Et stort flertal i befolkningen mener, at skove er vigtige for klimaet. Og endnu flere kan godt lide træ som materiale fx i hjemmet. Samtidig mener 20 %, at der fældes for meget træ i Danmark – og 16 % mener, at produktionen af træ direkte skader naturen.

Da Partnerskab for Dansk Skovbrug i 2023 foretog en meningsmåling blandt danskerne, stod det klart, at skovbruget står med en vigtig opgave; at fortælle om sammenhængen mellem træerne i skoven og træ som en fornybar ressource, der bidrager til den grønne omstilling.

Derfor søsatte parterne, Hedeselskabet, Dansk Skovforening, Træ- og Møbelindustrien og Skovdyrkerne, en indsamling til en oplysningskampagne. Opbakningen har været stor, og processen er i fuld gang.

VÆKST har bedt skovfoged og afdelingschef i HedeDanmark, Rasmus Willumsen, uddybe behovet for mere oplysning i 2024:

- Interessen for skoven er steget markant, og det skyldes alle de vigtige dagsordner for klima, biodiversitet, bæredygtighed, selvforsyning, grundvand og friluftsliv. Der spiller skoven jo ind på alle parametre. Der er rigtigt mange, der har en mening om skoven – og der er et stort blandet kor af ønsker, idéer og holdninger til, hvordan skoven bliver brugt og passet.

Som stor skovforvalter, synes vi, det er vigtigt at have fakta på bordet. Man må gerne have nogle holdninger, men de skal være baseret på fakta. Derfor er der behov for at oplyse den brede befolkning om skovbruget.


Hvad er den største misforståelse om skovbruget, du møder?
- Der er nærmere to store misforståelser. Den ene er, at man kun kan bruge skoven til én ting. Mange ser meget ensidigt på, hvad de selv synes er vigtigst. Men man kan godt både dyrke træ, øge selvforsyningsgraden og samtidig gøre noget for klimaet og biodiversiteten.

I Danmark importerer vi omkring 70-75 % af al det råtræ, vi bruger. Derfor skal vi producere noget mere selv, og så optager vi også mere CO2. Især, når vi producerer mere højkvalietstræ. Vi vil gerne hæve andelen af træ, der bliver brugt til noget langvarigt, hvor man får den helt store substitutionseffekt. Træ indlejret i en bolig i 50 eller 70 år binder CO2’en i lige så lang tid. Vi har også arealer i skoven uden produktion, hvor vi forbedrer biodiversiteten.

Det er den flersidighed, vi arbejder på fra vores side og forsøger at få ind i debatten og siger; det er ikke et enten-eller, det er et både-og.

Den anden store misforståelse er, at det er synd at dyrke skoven. Men ved at fjerne de svækkede og usunde individer blandt træerne, sørger vi for, at skoven er sund – og de blivende træer vokser ikke mindre, som nogen tror. Snarere tværtimod.

Der ligger en iboende modstand hos nogle, at man rører ved naturen. Der kan være maskinførere, der bliver råbt efter, fordi de fælder et træ, og det er lidt en kedelig misforståelse.


Hvorfor lever disse misforståelser videre i en tid med masser af information?
- Fordi vi drukner i information – og det gør vi på to måder. Vi kan godt finde den dybe viden om de store komplicerede sammenhænge, som det her handler om, men det er der bare meget få, der har tid til at læse.

Vi drukner også i alle de oneliners og korte indlæg, der er på de forskellige sociale medier. Derfor bliver det sådan lidt sort/hvidt, hvor alle står på hver deres ret.


Er det virkelig den største udfordring?
- Ja, det er kampen om folks tid og opmærksomhed. Når vi er i skoven med folk, og der er tid til at vise og forklare, hvad vi gør, synes de fleste, det giver god mening. De har måske stadig en holdning til, hvor meget eller hvor lidt der bør fældes, og det er jo fair nok.

Jeg kan godt forstå, at de misforståelser lever derude, for det har jeg sikkert også selv om fag, jeg ikke ved noget om eller har sat mig ordentligt ind i.


Hvad sker der efter kampagnen – er misforståelserne så udryddet?
- Det her er et langt sejt træk. Men kampagnen er en måde at ramme bredt i hele landet med fortællingen og skabe forståelse for, at hvis man synes, det er positivt at bruge træ, så er det også i orden at fælde træer.

Det er også vores håb, at kampagnen ikke skal stå alene. Den skulle også gerne skabe nysgerrighed, dialog og debat. Kan vi få en dialog med dem, der synes, det er synd at dyrke skoven, vil vi virkelig være nået langt.