Kildehuset udlejes: Få en bolig i skovkanten nær Løgstør

Publiceret 15.07 2024

Udlejning af skovboliger: Få en bolig i skovkanten

Hedeselskabet udlejer et nyopført og energivenligt hus samt en charmerende landejendom - begge i naturskønne omgivelser.

Kildehuset - et nybygget og energieffektivt hus i skovkanten - venter på nye beboere

Huset ligger nær Løgstør og med energimærke A2015 sikrer det både lave driftsomkostninger og et sundt indeklima.

Arealet er er på 157 m² fordelt på to etager, med en indbydende entré, et nutidigt badeværelse, en rummelig stue med en hyggelig brændeovn, et åbent køkken/alrum, der kan rumme hele familien, og et praktisk bryggers til opbevaring og vaskemuligheder.

På første sal finder du tre lyse og rummelige værelser, ideelle som soveværelser, kontor eller gæsteværelser, samt et ekstra badeværelse, der er perfekt til den større familie eller gæster.

Ejendommen inkluderer også en dobbelt carport samt et skur til opbevaring af værktøj, cykler og andre ejendele.

Nær Kildehuset er der adgang til Himmerlandsstien, der inviterer til cykel- og gåture i smukke omgivelser. 

Adresse:
Aarsvej 152
9670 Løgstør

Se mere hos EDC

Idyllisk landejendom omgivet af fantastisk natur

Denne charmerende landejendom er idyllisk beliggende med skov som nærmeste nabo og højt til loftet. Ejendommen præsenterer sig harmonisk med røde mursten og cementtag, hvilket skaber en smuk ramme. Den er i særdeles velholdt stand og har gennemgået omfattende renoveringer, herunder køkken, tag og varmesystem.

I stueplan finder du en entré, et badeværelse med bruser, et nyt køkken med spiseplads, et soveværelse samt to stuer. På første sal er der tre gode værelser. Til ejendommen hører en dejlig have med en god terrasse, en stor dobbelt carport, et værksted og et godt depotrum. Lejer har adgang til det tilhørende haveareal.

Ejendommen er ideel for en lejer, der er praktisk anlagt. Et mindre husdyr som en hund eller kat er tilladt. Lejen inkluderer en grund på cirka 1.200 m².

Adresse:
Hesselbjergvej 7
8800 Viborg

Se mere hos EDC