I mindedalen i Kongenshus Mindepark står 39 store herredssten, og på nummer 31 står der Nørvang Tørrild Herred. Ved siden den store herredssten med inskription af H.C. Andersens ´Jylland mellem tvende have’ ligger de mange sognesten, som indeholder navne og skæbner på hedeopdyrkere i netop dette område. På én af sognestenene kan Søren Søndergaard finde sit navn, som her tilhører hans tipoldefar, der sammen med sin hustru og cirka 1.200 andre mænd og kvinder er hædret for deres slidsomme arbejde med at opdyrke heden.

”På mit skrivebord har jeg også et sølvbæger, som blev givet af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab for at hædre deres bedrifter, og det er da lidt særligt at se sit eget navn lige der. Det er jo ikke min bedrift, men det betyder meget for mig at bære den historie videre. Det er ikke til at begribe, hvilket liv de levede – det var en svær tid, og de var fattige og sled for at skabe sig en tilværelse, og det bliver jeg mindet om,” fortæller Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard anno 2021 er også landmand og stadig relativ ny formand for Landbrug & Fødevarer. Han er femte generation på gården Baldershave og har således landmandslivet i blodet og i hans familie har de både været gode til at værne om og at fortælle den historie. Der findes mange slægtninge til hedeopdyrkere, men det er måske ikke alle, for hvem det har lige så stor betydning, og som kender så meget til deres historie, som Søren Søndergaard gør.

I min familie har de været gode til at skrive ting ned, så derfor kender vi relativt meget til deres historie, og vi skylder dem en stor tak. De havde et helt anderledes slidsomt men også nøjsomt liv, hvor hverdagen handlede om at opdyrke heden, passe de få husdyr og træffe vigtige beslutninger såsom om grisen skulle slagtes til vinter.

Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer

De overleverede historier i Søren Søndergaards familie handler blandt andet om, at hvis de skulle af med en gris, så blev den læsset på hestevognen og kørt ind til Vejle, hvor de gik fra slagter til slagter for at forsøge at sælge. Og hvis de havde kød på lager, måtte grisen med hjem igen.

”Det giver rigtig god mening, hvorfor der på et tidspunkt opstod andelsselskaber, som organiserede blandt andet landmændene og forbedrede vilkårene for dem. Jeg føler mig enormt ydmyg, når jeg tænker på mine tipoldeforældre, men også oldeforældre og bedsteforældre. Selvom der også er mange timers arbejde og mange store beslutninger ved at være landmand i dag, så har de haft et langt hårdere og sværere liv. Alt foregik ved håndkraft og lidt senere en plov med heste eller kvæg, men uanset hvad fysisk krævende. Det man så også kan sige er, at det måske var mere simpelt, og det kan man godt reflektere over i dag, hvor alting altid går stærkt og er stort,” mener Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer

Stolthed og traditioner
Søren Søndergaard besøgte Kongenshus Mindepark, da han var på samme alder som hans ældste søn er i dag, omkring de ni år. I dag er han her igen, og det er tydeligt at mærke, at hans interesse og fascination af stedet sidder dybt i ham, ligesom det er vigtigt for ham at give historien videre.

”Vores børn og jeg er en del af generationer, som aldrig har sultet og aldrig har manglet noget. Det skyldes blandt andet den indsats, som mine forfædre og alle andre ydede på den tid. De kæmpede for at opdyrke land på et tidspunkt, hvor fødevarer virkelig var en mangel mange steder i Europa. Derfor bliver jeg også frustreret, når jeg hører udtalelser, som kritiserer opdyrkningen af land og landbrug,” siger Søren Søndergaard.

Når man er femte generation, så ligger det måske lidt i kortene, at gården skal videredrives. For Søren Søndergaard kom det helt naturligt. Som barn var han en naturlig del af livet på gården, og ferierne blev ofte tilbragt hos bedsteforældrene, der også var landmænd. Og efter at han som ung brugte nogle år med rejser og søværn, kom han tilbage til, at det var landmand, han ville være. Uden at han følte et pres fra sine forældre. Han har altid brændt for landbrug og for vilkårene, og deraf kom lysten til også at kaste sig ind i det politiske arbejde. Men hvad med hans egne børn – der er fire styks, som potentielt enten vil noget helt andet, eller følge i forældrenes fodspor.

”Jeg føler en stolthed i at være en del af en slægtsgård og over at føre traditionen videre, og det forsøger jeg og min hustru at give videre til vores børn. Der følger et stort ansvar og masser af arbejde med at drive en gård, og vi prøver at vise dem, at det er et godt liv med mange gode sider. Den store frihed og selvfølgelig den historie, de er en del af. Og måske er der én af dem, der har lyst til at overtage. Hvem ved.”

Blå bog

Søren Søndergaard

40 år, uddannet agrarøkonom fra Vejlby Landbrugsskole i Aarhus og selvstændig landmand i 17 år.

Producerer 1.100 søer og 35.000 slagtegrise til Danish Crown. Han driver 900 hektar i et driftsfællesskab sammen med forældrene. Her dyrker de korn, raps, frø og kartofler. Endelig er der naturpleje med ammekøer på 100 hektar.

Født og opvokset som femte generation på Baldershave ved Randbøl mellem Vejle og Billund. Gården har været ejet af familien siden 1877.

Indtil i dag medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse, næstformand i sektorbestyrelsen i L&F Svineproduktion, bestyrelsesmedlem i DanBred P/S og formand for Sagro.

Matematisk student fra Vejle, et år i Australien med arbejde på fårefarm. Mange rygsækrejser over det meste af kloden: New Zealand, Canada, USA, Thailand og Brasilien. Værnepligtig i søværnet, 'kampinformationsgast' (den, der passede radaren).

Gift med cand. merc. Ingebeth Lundgaard-Karlshøj, der også har en landmandsuddannelse. Ingebeth arbejder fuldtid på bedriften med HR, marketing, kontoropgaver m.m.

Fire børn: Ingrid (9 måneder), Svend (2), Ejnar (4), Aksel (8).

Kilde: L&F, november 2020