Sukkertang Marine Proteiner 2000

Mad til milliarder - fra havet

Hedeselskabet støtter Fiskeri- og Søfartsmuseets nye undervisningsprojekt, Mad Til Milliarder – Fra Havet, hvor danske skolebørn lærer om ansvarlig, marin fødevareproduktion. 

Hedeselskabet støtter Fiskeri- og Søfartsmuseets nye undervisningsprojekt, Mad Til Milliarder – Fra Havet, hvor danske skolebørn lærer om ansvarlig, marin fødevareproduktion.

Muslinger, tang og virtual reality viser vejen mod en ansvarlig fødevareproduktion til verdens voksende befolkning. Det mener man i hvert fald på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som sammen med virksomheden Orbicon skaber undervisningsforløbet ’Mad Til Milliarder – Fra Havet’.

"Vi har mere end 7.000 skolebørn på besøg årligt, hvoraf cirka halvdelen modtager et læringsforløb på museet. I 2019 vil rigtig mange børn således kunne dykke ned i branchens arbejde med at løse fremtidens fødevareudfordring,” siger museumsdirektør David Dupont-Mouritzen.

Verdens befolkningstal stiger, og det øger behovet for fødevarer og proteiner. Akvakultur, herunder fiske- og muslingeopdræt, producerer i dag halvdelen af verdens marine fødevarer, og er et erhverv med et enormt vækstpotentiale, hvor Danmark har både viden og kapacitet til at være en del af den løsning. Det vil museet gerne fortælle unge mennesker om, på en måde så de kan spejle sig selv i, hvorfor havet er en del af løsningen på flere af verdens udfordringer. Således vil forløbet indeholde portrætfilm med unge danske forskere og innovative entreprenører. David Dupont-Mouritzen fortsætter:

Undervisningen vil kombinere den digitale og analoge verden gennem virtual reality-oplevelser, hvor eleven kan dykke dybere og dybere ned i diskussionen, og i tillæg udforske en muslinge- og tangudstilling, hvor de vil kunne mærke og smage på udstillingen.

Projektet varsler museets nye verdensmåls-strategi, hvor man med udvalgte partnere arbejder med de 17 verdensmål. Museet samarbejder med virksomheden Orbicon, der har stor erfaring på området og har gennemført en række succesfulde projekter. Men Orbicon skal kun være en af flere aktører fra branchen, hvor museet søger flere partnere.

”FN’s Verdensmål som ramme for en bæredygtig fremtid passer perfekt til os. Vi arbejder med relationerne mellem mennesket og havet med udgangspunkt i Vestjylland, og intet andet sted i Danmark har man mærket tidernes konstante skiften stærkere. Vi inviterer en række ’blå’ virksomheder med i projektet, og så håber vi selvfølgelig at vække en interesse hos unge, så de har lyst til at beskæftige sig med området i fremtiden. I Danmark har vi meget vand omkring os, men kun få kender det store potentiale, havet rummer. Ligeledes forestår der et arbejde med skabe en forståelse for balancen mellem benyttelse og beskyttelse,” forklarer museumsdirektør David Dupont-Mouritzen.

Projektet bliver til virkelighed med støtte fra Hedeselskabet, som har arbejdet med natur, klima og grøn innovation gennem mere end 150 år. I 2016 etablerede Hedeselskabet desuden virksomheden Blå Biomasse, som arbejder med muslingeopdræt og produktion af muslingemel, og datterselskabet Orbicon, som også er med i dette projekt, har mange års erfaring inden for det marine område. 

Det marine område har et enormt vækstpotentiale og kan, hvis udviklet med omtanke, bidrage til løsningerne på klimaudfordringer og udfordringer med at sikre både fødevarer og protein.

Fiskeri- og søfartsmuseet

FAKTA

Fiskeri- og Søfartsmuseet og WSP (tidligere Orbicon) vil skabe undervisningsforløb og læringsevent om ansvarlig marin fødevareproduktion for at understøtte FN 2030 verdensmål. Formålet er sammen med relevante blå virksomheder at vise ansvarlige strategier gennem formidling med personbeskrivelser, træningsforløb samt en fysisk og virtuel udstilling.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er Danmarks museum for relationerne mellem landet og vandet. Museet har siden 1968 samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Besøg museets hjemmeside 

Undervisningsmateriale

Klar til brug: ”Mad fra Havet”

Med input fra en masse kloge hoveder i branchen har Fiskeri- og Søfarts udviklet det nye undervisningsmateriale ”Mad fra Havet”, som sætter fokus på ét af verdens udfordringer; hvordan vi skal brødføde stadig flere mennesker på en klode, som er presset på ressourcer. Havet er én af løsningerne.

Der var kick-off på materialet torsdag den 24. marts 2022, hvor materialet blev præsenteret med en efterfølgende paneldebat med repræsentanter fra branchen. Her blev havets udfordringer og potentialer debatteret.

Video

Se undervisningsprojektet om fremtidens proteiner fra havet her.