Hedeselskabets historie

2023-

Biodiversitet og det marine miljø er store fokusområder for Hedeselskabet, hvor flere initiativer bliver taget og nye forretningsområder bliver etableret. Bl.a. lanceres Naturbaserede Løsninger, hvor forretningen tilbyder komplette løsninger til store virksomheder i Danmark der ønsker at gøre en forskel for naturen. Det resulterer i skovrejsningsprojekter på tværs af landet, med fokus på både biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og CO2-optag.

Som led i udviklingen får Hedeselskabet i 2024 økosystemtjenestecertificeret Den Jenssen-Buchske Plantage for biodiversitet. Det sætter de naturlige processer i centrum og understøtter vores arbejde med biodiversitet i kombination med produktionsskov.

Hedeselskabet går sammen med Dansk Skovforening, Skovdyrkerne og Træ- og Møbelindustrien i Partnerskab for Dansk Skovbrug. I regi af dette partnerskab lanceres kampagnen ”Takket være skoven”. Formålet er at sætte fokus på værdien af aktivt skovbrug. 

I 2024 skiftede Hedeselskabets forretning navn fra HedeDanmark a/s til Dalgas a/s. Opkaldt efter stifteren Enrico Mylius Dalgas, stræbes der efter forsat at tjene samfundets, naturens og klimaets interesser.

2016-2022

I 2016 indgik Hedeselskabet et strategisk partnerskab med VandCenter Syd og kommunerne Assens og Odense for at beskytte et grundvandsmagasin ved Brylle. Projektet Brylle Vandskov blev afsluttet i 2020 med et skovrejsningsareal på 130 hektar.

Sidst i 2016 lancerede Hedeselskabet og Thyborøn Invest selskabet Blå Biomasse A/S for at arbejde med muslinger i Limfjorden, med en forventet årlig produktion på op til 7.000 tons muslinger fra 2021, der årligt kan fjerne op til ca. 100 tons kvælstof og ca. 8 tons fosfor.

I 2020 indgik Hedeselskabet en ny samarbejdsaftale med Vandcenter Syd og Assens Kommune om en ny skovrejsning for grundvandsbeskyttelse.

I slutningen af 2020 lancerede Hedeselskabet en ambitiøs 2025-strategi, "Naturlig Vækst", med fokus på en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Strategien indeholder konkrete mål og initiativer for at mindske klimaaftrykket og forbedre naturens betingelser.

2001-2015

I 2001 begyndte Hedeselskabet Skov og Landskab at handle med skovejendomme i Danmark og Baltikum. Hedeselskabet Miljø og Energi voksede med opgaver for private virksomheder og rådgivning i det marine miljø.

I 2003 udviklede DDH Contractors A/S et system til biogasanlæg, som blev populært i landbruget.

I 2004 blev Hedeselskabet Skov og Landskab udskilt som et selvstændigt datterselskab. DDH Contractors A/S skiftede navn til Xergi A/S i 2005 og etablerede biogasanlæg i USA. Samme år etablerede Hedeselskabet Skov og Landskab A/S et selskab i Abu Dhabi.

Fra 2005-2006 udviklede Hedeselskabet en ny strategisk platform og navnestruktur. Holdingselskabet blev til Dalgasgroup A/S, Hedeselskabet Skov og Landskab A/S til HedeDanmark a/s, og Hedeselskabet Miljø og Energi a/s til Orbicon A/S. Hedeselskabet Dalgas Innovation blev etableret for at fremme innovation inden for natur, miljø og energi.

I 2008 indgik det polske datterselskab, Hedeselskabet Sp. z o.o, en aftale med den danske stat om overførsel af klimakreditter fra Polen til Danmark i forbindelse med udnyttelsen af lossepladsgas til energiproduktion. Samtidig har Hedeselskabet nu afhændet alle aktier i Silvatec-selskaberne til AgromasgHolding i Holland.

Orbicon A/S overtog i 2009 byggerådgivningsvirksomheden Leif Hansen Engineering A/S for at levere integrerede løsninger inden for miljø, klima, energi og byggeri.

1983-2000

I 1982 blev de faste årlige tilskud til tjenestemandsstillinger i Hedeselskabet fjernet, og selskabet har siden 1990’erne arbejdet på frie konkurrencevilkår. I 1986 blev tilskuddet til dræning fjernet, hvilket førte til udvikling af nye aktiviteter inden for miljø- og energiområdet.

Hedeselskabet var førende inden for plantning og udviklede nye teknologier og maskiner, hvilket førte til etableringen af Silvatec Skovmaskiner. Skov- og plantningsaktiviteterne blev samlet i Hedeselskabet Skov og Landskab, som voksede markant inden for anlæg og drift af grønne områder.

