Jan Ejlsted, direktør for Frilufstrådet, som er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler mere end 85 organisationer, Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Skov, natur og biomasse, Københavns Universitet og Bo Fritzbøger, historiker og lektor ved Saxo-Instituttet.

De danske skove så helt anderledes ud, når vi tager tilbage til 'gamle dage'. Dengang gik dyrene og græssede mellem træerne, og ejerskabet var ikke synderligt klart. I 1805 fik Danmark en skovlov, som fulgte naturligt efter de generelle landboreformer i 1700-tallet. Netop det, der skete i de år, har stor betydning for, hvordan de danske skove tager sig ud i dag – og sandsynligvis også den kultur der er omkring skovene.

”Sagen er den, at ejendomsforholdene og brugsrettighederne var temmelig komplicerede. Der var mange rettighedshavere og funktioner på de samme arealer, og det gav en masse problemer. Målsætningen med landboreformerne var at skabe et mere effektivt landbrug, og det var samme rationale med skovene. Derfor gik man i forbindelse med landboreformerne i gang med at…