Det er ikke længe siden, at vild natur og villavej sjældent blev hørt i samme sætning. I dag er Vild Med Vilje blevet en del af det danske sprog, og biodiversitet er blevet big business. Men vi har dårligt nok taget hul på det, det egentlig handler om: At vende tabet af biodiversitet.

Når jeg fortæller, at jeg er direktør i Foreningen Vild Med Vilje, sker det, at folk undrer sig. For kan man virkelig være det? Nogle tror, vi har taget ejerskab over et begreb, der har eksisteret i det danske sprog i umindelige tider - som hvis vi havde kaldt os “At Luge i Haven”.

Vild Med Vilje har fået hul igennem til den brede offentlighed i en grad, så vores navn efterhånden er blevet en del af det danske sprog. Og det kan være svært at forestille sig, at begrebet ikke eksisterede for en 12 års tid siden, da vores grundlæggere fandt på konceptet.

Så har vi så sejret ad helvede til?

Slet ikke.

Det kan føles som en paradoksal erkendelse, at vi, trods den store velvilje og begejstring for idéen, ikke er i nærheden af at have opnået det, som det hele handler om: At få bremset tabet af biodiversitet.

Vild Med Viljes sejrsgang viser, at både private, kommuner, virksomheder mv. ønsker at handle på biodiversitetskrisen. Men vi skal op i et helt andet gear, før vi kan tale om at være på rette vej.

Som da vi lige havde lært at slukke lyset
Hvis vi sammenligner med klimadagsordenen, så er vi der, hvor vi kun lige er begyndt at blive opmærksomme på at slukke lyset efter os, når vi forlader rummet. Den reelle effekt på vores CO2-udledning var beskeden, men det skabte en bevidsthed og lagde bunden til viljen til forandring. Gradvist blev glødepærerne skiftet ud rundt omkring på de danske villaveje, og ud af krisebevidsthed opstod vindmøllelaug og en virkelyst, der i dag er blevet til en milliardindustri. Men der gik for længe, før den store klimaomstilling kom op i omdrejninger.

Når det gælder biodiversiteten, må vi ikke begå samme fejl. Vi kan ikke vente årtier på de store politiske og strukturelle forandringer. Men trods velvilje og opmærksomhed ser det ikke ud til, at Regeringen har travlt med at agere.

Staten råder over store skovarealer, som drives med tømmerproduktion snarere end naturhensyn for øje. 100.000 ha lavbundsjorder skal tages ud af drift, men kun 187 ha er indtil videre blevet udtaget. Vi halser langt efter at leve op til både EU’s vandrammedirektiv og mål for beskyttet natur. Der er vedtaget 15 nye naturnationalparker, men vi venter fortsat på en plan for deres implementering. Og man kunne blive ved...

Det er med andre ord her, man skal finde det største potentiale for strukturelle forandringer og sammenhængende natur. Og der var rigtig meget, man kunne gøre, hvis viljen var til stede.

Fra begejstring til forandring
Den gode nyhed er, at vi på få år har fået en blomstrende opmærksomhed på biodiversitetskrisen, og det viser, at vi lever i en verden, hvor krisebevidsthed og vilje til handling kan rykke sig ekstremt hurtigt.

Så mens vi (igen) venter på politikerne, så må vi med indsigt, faglighed og hænderne i jorden påtage os at konvertere begejstring til forandring.

Vild Med Vilje er kendt for at være dem med de vilde haver. Men fra sekretariatets side har vi nu valgt at lægge vores kræfter i strategiske partnerskaber og samarbejder på tværs mellem dem, der har arealerne (f.eks. kommuner, virksomheder og boligorganisationer), og dem, der har fagligheden til at sikre, at initiativerne gør en forskel. Det er vores bud på næste skridt. Vi glæder os til at høre, hvad andre finder på.

Vi lever i en tid med et enormt potentiale for forandring. Det potentiale har vi - og alle jer læsere - et ansvar for at realisere.

Lad os komme i gang!