Muslinger - Kan fjerne op mod 5.000 tons kvælstof pr år
Muslinger er naturens eget renseanlæg. Hver enkelt musling renser op mod syv liter vand i timen – døgnet rundt. Muslingen spiser alger, der indeholder kvælstof og fosfor, som den benytter som den eneste fødekilde. Der skal således ikke tilsættes nogen former for tilskud – foder, medicin eller andet. Når muslingen høstes, fjernes næringsstofferne fra vandet.
Hedeselskabet opdrætter og høster i dag, via datterselskabet Blå Biomasse A/S, op til 8.000 tons muslinger i Limfjorden årligt på deres fuldskalaanlæg. Det fjerner mellem 104-137 tons kvælstof (N) og 5,7-13 tons fosfor (P) fra fjorden. Hvert år.
DTU skønner, at det er muligt at opdrætte og høste op mod 300.000 tons muslinger om året i de indre danske farvande. Det svarer til 4.000 - 5.000 tons kvælstof. I Limfjorden er omkostningerne til fjernelse af 1 kg kvælstof ca. 82 kr. jævnfør det marine Virkemiddelkatalog.
Til sammenligning er der netop indgået aftale om en støtte på 115 millioner kroner i 2020 mellem Landbrugsstyrelsen og 221 landmænd om opførsel af minivådområder. De 221 landmænds indsats kan tilsammen fjerne 100 tons kvælstof om året – hvis alle anlæg oprettes. Anlæg som forventes at holde 10 år, men kan godt have længere levetid. Omkostningerne til fjernelse af 1 kg kvælstof i et minivådområde er i Virkemiddelkataloget beregnet til mellem 137 og 359 kr., altså cirka tre gange så meget som gennem muslingerne.
I tilgift til fjernelse af både kvælstof og fosfor bidrager muslingerne med en række yderligere fordele. Eksempelvis kan de opdrættede muslinger bruges til både konsum til mennesker og til foderprotein (muslingemel) som kan erstatte fx soja og fiskemel. Muslinger er desuden en af de mindst CO2-belastende fødevarer på markedet – med en CO2e på kun 0,22 kg. CO2e pr. kg muslinger. Det er lavere end grønsager som gulerødder og broccoli.
Et andet positivt element ved muslingeopdræt er skallerne. Hvis skallerne benyttes i byggematerialer, kan der potentielt lagres store mængder CO2 - helt op til 100.000 tons CO2 årligt, hvis der produceres 300.000 tons muslinger årligt.
Undersøgelser gennemført af Københavns Universitet og WSP viser, at muslingeopdræt i industriskala kan være bæredygtigt med henblik på lav eller ingen negativ påvirkning på det omkringliggende vand- og bundmiljø. Undersøgelserne underbygger en række positive effekter af muslingeopdrættene i forhold til vandkvalitet og biodiversitet, og ved muslingeanlæggene i Venøsund - med gode strømforhold - kan der produceres betydelige mængder af muslingebiomasse samtidig med en øgning af vandets klarhed og en fjernelse af næringsstoffer. Det er bæredygtigt.
Det estimeres, at der ved opdræt af 300.000 tons muslinger årligt vil blive skabt i niveauet 800 nye arbejdspladser – i og omkring muslingeerhvervet.
Løsningsforslag
Der etableres nye muslingefarme i Limfjorden og i fjordene langs den østjyske kyststrækning, således potentialet med opdræt og høst af 300.000 tons muslinger opnås. Det vil kræve 35-40 anlæg af samme størrelse som Blå Biomasses anlæg. Der vil realistisk kunne produceres og etableres ca. 10 anlæg om året.
Udfordringer
For at dette scenarie kan blive til virkelighed kræver det, at der udarbejdes en forvaltningsmodel på linje med andre virkemidler. Forvaltningsmodellen skal sikre en betalingsmodel for økosystemtjenesten for opsamlet kvælstof.
Samtidig må etablering af anlæg ske med respekt for marine områders rekreative funktioner.
Læs mere på https://www.hedeselskabet.dk/blaa-biomasse