Brug af personoplysninger

Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart, med mindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil, og vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved registrering, køb eller deltagelse i en undersøgelse m.v. Her indsamles oplysninger om navn, adresse, postnummer, e-mail, køn, alder, interesser, holdninger og kendskab til forskellige emner.

Personoplysninger bruges til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med, fx ved udsendelse af vores nyhedsbreve og henvendelse omkring et gratis skoveftersyn m.m.. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vores produkter og tjenester.

Kontakt vedr. personoplysninger
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos Hedeselskabet, skal du rette henvendelse på info@hedeselskabet.dk eller telefon 87 28 11 33. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataforordningen.

Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge Persondataforordningen skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere og servere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Hjemmesiden anvender SSL, hvilket betyder at kommunikationen mellem dig og vores hjemmeside er krypteret. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.  

Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for "sidst opdateret" nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.

I det omfang der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge Persondataforordningen ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. Persondataforordningen § 58, stk. 1.

Særligt vedr. CPR-numre
Vi indsamler ikke dit CPR nr. uden at du har samtykket specifikt til det, og kun hvis det er en nødvendig oplysning for at kunne identificere dig i forbindelse med f.eks. skatte- og regnskabsmæssige forhold eller forpligtelser vi har. Har du samtykket til at vi opbevarer dit CPR nr. i forbindelse med f.eks. kørselsregistrering, sendes det til os i krypteret form, og det opbevares fortroligt i vores arkiver. Vi opbevarer dit CPR nr. i mindst 5 år af regnskabsmæssige årsager, hvorefter det slettes.

Ophavsret

Alt materiale på Hedeselskabets hjemmeside er beskyttet af loven om ophavsret samt af internationale regler om copyright ©.

Det er ikke tilladt at kopiere tekst, billeder, design, scripts eller andet ophavsretligt beskyttet materiale uden forudgående skriftlig tilladelse fra Hedeselskabet, hvor ikke andet er oplyst.

Sidst opdateret: 15-04-2021.