Jagthunden Shanno er i sit es. Med blafrende ører og tungen hængende ud af mundvigen løber den utrætteligt rundt på markerne uden for Mønsted. Frem og tilbage, på kryds og tværs. Med en fløjte giver Laust Nørskov dessiner til sin hund, der ivrigt søger efter agerhøns. Og på et splitsekund er den sort/hvide pointer i store spring på vej ud over stepperne.

Agerhønen har en central plads i projektet ’Mere natur i agerlandet’, som Midtjysk Jagthunde Klub står bag. Agerhønen er én af agerlandets karakterfugle og tæt forbundet med fuglejagt. Den har været i Danmark siden jernalderen som en del af faunaen i landbrugslandet, fortæller projektleder Flemming Østergaard.

I dag er agerhønen, som mange andre arter, langt mindre udbredt. Det gælder over hele landet, hvor bestanden er faldet drastisk, siden de første store ændringer i landsbrugsstrukturen med Danmarks ja til medlemskab af EU (dengang EF) i 1972.

- Her blev landbruget specialiseret og lagt sammen. Markerne blev store, og det er ikke til gunst for agerhønen, uddyber projektlederen.

Oprindeligt var idéen at lave bedre terræner til at træne medlemmernes hunde. Men i takt med at flere landmænd engagerede sig for at omlægge jord til natur, blev det hurtigt besluttet at søsætte et langt større projekt med involvering af mange parter.

- Så er du pludselig oppe i en helt anden liga, konstaterer han.

Formålet er mere biodiversitet og bedre levevilkår for faunaen i agerlandet.

Det store madkammer
Hvordan formår en lille forening med få hundrede medlemmer så at samle lodsejere, ornitologer, jægere, kommuner og rådgivningsvirksomheder i et fagligt fællesskab?

Det korte svar er dialog og kommunikation.

- Vi synes også, vi har stillet et godt projekt op, hvor vi ser på hele agerlandets fauna fra de mindste insekter til lærken, viben, firbenet og haren. Vi prøver at favne det hele, og det er nok det, der har givet pote i de bredere kredse, der gerne vil være med, siger Flemming Østergaard.

Indtil nu har over 30 lodsejere, der fordeler sig på flere end 20 terræner og mere end 5.000 ha, tilsluttet sig projektet. Her får de hjælp til at etablere biotoper på deres marker og skabe nye levesteder – hvilket de også er forpligtet til i et vist omfang. Det skyldes den såkaldte 4 %-regel i EU.

Siden 1. januar i år har det været et krav til danske landmænd at udtage mindst 4 % af deres jorde til ikke-produktive arealer. Midtjysk Jagthunde Klub har brugt reglen som positiv løftestang til at få projektet ud over rampen.  

- Sammen med landmændene forsøger vi at lægge de 4 % de bedste steder i forhold til at hjælpe faunaen i agerlandet. 

Projektet er baseret på en femårsplan og løber til og med 2026, og ifølge Flemming Østergaard kan man nå langt på den tid.

- Man kan lynhurtigt nå et langt stykke med bunden af fødekæden – nemlig hele insektmassen. Den kan vi hjælpe næsten med det samme. Og derefter kommer alle de dyr og fugle, som lever i de næste lag, helt naturligt. 

Arterne i agerlandet har knyttet sig til det dyrkede land gennem mere end 2.000 år. Både sommer og vinter skal deres behov for føde og skjul dækkes, ligesom de har brug for gode ynglemuligheder. Derfor er det vigtigt at bevare og forbedre de naturlige små biotoper, der året rundt dækker dyrenes forskellige behov.

- I første omgang har vi også fokuseret meget på at lave føde til unger og kyllinger. For det hjælper ikke noget, der kommer kyllinger ud af æggene, hvis de ikke har noget at leve af. Så en stor del af vores indsats er gået på at få lagt arealer med blomsterbrakmarker og -striber de rigtige steder – ofte med toårs blandinger, der omlægges hvert andet år, forklarer Flemming Østergaard.

