Klokken har for længst passeret midnat, skoven er omsluttet af mørket, og bag et let skydække viser den orange måne sig delvist frem. Alt synes tyst, men under en lysende kviksølvlampe er der stigende aktivitet. Med blafrende vinger finder natsommerfuglene vej.

Siddende på knæ med pandelampen tændt er Kristian Knudsen klar til at registre dem. En efter en, art efter art. Der går ikke mange sekunder, fra han spotter et af de små insekter, til han med sikkerhed i stemmen sætter navn på. Det latinske navn, naturligvis.

De første sommerfugle i hans private samling er fra 1971, så det er mange års passion og erfaring, der med den største lethed navigerer i naturen denne sommernat i Hørbylunde Bakker i Den Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg.

Fokus er på Arichanna melanaria, også kendt som Mose-harlekin, som begynder sin flyvetid i slutningen af juni.

- Og så er det meste af flyvetiden midt i juli, mens de sidste eksemplarer kan være sidst i juli, fortæller Kristian Knudsen, der også er formand for Nordjysk Lepidopterologklub.

Dværgbuske og får
Det er den første af tre nattetællinger for Hedeselskabet, som sommerfuglesamleren er i gang med. Derudover er en insektmåler blevet sat op til at supplere registreringerne.

Forventningen er, at de indsamlede data kan give en vis indsigt i den nuværende diversitet og danne grundlag for, hvilke forandringer, der skal iværksættes på den unikke hede med dværgbuske, blåbær og tyttebær.

- Vi vil gerne arbejde med heden som et økosystem frem for et kulturfænomen og gøre det til et bedre levested for de organismer, der er herude, siger klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup.

Mose-harlekin er både sjælden, relativ stor og genkendelig. Derfor er den udgangspunktet for de første skridt i processen. Det kræver, at man er til stede i den korte periode, den er på vingerne.

- Det vidner også om, hvor svært det er at arbejde med biodiversitet. Det tager enormt lang tid med de her naturlige processer, funderer Mads Flinterup, der er lige i hælene på Kristian Knudsen.

På vej ned ad bakken, der er dækket af klokkelyng og dværgbuske – nogle steder i hoftehøjde – finder eksperten ret hurtigt det første eksemplar af Mose-harlekin. Den hvid-gule natsommerfugl med sorte pletter sidder på dværgbusken Mosebølle, som er larvens foderplante og den eneste plante, den kan leve på. Måske tyr de også til de mange blåbær omkring dem.

- Det gør de i hvert fald i Tyskland, oplyser Kristian Knudsen.

Heden bliver plejet med græssende får, som er årsagen til de varierede dværgbuske. Men skal natsommerfuglen brede sig, skal den kunne springe videre til et nyt område.

Det kræver, at Mosebøllen også findes uden for heden. Ifølge Mads Flinterup kan en løsning være at gøre plads til lysåben natur i den nærliggende skov.

- Kan vi få Mosebøllen og andre dværgbuske til at trives der, får vi udvidet levestedet for Mose-harlekin i plantagen.

Lokkemidler og rødvinssnore
Intet er overladt til tilfældighederne, når Kristian Knudsen er ude på en natlig sommerfuglefærd, som typisk varer fra 21 til 03.

Han bruger to metoder til at få dyrene frem: lyslokning og sukkerlokning. Det tager en time at sætte alt udstyret op.

Mose-harlekin søger mod lys, og derfor sættes tre lamper med tilhørende lagner op forskellige steder. Æggebakker er også en del af setuppet, hvor insekterne skjuler sig og finder ro.

Til sukkerlokningen hører 100 snore, der har ligget i blød i rødvin og sukker. Et halvt kilo sukker til en liter vin, lyder opskriften. Snorene, som dyrene kommer og suger på, bliver hængt op i træerne langs en sti. Det søde lokkemiddel er dog knap så meget tiltænkt Mose-harlekin som nogle af de andre svævende væsner.

- Jeg kan sagtens gå 10-15 kilometer på sådan en aften og nat, konstaterer den entusiastiske nordjyde, der har en liste med 1.800 forskellige arter under armen. Klar til at blive krydset af.

Allerede i skumringen dukker natsommerfuglene op, og da mørket falder på sættes generatoren i gang. Stilheden bliver brudt, og lamperne lyser op.

Den sjældne ekspertise
50 års erfaring som sommerfuglesamler fornægter sig ikke, når man følger Kristian Knudsen. De ganske få arter, han sår tvivl om, kommer med hjem og bliver undersøgt for igen at blive sat ud næste dag.

Der findes ikke mange med samme ekspertise. Omkring 30 i landet lyder hans egen vurdering – og det beror alt sammen på passion og dedikation.

Det kan med tiden bliver bekymrende, mener Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef.

- Hvis vi skal have succes med at lave naturgenopretning og økosystemer i stor skala, skal vi finde nogle løsninger, der er skalerbare, og det kræver ekspertviden fra allerhøjeste hylde.

Kristian Knudsen er heldigvis meget langt fra at lægge sommerfuglenettet på hylden, ligesom den ene af hans sønner har taget interessen til sig.

Natten skrider frem, og det samme gør den første registrering i Hørbylunde Bakker. På afstand kan man se skæret fra pandelampen, der ihærdigt bevæger sig gennem landskabet.

Den første viden er indsamlet, og de første skridt er taget til at konkretisere de videre tiltag, der skal til for at øge biodiversiteten i området.

- Måske fandt vi de få individer, der er her, og så er det jo sårbart. Det kan også godt være, at vi kommer ud med en tælling, der viser os, at det er lige præcis herfra, at Mose-halekin kan generobre hele Danmark, konkluderer Mads Flinterup.