Publiceret 29.11 2021

Da otte ringbind blev til et par svejsede jernplader

Foto: Inge Spliid Bech

Tekst: Inge Spliid Bech

Det er i sandhed Vandkantsdanmark, vi er kommet til, nemlig det prisvindende og anerkendte hus, Klimatorium, der ligger med snuden i vandet, men med ambitioner mod hele verden.

Lyt til artiklen - klik her

Quadruple Helix. A hvaffor en fisk, kunne man fristes til at spørge, nu vi befinder os på kanten af havnen i Lemvig. Det lyder ikke særlig dansk, og da slet ikke jysk, men ikke desto mindre falder det ganske naturligt at sige for Lars Nørgård Holmegaard, midtjyde og direktør for Lemvig Vand A/S. Han er også direktør for Klimatorium, hvor vi befinder os, og hvor der for et par måneder siden blev afholdt Klimatopmøde for fagfolk og politikere, opfulgt af Klimabørnemøde for cirka 5.000 5. klasseelever. Jeg kom ellers for at sætte spørgsmålstegn ved, hvad alle de møder skal til for – klimamøder mig her og der – og om det ikke bare er en masse tom snak. Men inden jeg når frem til det spørgsmål, har Lars Holmegaard rullet hele fortællingen om Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter – ud. Et mødested med en mission, som de skriver på deres  hjemmeside. Og Lars Holmegaard er, hvad man med rette kan kalde en mand med en mission. På sin nede på jorden-jyske facon. Og mit spørgsmål bliver på en måde overflødigt.
Klimatorium er rent faktisk hans idé. Han blev direktør for Lemvig Vand i 2014, og dengang boede han og medarbejderne i nogle barakker ikke så langt herfra. Der gik de og tumlede med – som alle andre forsyninger – nogle enorme udfordringer med øgede vandmængder og samtidig en gigantisk sum på 1 mia. danske kroner bundet i rør. Rør som selvfølgelig også er under pres fra vand fra oven, fra neden og fra havet.

”Jeg blev ærligt talt lidt forskrækket over både den situation, og samtidig en erkendelse af at vi sad ret alene med at imødegå udfordringerne. Det gav anledning til en del bekymring, og min tanke var, at vi burde samle flere om at finde løsninger – inspireret af Innovatorium i Herning, som huser en række innovative virksomheder, og hvor der er skabt et sted for tværgående samarbejde,” fortæller Lars Holmegaard.

I august 2015 havde Region Midtjylland inviteret til møde med fokus på, hvordan midler fra EU til klimatilpasning kunne bringes i spil i det midtjyske. Her sad forsyninger, interesseorganisationer, vidensinstitutioner i en slags organiseret kaos, og midt i det hele sad Lars Holmegaard og dagdrømte om at skabe et sted i Lemvig a la Innovatorium – bare for klima. Efter en snak med sin bestyrelsesformand på vej hjem fra mødet blev visionerne formuleret på et A4-ark, og det endte med at blive til ét af 24 projekter, som i alt fik tildelt 3 mia. kr. fra EU-puljen. Da Lemvig Vand samtidig skulle have et andet sted at bo, støttede kommunen også op om projektet.

Klimatorium i Lemvig - Lars Holmegaard

EN LOKAL VVS’ER OG NOGET JERN
Målet var ikke bare at bygge et hus og rykke ind i al stilhed – Lars Holmegaard og resten holdet bag ville bygge et ikon, som med sin udformning skulle gøre opmærksom på sig selv. Huset var den ene del – indholdet var noget andet, og så skal vi tilbage til Quadruple Helix. Klimatorium er nemlig bygget netop ud af den tankegang, som betyder fokus på vigtigheden i samarbejde mellem fire segmenter: Forskning og uddannelse, det offentlige/regeringen, det private/virksomheder og det civile samfund.

”Der er en masse problemstillinger med klima og vand, og de skal omsættes og løses. Inden for mange områder ved vi godt hvordan, men udfordringen er at få det gjort – der findes masser af viden, men det mangler at blive gjort praktisk. Det prøver vi at gøre. Tage videnskaben, aktivere erhvervslivet og gøre det praktisk – et samarbejde mellem det offentlige, vidensinsitutioner og virksomheder, som kommer borgerne til gode,” fortæller Lars Holmegaard.

Og det første gode eksempel står ude ved havnekanten – og 60 andre steder i klitterne i Thyborøn og omegn og snart også på selveste Sydpolen. Det er en cirka 80 cm høj jerninstallation, en såkaldt reflektor, produceret af en lokal virksomhed. En simpel teknik til noget så kompliceret som at reflektere data til satellitter. Baggrunden for dette projekt er, at Lemvig Vand som tidligere nævnt har rør for cirka 1 mia. kroner, og de rør knækker med mellemrum, fordi jorden sætter sig i området, og det er dyrt at skifte et rør – som i milliondyrt.