På marken, hvor Shanno stadig har fart over feltet, kan man se, hvordan de store solsikker er fyldt med frø til bristepunktet. Blomsten har toppet, og når frøene falder af, bliver de som serveret på et sølvfad til dyrene, der opholder sig i biotoperne.

Selv om biotoperne afblomstrer om vinteren, forhindrer det ikke mange insekter i at overvintre. Uanset at blomsterne tørrer ud, er der masser af frø og dermed mad.

Pludselig, og uden varsel, hopper et rådyr ud fra skjulet og fortsætter straks let og elegant ud over markerne i højt tempo.

- Det viser, at der er mange dyr i mange størrelser, der har glæde af biotoperne, påpeger projektlederen.

Frivillige hænder
Laust Nørskov, der har givet sin hund fri efter en ihærdig – men dog agerhøns-løs – indsats, er projektets terrænansvarlige.

Som kvæginseminør kommer han i embeds medfør rundt til mange landmænd, som han kender godt. Når han præsenterer dem for muligheden for at få hjælp til at omlægge et areal til mere natur, bliver det stort set altid modtaget positivt. Alene i løbet af de seneste uger har han fået yderligere tre store gårde med.

- Jeg har endnu ikke fået et nej, beretter Laust Nørskov, der sidste år hjalp til med såningen over 40 steder.

Han understreger, hvor afgørende det er, at flest mulige arealer er forbundet.

- Hvis der nu er 500 tønder land inde midt i vores projekt, er det vigtigt, vi får det med. Så vi får endnu flere sammenhængende områder og slagkraft.

Den faglige viden, de kommer med, er også essentiel. Ofte er landmændene slet ikke klar over, at et hjørne af deres mark eller bunden af marken kan blive blomstrende natur. Det bliver de positivt overrasket over at få fortalt, siger Flemming Østergaard.

- Det er også vigtigt, at de får et ejerskab til det område, der bliver sået, tilføjer Laust Nørskov.

Mens nogle af de involverede lodsejere får frø fra kommunen, vælger andre at betale selv. Men opbakning til omlægning af jorden kan de alle få. Ikke mindst fordi frivillighed og lokalt engagement er hjørnestenen i projektet.

- Landmanden er en travl mand, og vi kan hjælpe med at få sået, siger Jens Larsen, der løbende bidrager.

Det er også Jens Larsen, der har dækket op til kaffe i sit hjem, hvor samtalen fortsætter, mens et fad med wienerbrød går rundt. Døren er åben for gæster, hunde og naboen, der lige kigger forbi.

Det sociale aspekt går igen ved spørgsmålet om koordinering og håndtering af det voksende projekt. I jagthundeklubben har de hvert deres ansvarsområde.

- Når vi så har brug for ekstra hjælp, spørger vi ud i medlemskredsen, og så er der nogen, der kommer og giver en hånd med, siger Flemming Østergaard.

- Jeg tror, det er, fordi folk synes, det er nyt og spændende. Det er interessant at se, når der er noget, der gror og blomstrer og summer af liv om sommeren. Fasanbestanden er blomstret op, og agerhøns piler langs markvejen.

Ressourcer og økonomi vil helt naturligt sætte en grænse for, hvor stort projektet kan blive. Men håbet er også, at idéen vil udbrede sig til andre dele af landet.

- Det er absolut vores højeste ønske, at nogen vil gøre, ligesom vi har gjort.

Flemming Østergaard er godt tilfreds med udviklingen, men han ser mere potentiale de kommende år.

- Man skal huske, at alle de dyr, der har bundet sig til agerlandet, skal have hjælp på de marker, hvor de nu engang lever og har knyttet sig til – og ikke andre steder.

Der er stadig kaffe på kanden, et ekstra stykke wienerbrød frister – og uden for vinduerne er der grobund for at skabe endnu mere natur i agerlandet.

                                Hedeselskabet støtter: Bevar de naturlige levesteder