Indrømmet. Det lyder måske ikke smart at sige til familiefesten, at jeg arbejder med affald. Og slet ikke når jeg uddyber, at vores største produkt er spildevandsslam – eller biogødning, som vi i branchen foretrækker at kalde det. Reaktionen er ofte kendt og ventet: ’Hvad? Arbejder HedeDanmark med spildevandsslam? Belaster det ikke miljøet?’ Hvad de færreste ved er, at denne niche i den grad er med til at bygge en bæredygtig fremtid.

Vi ønsker alle en bæredygtig verden. Altså en verden, hvor vi opfylder vores nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Den bedste måde at gøre det på er vel at sørge for, at alt, hvad vi bruger, bliver recirkuleret. Lykkes det, så tærer vi ikke på jordens ressourcer, og vi er i balance.

Danmark er storforbruger af ressourcer
At være i balance – det kan vi ikke ligefrem sige, Danmark er i dag. Seneste rapport fra ’Circularity Gap’ viser, at Danmark kun er 4 % cirkulær.

Langt størstedelen af materialeforbruget kommer således fra jomfruelige kilder. Måske er vi ikke helt så miljøbevidste, som vi selv går og tror! Så selvom det måske er bøvlet, at vi skal sortere i 10 fraktioner derhjemme – og at containeren med ’småt brandbart’ er fjernet på genbrugspladsen, så er det den vej, vi skal.

Fosfor
Et godt eksempel inden for mit arbejdsfelt er fosfor.

Fosfor er et nødvendigt plantenæringsstof. Uden fosfor – ingen plantevækst. Fosfor bruges som gødning i landbruget, og via landbrugets produkter bliver det kørt til forbrugerne, som spiser fødevarerne. Hvis cirklen skal sluttes, skal fosfor således tilbage til landbruget. Dette kan fx ske via madrester og biogødning.

Råfosfor til handelsgødning graves op af jorden. Forekomsterne findes primært i Kina, Rusland og lande i Nordafrika – ikke lande, som vi ønsker at være afhængige af. Af denne grund er fosfor på EU’s liste over kritiske råstoffer, da vi stort set ikke har råfosfor inden for EU’s grænser.

Dansk landbrug bruger ca. 60.000 tons fosfor årligt. Ca. 40.000 tons stammer fra husdyrgødning, mens de resterende 20.000 tons fosfor enten skal importeres i handelsgødning fra de tidligere nævnte lande eller recirkuleres fra affaldskilder i samfundet.

I dag er fordelingen ca. 15.000 tons fosfor fra handelsgødning og 5.000 tons fosfor fra affald, hvoraf biogødning cirka udgør halvdelen.

Danmark har skrappe krav
Danmark har nogle af verdens skrappeste regler og grænseværdier for at anvende affald som gødning på landbrugsjord – herunder grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Selv PFAS og medicinrester holdes der øje med. Det skaber tryghed både for forsyningerne, landbruget, forbrugerne og myndighederne. Kravene er baseret på ekspertviden, som Miljøstyrelsen har indhentet fra ind- og udland.

Alligevel er der til tider modstand mod, at der genanvendes restprodukter som gødning i landbruget, der overholder Danmarks skrappe krav. Men vi må ikke glemme, at alting har konsekvenser. Siger vi fx nej til biogødning på robuste dyrkningsarealer, siger vi ja til import af fosfor fra lande, vi ikke ønsker at være afhængige af. Vi siger også ja til, at der skal bruges mere kvælstofhandelsgødning, som er meget energikrævende at producere, og som typisk frembringes af fossilt (russisk) naturgas. Måske er der nye teknologier på vej – men det bliver ikke (nødvendigvis) billigere eller mere bæredygtigt.

Med recirkulering bygges en bæredygtig fremtid
Vi SKAL blive bedre til at recirkulere vores ressourcer, hvis vi skal have en bæredygtig verden. Og så SKAL vi have tillid til, at myndighedernes skrappe krav og grænseværdier sikrer, at det, vi gør, er rigtigt på den lange bane – med plads til løbende at blive klogere. Vi må ikke blive så forsigtige, at vi ikke tør gøre noget og går i stå. Det har også konsekvenser at sige nej.

Tænk sig, hvis der en dag er ros til familiefesten for at sikre forsyningssikkerheden og reducere dansk landbrugs import af fosfor med et par tusinde tons og derved bidrage til en bæredygtig fremtid.