Sti til Sig Naturpark

Publiceret 30.11 2020

Inden februar 2021 kan du søge medlemspuljen

Hvert år uddeler vi 25.000 kroner til ti udvalgte projekter, og fælles for dem er, at de har en stærk lokal forankring. Som navnet antyder skal man være medlem af Hedeselskabet for at søge, og projektet skal have en relation til naturen og styrke lokalområdet.

Et medlem af Hedeselskabet søgte i 2018 medlemspuljen om 25.000 kroner til opførelse at to shelter i forbindelse med den nye naturpark i Sig ved Varde. Gennem de seneste år har frivillige kræfter i landsbyen arbejdet på at skabe et nyt naturområde på 4 hektar, der kommer til at byde på 700 meter stisystem, legeplads, bålhytte, shelters, toilet, fitnessområde og en sø.

På en af de sidste dage i november 2020 blev den første af to shelters indviet.

Læs mere om Sig'Naturpark her.

Dit projekt?
Har du også et godt projekt i tankerne kan du som medlem af Hedeselskabet søge medlemspuljen inden 1. februar 2021.

Læs mere om ansøgninger til medlemspuljen her.