Bo Mammen Kruse står i sin lille motorbåd, som ligger ved én af Sønderborgs mange små broer. Batteriet driller, men endelig siger motoren wroummm, og vi kan tøffe ud på vandet – lidt nord på i Alssund, som kiler sig ind mellem fastlandet og Als. Her ligger ét af de i alt 13 stenrev, som foreningen Als Stenrev har fået udlagt i havet omkring Sønderborg og Als igennem de seneste ti år. I alt 22.000 m3 sten i varierende størrelser – positivt, men også helt bogstaveligt – en dråbe i havet, som projektleder for foreningen Als Stenrev, Bo Mammen Kruse konstaterer.

HUNDREDE ÅRS STENFISKERI
Siden engang i det 19. århundrede er der blevet fisket sten op af de danske farvande, og de er blevet anvendt til kystsikring og til at bygge moler ved for eksempel lystbådehavne. Cirka 8,3 mio. m3 sten blev det til, inden stenfiskeri blev endeligt forbudt i 2010, de sidste sten blev dog fisket op ”allerede” i 2000. Det svarer til, at der er fjernet cirka 80 millioner sten fra den danske havbund.

”Det har efterladt havbunden som en regulær ørken. Stenrev er sammen med ålegræs oaser i havet, sit eget lille økosystem helt fra de små organismer til muslinger, krebsdyr, skjule- og fødested for små og større fisk og føde for fugle og marsvin. Og når stenene forsvinder, så forsvinder det økosystem også. Derfor er det helt afgørende, at vi får genoprettet havnaturen, blandt andet ved at udlægge nye stenrev,” siger Bo Mammen Kruse, der udover at være projektleder for foreningen Als Stenrev er biolog ved Sønderborg Kommune og ejer af virksomheden HavNatur, der rådgiver om etablering af stenrev.

Ideen om at udlægge stenrev her i det sydligste Danmark opstod ved kommunesammenlægningen i 2007. Sønderborg besluttede, at noget af det, de ville slå sig op på, var naturgenopretning, som blandt andet blev genetablering af Bundsø samt stenrev. Der blev etableret en dansk-tysk projektorganisation, som skulle i gang med projektet og fondsansøgninger. Så ramte det herrens år 2008 med dertilhørende finanskrise, og planerne røg i skuffen. Indtil en skønne dag, hvor Bo Mammen netop var gået på sommerferie.

”Min kone og jeg skulle til Juelsminde for at kigge på en båd, og på vej dertil bemærkede jeg en masse store sten, der var blevet tilovers i forbindelse med byggeriet af den nye Sønderborg-motorvej. Min kone fik rattet i en fart, og så begyndte jeg ellers at ringe rundt,” fortæller han.

Kliplev Motorway Group ville gerne donere sten, og i løbet af kort tid blev foreningen Als Stenrev stablet på benene sammen med landbruget, lystfiskere, erhvervsfiskere, naturfredningsforeningen, kommunen og den lokale dykkerklub Poseidon Als som også havde planer om at etablere stenrev. Landbrugsorganisationerne stillede også med nogle ”stenrige” bønder, som gerne ville donere sten til projektet.

”I 2011 fik vi udlagt det første rev – Poseidons rev, som vi kaldte det – med 2.000 m3 sten, og så var vi ligesom i gang. Vi fik lavet et rigtig godt projekt – også anerkendt af andre end os selv, og i 2015 fik vi 10,4 mio. kr. af Velux Fonden til yderligere fem stenrev, som siden blev til seks. Vi fandt desuden den sidste stenfisker; Hans Valentin Christensen, der fiskede sten fra 1969 til 2000, og han havde foretaget grundige optegnelser over, hvilke sten han fiskede, hvor de blev fisket op, og hvilke byggerier de blev anvendt til. 31 års Mayland-kalendere, og det var et rigtig godt datasæt at arbejde ud fra,” fortæller Bo Mammen.

Bo Mammen kunne tage ud og besigtige moler og havne og studere, hvordan de fiskede sten så ud, og hvor store de var, og selvom stenfiskeren ikke havde GPS, kunne Bo med beskrivelserne af lokationer dykke ned og nogenlunde præcist stadfæste, hvor stenrevene befandt sig og derefter vurdere, hvor det ville give bedst mening at placere de nye stenrev.