I 1999 blev Hedeselskabet Miljø og Energi udskilt som et selvstændigt datterselskab.

Hedeselskabets Laboratorium fusionerede med MILJØ-KEMI, som senere fusionerede med Eurofins Scientific, og Hedeselskabet afhændede sin ejerandel.

Hedeselskabet fokuserede også på internationalisering og opnåede kraftig vækst på de internationale markeder, primært i England, Skandinavien og Østeuropa i 2000.

1962-1982

Fra 1962-1971 gennemførte Hedeselskabet Skjern å-projektet, som omfattede regulering af åen og afvanding af engarealer. Projektet blev en katalysator for den danske miljødebat og symboliserede Danmarks overgang fra landbrugs- til industrisamfund.

Ændringer i lovgivningen fra 1966 standsede store landvindingsprojekter, men fortsatte med tilskud til dræning af vandlidende jorder. I 1970'erne begyndte afviklingen af offentlige tilskud til Hedeselskabet, som samtidig udviklede nye aktiviteter, indførte ny teknologi og fokuserede på opgaver i udlandet, især i den tredje verden.

1946-1961

Efter 2. verdenskrig blev beskæftigelseshensyn mindre vigtige for Hedeselskabet, som i stedet samarbejdede tæt med landbruget om landvindings- og dræningsprojekter.

Laboratoriets fokus skiftede fra tørve- og brunkulsanalyser til jordbundsanalyser for landbruget, og Hedeselskabet arbejdede på at afbøde skaderne i de plantager, der havde været udsat for kraftig hugst under krigen.

Samtidig opstod ny interesse for at etablere plantninger. For at fremme ønsket om en mere rationel skovdrift blev Hedeselskabets Plantageregulering etableret. Formålet var at kortlægge blandt andet vedmassen i skovene. 

De første projekter inden for naturbeskyttelse og landskabspleje blev også igangsat, herunder etablering af spildevandsledninger og renseanlæg samt slørende plantninger i nedlagte brunkulslejer.

1933-1945

Med 1930'ernes økonomiske krise fokuserede Hedeselskabet på samfundsnyttige og beskæftigelsesfremmende arbejder. Ekstra statslige tilskud blev givet, hvis arbejdsløse blev brugt til mosekultivering, tørveproduktion, mergling, etablering af diger, afvanding og plantning.

Under krigen spillede Hedeselskabet en vigtig rolle som direktorat på tørveområdet, hvor selskabet administrerede statens lån til tørveproduktion og kontrollerede tørvenes brændselsværdi for prissætning. I Hedeselskabets Laboratorium blev analyser af tørv og brunkul derfor en betydelig aktivitet.

1894-1932

Efter Enrico Mylius Dalgas' død i 1894, begyndte en ny epoke med stærke personligheder, heriblandt hans søn Chr. Dalgas, der kæmpede om ledelsen og definitionen af selskabets formål og opgaver.

I 1890'erne begyndte Hedeselskabet at forsyne nyopdyrkede hedearealer med mergel, herunder lokalisering af mergelforekomster og etablering af jernbaner til transport. Mosekultur blev også et nyt område, med landbrugsmæssig opdyrkning af moser og tørveproduktion, især under 1. verdenskrig.

Der opstod debat om træartsvalg på hederne, hvilket førte til nye forstlige forsøgsaktiviteter og ny viden til skov- og plantagedrift. Sideløbende blev Hedeselskabets Laboratorium etableret i 1910.

I 1921 fik staten sæde i bestyrelsen som en del af et betydeligt statsligt engagement i selskabets grundforbedringsaktiviteter.

1866-1893

Omkring 1800 var de danske hedearealer udbredt på grund af skovhugst og udpining af jorden. De første initiativer til opdyrkning og tilplantning begyndte allerede i 1700-tallet. Den 28. marts 1866 blev Det danske Hedeselskab stiftet på Hotel Royal Århus. Selskabet blev stiftet af frontfigur og direktør Enrico Mylius Dalgas, overretsprokurator Georg Morville og godsejer og bestyrelsesformand Ferdinand Mourier-Petersen. Sammen med andre fremsynede mænd satte de sig for at organisere og samle kræfter til etablering af kunstige enge, opdyrkning og tilplantning på heden.

Hedeselskabet gjorde frugtbargørelsen af hederne til en folkesag i Danmark, takket være selskabets tre foregangsmænd. Efter stiftelsen fokuserede selskabet på geologiske undersøgelser, engvanding og etablering af plantager og lægivende plantninger.