Der er nu smukt her på ryggen af Danmark, hvor klitter og bløde, bakkede hedeflader møder det store og voldsomme Vesterhav. På den nordlige del af Hanstholm Havn ligger et par større virksomheder og mellem dem, lige bag den yderste klit, 50 meter fra havet og gemt bag et par brune containere ligger Blue Farm. Her har marinbiolog Lars Erik Holtegaard dyrket tang i kar i et par år, og for den indsats har han modtaget 20.000 kr. fra E.M. Dalgas Mindelegat. Og mon ikke Dalgas, der selv var nysgerrig på dyrkningsmetoder, ville se positivt på dette projekt.

Der er lidt Ole Opfinder over området, der er fyldt med kar i forskellige typer og størrelser, et forgrenet rørsystem, hvorfra havvand pumpes ind i karrene, et par containere med udstyr og et testlokale, hvor nye arter afprøves og observeres fra mindre kar og kolber, inden de sættes ud i den næsten frie natur. Men det er også det, der er sjovt, konstaterer Lars Erik Holtegaard. Han har arbejdet med skaldyr og tang gennem de seneste godt 20 år. Både som selvstændig og som en del af forskningsgrupper, men nu er der fuld fokus på at få dette landbaserede tangdyrkningsprojekt til at flyve. Tang har en masse fine kvaliteter; det er sundt og det er faktisk relativt let at dyrke. Især hvis man ved, hvad man laver.

”Det er lidt som med en køkkenhave. Det er nemt nok at få gulerødder til at gro, men udfordringen er at få alt mulig andet til at lade være med at gro. Men det er håndværket, og det, der er sjovt, også på en våd og blæsende novemberdag. Løse udfordringen med, hvordan vi finder analoge, økologiske og bæredygtige metoder, der fremmer betingelserne for forskellige typer tang,” forklarer Lars Erik Holtegaard, mens han fisker én af arterne op fra et kar.

Søl, hedder denne rødlige makroalge – havets bacon er den kendt som, fordi den smager af bacon, når den bliver ristet. Tangplanterne ligger løst i karrene, og vandet pumpes op for at skabe cirkulation, så de enkelte planter skiftes til at komme til overfladen og få en mundfuld sollys. Ved siden af står en grønalge – søsalat kaldes den også. Og sådan står de forskellige kar, skulder ved skulder. Havvand pumpes ind ved hjælp af energi fra solceller, bobler sender tangen i cirkulation og det overskydende vand risler ud over kanten, siver ned i jorden og tilbage til havet, med færre næringssalte, end da det kom ind.

”Vi har flere kar, fordi de forskellige arter trives under forskellige betingelser og fysiske forhold. Nogle kar har vi købt brugt, mens andre er helt nye. Men det er alt sammen ret lavpraktisk og særdeles bæredygtigt. Det har potentialet til at blive den måske mest klimavenlige fødevareproduktion,” siger Lars Erik Holtegaard, som selvfølgelig håber at projektet kommer til at vokse over de kommende år.

TANG I PASTEL
Vi er taget ind på selve havnen – der hvor kutterne har hjemme. Her ligger det, der tidligere var en grillbar, men som sidste år fik en helt ny profil, da det blev malet pastelfarvet, frituregryderne byttet ud med åben kulgrill og navneskiltet blev til ’medvind’, som blandt andet serverer Lars’ tang. Emilie Qvist åbnede restauranten i maj 2021, og hun glæder sig til at bruge endnu mere tang her i hendes anden sæson.

”Jeg kommer fra Livø og har selv sanket tang, så da jeg åbnede restauranten, puttede jeg også det på menuen. Jeg købte dog den første kasse fra Sjællands Odde, men tænkte, at det da ikke kunne passe, at man ikke kunne få det lokalt. Så fandt jeg ud af, at Lars dyrkede det, og jeg er bare så begejstret. Det er jo et kæmpe uudnyttet potentiale. Selvfølgelig er det vigtigt, at det smager godt, men det er lige så vigtigt, at det er et lokalt produkt, som i øvrigt er super bæredygtigt,” siger hun.

Foran hende på spækbrættet ligger fire forskellige slags tang, direkte fra Lars Erik Holtegaards kar og klar til at blive tryllet om til lækre retter, når restauranten åbner efter vinterpausen. Sammen med alle de andre lokale produkter, som menuen indeholder. Lige bortset fra citronen, der er importeret.

”Vi er simpelthen blevet så forkælede i forhold til madvarer – vi er vant til, at vi kan få alt på alle årstider i stedet for at spise det, der hører den enkelte sæson til. Det vil jeg gerne ændre på. Jeg får en liste fra de lokale leverandører, og så ser jeg, hvad der er tilgængeligt af fisk og grøntsager, og tangen kan jeg bare bestille. Det der i øvrigt er med tang er, at folk ikke er vant til at spise det, så de synes, det er super spændende. Det er mit ansvar at formidle råvarerne, så folk måske går hjem og tænker, at de vil spise mere fisk eller prøve til med ting i deres eget køkken,” siger hun.

PÅ LAND OG IKKE TIL HAVS
Fordelen ved tang er, at der kan høstes stort set hele tiden. Når det går rigtig hurtigt er fordoblingstiden nogle få uger, og det vil sige, at der hver tredje uge kan høstes den samme mængde. Med den nuværende kapacitet er det et par hundrede kilo om ugen. Men hvorfor alt det her udstyr på land. Kunne man ikke bare rykke produktionen 100 meter længere ud, ud i havet?

”Mange af de arter, som man kan dyrke er forholdsvis små – 10-20 cm. Til havs dyrker man tangen på snore, og det vil betyde, at du vil skulle have rigtig mange meter snor uden at få et ret stort produktionsvolumen. Samtidig er det langt mere besværligt at tilse og høste. Her har vi fuld kontrol over produktionsapparatet,” forklarer Lars Erik Holtegaard.

Han viser én af de arter, som man godt kan dyrke til havs, nemlig fingertang, der kan blive flere meter langt. En flot fætter af en brunalge, som har en helt anden struktur end de andre. Og det er ikke som produktion af grøntsager på land – hvis det havde været et salathoved, kunne man ikke putte den tilbage i jorden. Her ryger tangen bare retur i karret og vokser videre. Lars Erik Holtegaard håber også, at Blue Farm vokser over de kommende år, men det handler både om efterspørgsel og de rammebetingelser, som han arbejder under:

”Som iværksætter skal man både have hele produktionen til at køre og opbygge et marked, og det gør vi stille og roligt, så vi kan følge med, og investeringerne kan følge med. Så længe der ikke sker pludselige ændringer på markedet, så ser fremtiden derfor lovende ud. Med den store interesse fra markedet, og med de gode tilbagemeldinger fra blandt andet Emilie, der er med til at udbrede kendskabet, rummer fremtiden sikkert store potentialer for den friske tang fra karrene i Hanstholm."