ØKOLARIE PÅ LAVT VAND
Man kan selvsagt ikke tage forbi moler og havne og nappe stenene tilbage, men i stedet kræver det landmænd med sten i overskud, store byggeprojekter eller et skibfuld klippesten fra Norge.

”Det lyder lidt tosset at sejle sten fra Norge, men det er faktisk, hvad der bedst kan betale sig. Hvis vi skal have lokale sten, skal vi både have dem fragtet på land, have et udskibningssted og derefter en båd, som kan skibe dem ud til den valgte destination. Derfor giver det mening at købe stenene fra for eksempel tunnelprojekter i Norge,” fortæller Bo Mammen Kruse.

Og man kan tydeligt se forskel på, om det er en lokal sten, fisket op i havene omkring Danmark, eller nye sten fra Norge. Havsten er runde, de nye er kantede. Vi er nået et stykke ud i Alssund, hvor det nyeste rev ligger. Stenene her blev lagt ud i marts som en del af Velux-projektet, og man kan tydeligt se dem, når man tøffer hen over – de ligger på blot to meter vand. Lige nu er det ’bare’ 800 m3 nøgne sten på havbunden – det tager tid, før livet omkring stenene begynder at udvikle sig. De første par år kan man godt se en udvikling, men først efter 10-20 år er økosystemet sådan rigtigt oppe at køre igen, og så må der ikke opstå alvorligt iltsvind, eller andre miljøproblemer, undervejs. At placeringen lige her tæt ved land på Als-siden har en ganske logisk forklaring.

På sigt er det planen at dette sted bliver et helt økolarie med sten, ålegræs – som børn selvfølgelig skal være med til at plante – og muslinger.

100.000 SMÅDYR
I forbindelse med etableringen af de nye stenrev har det været helt afgørende med forundersøgelser, dokumentation og formidling af projektet, så med på sidelinjen har foreningen haft rådgivningsvirksom- heden WSP og DTU Aqua. I 2016 undersøgte DTU Aqua seks områder, der omfattede kontrolområder og områder, hvor der skulle placeres stenrev i slutningen af 2017. I 2018 vendte de tilbage for at foretage den første dokumentation – og her i 2021 er DTU Aqua i fuld gang igen med undersøgelser ved stenrevene. Undersøgelserne foretages med undervandskameraer, som sænkes ned på havbunden, hvor hvert kamera optager i cirka 40 timer. Herefter vender forskerne tilbage, skifter batteri og SD-kort, og placerer undervandskameraerne på en ny lokalitet. Der giver mange hundrede timers værdifuld dokumentation, der dækker alle områderne grundigt.

”Vi forventer, at der går mere end 10 år, før stenrevene er det, vi betegner som fuldt koloniserede, men allerede efter mindre end ét år har vi set væsentlige effekter. I 2018 observerede vi cirka 100 gange flere torsk end tidligere, så det tegner overraskende godt. Det var stadig helt nøgne sten uden tang, men torskene vil alligevel gerne være der,” fortæller Jon C. Svendsen, seniorforsker ved DTU Aqua.

Han forklarer begrebet 'fuldt koloniseret' med, at hvis man planter træer på en bar mark, så tager det også mange år, inden der er en fuldvoksen skov med alt, hvad det indebærer. Under vandet tæller koloniseringen de helt små organismer, tang, krebsdyr, muslinger, småfisk (for eksempel kutlinger), sild, torsk – og helt oppe i fødekæden marsvin og sæler. Og stenene er vigtige for denne fødekæde.

”I en tangskov kan der være op imod 100.000 smådyr per kvadratmeter, og de giver føde til en masse organismer, hvilket forplanter sig op gennem fødekæden. En tangskov giver samtidig skjul og læ til gavn for fisk og andre organismer. Stenrev er afgørende for en tangskov, fordi tang har brug for stenene til at fæstne sig på og vokse fra. Ålegræs gror ofte på sandbunden og giver også gode forhold for mange organismer. Ålegræs kan ligeledes have gavn af stenrev, når revene giver læ for store bølger. Det er nogle af grundene til, at stenrev er vitale for havet. Derfor er det vigtigt, at vi nu har genetableret flere stenrev – for vores havmiljø har det skidt,” siger Jon C. Svendsen.

