Klimaforandringer og biodiversitetskrisen kalder på konkrete løsninger.

En af de løsninger er at genplante ålegræs under havets overflade – ligesom vi planter skov på land. Ålegræs binder og lagrer nemlig CO2 over en længere periode og kan derfor i høj grad hjælpe klimaet og den grønne omstilling på vej.

Ålegræs har desuden en lang række positive effekter på havnaturen og økosystemerne. Ålegræsenge øger for eksempel biodiversiteten og er et vigtigt levested for fisk og skaldyr og understøtter dermed også fuglelivet langs kysterne. Dertil kommer, at de stabiliserer havbunden, optager næringsstoffer og beskytter mod erosion af de danske kyster.

Ålegræs kan hjælpe både klimaet og naturen
Ålegræs har i årtier været i kraftig tilbagegang.

En rapport fra Aarhus Universitet anslår, at ca. 670.000 ha var dækket af ålegræs i Danmark i år 1900. Det svarer til et område på størrelse med Sjælland. Vi har i dag ca. 220.000 ha ålegræs – altså en tredjedel – tilbage i Danmark. Tilbagegangen skyldes forurening med næringsstoffer, fiskeri med bundslæbende redskaber, havopvarmning og anlægsprojekter langs kysten.

En analyse fra Tænketanken Hav fra sidste år viser dog, at hvis man planter 450.000 ha ålegræs, vil ålegræsset over en periode på 30 år i alt kunne optage mellem 12 og 47 mio. mio. tons CO2. Til sammenligning var Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser 42 mio. tons i 2020.

Med den viden i baghovedet handler det nu om at gøre udplantning endnu mere effektiv - fx gennem teknologiudvikling – så vi kan få den op i skala og ned i pris. Dermed kan ålegræs blive foregangseksempel på, at naturgenopretning i havet kan spille en vigtig rolle for den grønne omstilling.

Det bliver billigere at plante ålegræs
Selvom den potentielle klimagevinst ved ålegræs er stor, har en af de store udfordringer været, at udplantningen sker ved manuel arbejdskraft og derfor har været et tidskrævende og dyrt klimatiltag. Det er dog ved at ændre sig.

Ifølge lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet kan ålegræsudplantning gøres betragteligt mere effektivt. Mens hans forskere tidligere har plantet 20 ålegræsskud pr. kvadratmeter ved reetablering af ålegræsenge, er de nu nede på kun 1,5 – 2,0 skud pr. kvadratmeter. Det betyder, at arbejdstid og omkostninger ved udplantningen falder betragteligt.

Tænketanken Havs anbefalinger
Ålegræs og andre naturbaserede løsninger må ikke blive en undskyldning for at fortsætte udledninger af CO2. Årsagerne til den stigende CO2-udledning må og skal adresseres. Ellers svarer det til at tørre vand op fra gulvet, uden at lukke for hanen, hvis dit badekar løber over.

Tænketanken Hav anbefaler derfor danske myndigheder og virksomheder, at kulstofrige økosystemer i havet, særligt ålegræs, bliver beskyttet. Der bør helt konkret indarbejdes mål for naturbaserede løsninger og reserveres plads til at beskytte, genoprette og genskabe økosystemer, der naturligt kan optage CO2.

Regeringen bør også afsætte midler til at undersøge og kortlægge det samlede potentiale for naturlig CO2-lagring i Danmarks hav- og kystområder og til at genoprette økosystemer med klimagevinster, ligesom regeringen og virksomheder bør investere i forskning og teknologiudvikling for at udbrede og effektivisere genopretning af kulstofrige økosystemer i havet.

Med sådanne tiltag vil ålegræs kunne hjælpe både den skrantende havnatur og klimakrisen.