For medlemmer

Publiceret 27.05 2020

Fra spade til smartphone

TILBAGE I MIDTEN AF 1900-TALLET BLEV DER LAGT UTALLIGE DRÆN, OG DE GAMLE DRÆNKORT BLIVER SÆRDELES AKTUELLE I EN VÅD VINTERSÆSON.

I 1930’erne begyndte staten at yde tilskud til at lægge dræn. Det havde to formål. Det ene var at skaffe mere landbrugsjord og dermed flere fødevarer. Det andet formål var at få flere i arbejde. Derfor var det blandt andet et krav, at arbejdet foregik med spade, skovl og trillebør – gravemaskiner var ikke tilladt. En anden forudsætning var, at man brugte en autoriseret rådgiver, hvilket ofte var Hedeselskabet. Derfor har Hedeselskabet et omfattende arkiv over danske drænsager. Tidligere var der afdelingskontorer med hver deres drænafdeling, men i dag er arkivet for Jylland og Fyn samlet i Aarhus, og tilsvarende er der et arkiv for Sjælland og øerne. Alt i alt cirka 250.000 drænsager.

I Aarhus administrerer Astrid Borch, teknisk assistent, drænarkivet. Som vi har kunnet se rundt om i landet, har mange marker stået under vand, og det betyder mange henvendelser i drænarkivet for at få indsigt i gamle sager.

”En drænsag er typisk en landmand, der har haft problem med afvanding af sin mark. Igennem Hedeselskabet, der var autoriseret rådgiver, har han…

Hov – så var der ikke mere for den 25 øre.

Bliv medlem af Hedeselskabet for at få adgang til hele artiklen – det koster kun 50 kr. i kvartalet (25 kr. for studerende)1, og så kan du læse alle artiklerne om natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.  

Du modtager også tidsskriftet Vækst direkte i din postkasse fire gange om året, og du får adgang til arrangementer samt andre medlemsfordele.

Læs resten af artiklen - bliv medlem nu.

Allerede medlem? Log ind her.

1. Ved oprettelsen betaler du for resten af indeværende år. Dvs. 1. kvartal betaler du 200 kr. (stud. 100 kr.), 2. kvartal betaler du 150 kr. (stud. 75 kr.), 3. kvartal betaler du 100 kr. (stud. 25 kr.), 4. kvartal opkræves du 200 kr. (stud. 100 kr.) den 1. januar – dvs. kvartalet er gratis.