”Vi holdt et tværgående møde med emnet på dagsordenen. Det er sådan, at satellitter kan hente data på omtrent alt, og de kan også måle bevægelse i terrænet. DTU Space havde lavet beregninger, men der var en udfordring med at modtage data – de krævede en installation på landjorden til at reflektere. Så derfor fik vi koblet en lokal virksomhed på, som udviklede en jerninstallation, som nu står rundt i terrænet, og det betyder, at der kan måles data hver 6. dag med en præcision inden for 0,2 mm. Ved at koble de data sammenholdt med kort kan vi helt præcis finde det sted, hvor røret er ødelagt, og senest kunne røret repareres ved svejsearbejde til en pris på 10.000 kr. Vi er altså lykkedes med at løse et komplekst problem, der fyldte otte ringbind, med en lokal virksomhed, som nu har fået et nyt produkt – og det kommer i sidste ende borgerne til gode,” forklarer Lars Holmegaard.

Og så er der hele fortællingen om huset og bygningen, som man heller ikke skal underkende. Det er tegnet af den kendte og anerkendte tegnestue 3XN, og nyheden om det nye hus mod vest nåede ret hurtigt længere vestpå, helt over there. Et magasin i USA bragte en leder, hvor de i korte træk sagde til de amerikanske politikere: Se på Danmark, se på Klimatorium. Og de var bare de første i en række omtaler i et hav af magasiner, og dertil kommer indstillinger til diverse priser. Der er endda et Climatorium på vej i New Zealand – efter dansk/lemvigsk forbillede. Så planen om at bruge arkitekturen til at nå bredt ud ser ud til at virke.

”Vi oplever generelt en stor opbakning og en masse positiv opmærksomhed. Det handler ikke om, at vi skal vise os frem i fancy magasiner, men om at få udbredt kendskabet til denne måde at arbejde på, for vi tror på, at det er vejen frem for at løse de store udfordringer, vi står i,” siger Lars Holmegaard og uddyber: ”Og det handler i øvrigt ikke bare om klima og vand. Det handler også om cirkulær bioøkonomi, grøn energi, miljø, biodiversitet osv. Tingene hænger sammen.”

Klimatorium i Lemvig - Lars Holmegaard

FORMIDLING I BØRNEHØJDE
Noget af det første man møder, når man træder ind i Klimatorium er en slags intelligent regnvandsinstallation, hvor man kan gå igennem uden paraply – uden at blive våd. På magisk vis stopper regnen i takt med, at man – i hvert fald denne udsendte – lidt tøvede træder igennem det cirka 3 meter lange forløb – oven på det, der hedder en klimavej, som kan absorbere regnen i stedet for, at vandet lægger sig oven på asfalten. Det sætter gang i sanser og nysgerrighed, også fordi lyden af vand præger rummet. Lidt længere henne er en udstilling af fiskenet, som illustrerer et andet projekt med at omdanne gamle net til tøj men også til rør.

”Tænk hvis vi kunne indsamle alt plastik og lagre det i tøj og rør,” indskyder Lars Holmegaard. Midt i lokalet er en stor trappe, som kan anvendes til møder. Herfra kan man blandt andet se en stor skærm, hvor Lars Holmegaard trykker en film frem. Med en Ramasjang-vært. Altså som i DR’s børnekanal. Hun fortæller om satellit-projektet, så børn – og for i øvrigt også voksne – kan være med.

Det er rigtig godt, at vi har en masse tung viden, men hvis vi skal have det formidlet, så skal det ned på det niveau. Der er jo ingen, der har tid til at sætte sig ind i store forskningsprojekter, men det er netop afgørende, at vi får viden omsat til noget konkret. Det handler ikke om at tale i barnesprog, men det er en effektiv måde at formidle på, så børn kan forstå det. Voksne synes også, det er sjovere, og vi har også lettere ved at forstå komplekse problemstillinger, når det bliver forklaret og illustreret på denne måde.

Lars Nørgård Holmegaard - Klimatorium

Og så er vi tilbage ved de to klimamøder i september, hvoraf det ene var for børn. Nogle af dem var til stede i Klimatorium, mens de resterende af de i alt 5.000 deltagere var med online. ”Jeg tog med derfra, at jeg ikke er bekymret. Børnene er ikke bange, men de er til gengæld utroligt interesserede i emnet. Og jeg tror, vi skal være bedre til at lytte til dem. I løbet af mødet havde vi forskellige konkurrence, hvor de bød ind med projekter, og de er enormt kreative men også realistiske, og de gør ikke tingene unødigt komplicerede. Og de går bare i 5. klasse,” siger han.

Så når der bliver talt om klimaangst og pessimisme, er Lars Holmegaard ikke med i det kor. Han oplever til gengæld, at der er fart på omstillingen.

”I min optik var Greta Thunberg positiv, fordi hun fik råbt verden op og skabte en slags global panik, som var nødvendig på det tidspunkt, men det er en balance, for hvis vi skaber angst, så risikerer vi også at holde ideerne nede. Jeg ser selvfølgelig en masse barrierer, men jeg er ikke bekymret. Lige nu er vi på det stadie, hvor der er en masse græsrodsarbejde, men det har der været hele vejen igennem historien. Da man eksperimenterede med de første vindmøller, havde ingen fantasi til at forestille sig, hvor stort det skulle blive. Lige nu er tingene lidt diffuse, og vi skal finde ud af, hvad vi går efter, men jeg tror, at viden i højere grad bliver sat i system, bliver omsat og bliver mere og mere grænseoverskridende. Vi skal have lidt tålmodighed samtidig med, at vi alle bidrager,” siger han.