Jan Nicolaisen

Hvad gemmer havet

Dato:
09-02-2016 kl. 19:00
Sted:
Orbicon, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde
Antal ledige pladser:
25
Maks. antal deltagere:
40

Mød Jan Nicolaisen, projektleder og marinbiolog i Orbicon, der giver et indblik i Orbicons spændende arbejde inden for det marine område. Jan vil desuden give sin version af, hvad havet omkring Danmark gemmer af fantastiske og forunderlige skatte.

Når man taler om store dykkeroplevelser, bliver Great Barrier Reef i Australien som regel hevet ud af ærmet. Vi glemmer helt, at vi kan hoppe i vandet i Kattegat og få (næsten) lige så fantastiske naturoplevelser. Det kan marinbiolog ved Orbicon, Jan Nicolaisen, bevidne med sine cirka 3.000 dyk.

Sammen med kollegaerne foretager han kortlægning af store dele af danske Natura 2000-områder (beskyttede naturområder i EU), ligesom de arbejder med VVM-redegørelser af havneområder og vindmølleparker.

”Sigtbarheden i danske farvande er selvfølgelig anderledes end omme på den anden side af jorden, men der er nogle fantastisk smukke områder med et væld af farver og forskellige dyr og planter. Det er en verden, hvor nye oplevelser hele tiden åbner sig, og det er ærgerligt, at vi ikke hører mere om den i den brede debat,” siger Jan Nicolaisen.

Gratis for Hedeselskabets medlemmer med ledsager eller gæst.