vil vise.

Fotografen har for længst fanget de mest tilgængelige arter med kameralinsen, ligesom han har udvidet de geografiske rammer for at finde nye motiver. Den vilde natur, hvor dyrene potentielt set lever, er dog svær at finde. Men udfordringerne i at finde sjældne og rødlistede arter er samtidig blevet en drivkraft for ham.

- Det er for at vise, at de findes, før vi mister dem – for vi risikerer at miste mange af dem – og jeg vil også gerne selv se dem i virkeligheden.

Research og mere research
Der ligger mange timers planlægning og faglig forberedelse bag Lars Kristensens farverige og unikke billeder af de små skabninger.

- Jeg gør meget ud af at finde ud af, hvor dyrene lever, og hvornår de er fremme. Mange sommerfugle er fx kun fremme 14 dage om året. Jeg studerer også satellitfotos. Når der er områder, hvor jeg ved, dyrene lever, må chancerne være størst – så skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg kommer derhen. Det bruger jeg meget vinteren til.

Dokumentation og verificering af en art er i sig selv et tidsmæssigt kapitel, og han er jævnligt i dialog med fageksperter.

- Fotograferer jeg en ny art, slår jeg den altid op og læser om den. Også for at artsbestemme og det kan være svært med nogle arter. Er jeg i tvivl, spørger jeg andre til råds. Jeg har kontakt til flere biologer, og dem bruger jeg meget. Finder jeg en art, der ikke tidligere er blevet registreret, registrerer jeg den også på arter.dk, siger han og tilføjer:

- Man skal virkelig sætte sig ind i det, men så er jeg også villig til at køre langt for at få den art, jeg gerne vil have.

Turene fylder særlig meget i sommerhalvåret. Med et fuldtidsjob og familie med hustru og fire børn er der mange ender, der skal mødes. De første ture er noteret i 2024-kalenderen. De går fra hjemmet på Sydals til Sjælland og Falster, hvor der er mange arter, Lars Kristensen mangler i samlingen. Bl.a. rødlig perlemorsommerfugl og sort ildfugl.

Men familien bakker op om det. Også når han kommer tomhændet hjem fra en tur til Nordsjælland og tager afsted igen for at finde en tømmermand – den sjældne bille med meget lange følehorn – som han havde sat sig for.

- Jeg fandt den ikke, så den skal jeg have i år. Jeg tager af sted igen, når den er fremme. Der er ingenting, der er sikkert med naturfotos, og det er også en del af det. Du kan komme hjem med det mest fantastiske, og du kan komme hjem med absolut ingenting, understreger Lars Kristensen.

Interessen for naturen smitter også af på hele familien. Datteren Svea på 11 år er selv begyndt at fotografere og kommer nu med på nogle  af turene.

- Sidste år var hun med ude at finde en mariehøneedderkop, så hun er også meget fascineret af det, og det synes jeg er fantastisk. Det er også hyggeligt at have en fotomakker med og samtidig kunne lære hende noget, fortæller en tydelig stolt far.

Der ligger en stor værdi for ham i at give sin viden om naturen videre – og fortælle, hvorfor vi skal passe på den.

- Alle mine børn ved jo, hvad alle mulige insekter hedder, og de er ikke bange for dem. De tager dem bare op i hånden. Også edderkopper.

Syn på naturen
Det intense arbejde med makrofotografi har allerede ført meget med sig; viden, oplevelser og den første bogudgivelse. Og helt grundlæggende har det påvirket Lars Kristensens natursyn.

- Ja, det må jeg sige. Det har påvirket rigtig meget. Hvor jeg før har set natur, ser jeg nu ikke altid natur. For mig er en græsmark ikke natur mere, og marker er slet ikke natur. Heller ikke en almindelig produktionsskov. For mig er natur noget, der er vildt og får lov at passe sig selv.

- Jeg anede ikke, det stod så galt til, før jeg begyndte at interessere mig for det. Du skal faktisk køre mange hundrede kilometer for at få øje på en speciel sommerfugl, som for 20-30 år siden levede overalt i landet.

Den offentlige omtale af biodiversitet giver dog et håb om, at det er ved at vende, mener han – selv om han som mange andre synes, at naturgenopretningen går alt for langsomt.

- Vi har heldigvis stadig nogle åndehuller, og jeg kan stadig finde noget vild natur, jeg skal bare lede godt efter det. Når jeg går rundt i et område, er jeg ofte hurtigt ud af det igen, fordi der lige pludselig er en mark. Og så kan man god forstå, at sommerfuglene ikke kan brede sig.

Lars Kristensen og hans families måde at leve og prioritere på har også ændret sig. Ændringerne er kommet løbende og har skabt en fælles forståelse i familien.

- Vi er stort set holdt op med at spise kød hjemme hos os. Både af dyreetisk hensyn og på grund af naturens tilstand. Vi kører også mindre i bil og tænker i det hele taget mere over, hvad vi gør.

Over halvdelen af haven i privaten er desuden blevet omlagt fra en græsplæne til vild have.

- Jeg prøver på at lade være med at være hellig, og jeg pådutter ikke andre mine holdninger, men jeg har rykket mig meget på grund af naturen. Også politisk. Jeg ser på verden på en anden måde, end jeg gjorde før.

Det startede med en hobby og fascinationen af smådyr. Og Lars Kristensen er overrasket over, at det på relativt få år har rykket ham og hans forståelse for naturen på så mange planer.

- Det har påvirket min måde at være på, men det er også kommet naturligt efterhånden. Jeg er glad for, at jeg har fået øjnene op for så meget. Og det er jo egentlig også det, jeg gerne vil have andre til.