Mølleejer Steen Kalum Nielsen trækker først i et stykke træ, dernæst justerer han lidt i et andet. Så begynder vandet at fosse igennem møllen, og værket begynder at snurre i faretruende tempo, men det er solidt, århundrede gammelt håndværk, som tramper af sted. På den anden side af huset strømmer en jævn lyd at vand, der pjasker, og vandmøllen snurrer. Det er svært ikke at blive ramt af et historisk vingesus her ved én af de sidste fungerende vandmøller i landet, ikke mindst når Steen Kalum Nielsen drysser sin helt egen historie på.

”De første optegnelser over møllen er fra 1472, og frem til 1916 var den fæstemølle under det nærliggende gods. Min oldefar var fæstemøller fra 1870, indtil han købte møllen i 1916, og siden er den gået i arv i familien. Det er blot to år siden, at jeg fik overrakt nogle gamle papirer, som ingen vidste fandtes, men her var betegnelser tilbage fra 1500-tallet med stempler fra kongen med ret til at drive møllehverv. Jeg føler en særlig pligt ved at være én i rækken, men det kræver også en vis interesse og håndværksmæssig snilde. Ellers vokser…