Lige som Bo Mammen Kruse er Jon C. Svendsen helt bevidst om, at projekterne her langt fra er nok. Men de giver et bidrag og ikke mindst giver de mulighed for at skabe formidling, opmærksomhed og dokumentation for, at stenrev er gavnlige for mange organismer i havet.

”Det er et omfattende arbejde at foretage dokumentationen, men det er også dyrt at etablere et nyt stenrev, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi dokumenterer, at der kommer noget ud af vores projekter. Da man for eksempel lavede projektet ved Lille Vildmose, var det nemt at følge udviklingen, men sådan er det desværre ikke under havoverfladen. Her er livet kun tilgængeligt for de få. Derfor gør vi meget ud af at formidle vores resultater, så folk kan se, at det nytter at genskabe fiskenes levesteder. Vores undersøgelser viser, at det gør en forskel for havnaturen. Vi håber, at projekterne ved Sønderborg kan skabe inspiration for andre til at genskabe havnaturen og fiskenes levesteder forskellige steder i Danmark,” siger Jon C. Svendsen.

Miljøstyrelsen arbejder også på, at der skal etableres endnu flere stenrev i de danske farvande, og både Bo Mammen Kruse og Jon C. Svendsen bruger tid på at fortælle om projektet i forskellige fora. Der er desuden givet yderligere støttekroner til at udvide projektet ved Sønderborg – European Maritime and Fisheries Fund (EMFF) har givet midler til at udlægge såkaldte ralrev, hvor stenene ’kun’ er op til cirka 30 cm i diameter.

”Der indvindes stadigvæk sand, grus og mindre sten fra havbunden i Danmark, og derfor vil vi med EMFF-projektet opnå en forståelse af, hvilken betydning, indvindingen har. Vi studerer fisk og biodiversitet ved de udlagte ralrev for at dokumentere betydningen af mindre sten på havbunden. Så aktiviteterne ved Sønderborg favner bredt. Det er også vigtigt at nævne, at vi har haft et rigtig godt projektforløb, fordi alle de relevante parter – DN, landbruget, erhvervsfiskerne osv. – har været med fra begyndelsen,” siger Jon C. Svendsen.

ALTID BLÅT OG FLOT
Bo Mammen er født og opvokset her i Sønderborg, og han har elsket og opholdt sig i vandet fra han var en lille dreng – og har med stigende frustration fulgt, hvordan havmiljøet har udviklet sig i én retning. Den gale. Derfor glæder han sig selvfølgelig over, at de i foreningen Als Stenrev er lykkedes med at genetablere et stykke havnatur, men samtidig er han utålmodig og frustreret over, at vi ikke passer bedre på vores havmiljø fortæller han, mens vi sejler om på den anden side af Sønderborg til det andet formidlingsrev.

”Havet ser jo altid flot ud – uanset om det er dødt, at vi har tømt det for fisk og sten eller vi bruger det som en skraldespand. Derfor er det en rigtig vigtig del af dette projekt, at vi både råber den almindelige borger og politikerne op, for det er ved at være knapt med tiden. Hvis først vi har ødelagt økosystemet, så kan vi smide alle de sten i havet, vi vil, men måske nytter det ikke noget, fordi skaden er sket. Men vi kan se på vores rev, at det stadig gør en forskel, så derfor håber vi selvfølgelig på, at der kommer endnu flere – både her og andre steder i landet,” siger han.

Vi er tøffet under et par broer og forbi Sønderborg Slot og gør holdt uden for det, der i lokale munde hedder Fluepapiret – i dag bider vinden lidt, men på en sommerdag er her fyldt med badegæster. Og har de en snorkel med, kan de stævne ud fra en markeringssten på stranden, hvor der står Triton og følge en række bunker af sten i vandet, indtil de møder 2000 m3 rev.

”Det er en fornøjelse at dykke og snorkle her og se, at der sker en udvikling. Jeg elsker havet – jeg er opvokset med det, og har opholdt mig i det siden jeg var dreng. Dengang var der stadig mange fisk, men det blev jo virkelig også brugt som en skraldespand. Nogle ting har vi fået styr på, men vi er bare stadig på vej i en gal retning. Forhåbentligt har vi givet et lille skub, så vores børnebørn måske kan opleve glæden ved at fange en fisk,” siger Bo Mammen Kruse.