< Back to news list

Vejr-ingeniører skal producere 60 milliarder kubikmeter regn årligt

Flere lande forsøger sig med vejrmanipulation for at forhindre oversvømmelser eller tørke. Kina står i spidsen og vil sende endnu flere raketter med sølviodid til vejrs.

Fra ing.dk

Hundredvis af raketter og projektiler ladet med små partikler sølviodid bliver de næste fire år kanoneret mod himlen af Kinas 35.000 store medarbejderstab i landets Weather Modification Programme.

Kina er det land i verden, der bruger flest ressourcer på at ændre vejret, og nu opjusterer landet sine bestræbelser. Kina dedikerer knap 200 millioner kroner ekstra for at påvirke risikoen for oversvømmelser og tørke, hvilket nogle regioner i landet har lidt kraftigt under de seneste år. Ødelæggelserne har gjort store indhug i landets økonomi på grund af skader i infrastrukturen og landbruget.

Skyer næsten ingen midler

Det vil den kinesiske premierminister, Li Keqiang, så dæmme op for med øget vejrmanipulation. Et af de konkrete mål er, at de kinesiske vejringeniører på bestilling skal producere 60 milliarder kubikmeter regn årligt i tørkeramte områder.

Og Kina er langtfra alene. Ifølge World Meteorological Organization forsøger flere lande at ty til vejrmanipulation især på grund af tørke. 52 lande, heriblandt USA, forsøger at manipulere med vejret. Det er ti flere lande end for fem år siden, beretter Business Insider.

Centralt for vejrmaniplationen står skypodning.

Foretrækker orografiske skyer

Som hovedregel findes der to metoder til at pode skyer. I meget kolde skyer langt oppe på himlen er vanddampen koldere end frysepunktet. Men den fryser ikke af sig selv. For at det underkølede vand kan kondenseres til iskrystaller, må der være nogle partikler til stede som kan fungere som nukleatorer.

Det kan være støv, pollen eller andre aerosoler. Det er her, sølviodid som regel bruges.

På varme skyer, der hænger længere nede på himlen, anvender man den såkaldte hygroskopiske podning. Ideen er at lave større dråber, enten ved hjælp af en kondensering af vanddampen omkring større partikler som f.eks. natrium- og kaliumklorid, eller ved at samle skyens små dråber sammen, så de bliver til større dråber og falder ned. Mængden af vanddamp og størrelsen af vanddråberne er afgørende for podningseffekten.

De bedste skyer at skyde efter er orografiske skyer, som dannes, når vinden skubber luftmasserne op ad en bjergside.

I det højere luftlag kan skyen ikke holde på så meget fugtighed, fordi der er koldere, og det er derfor forholdsvist nemt at punktere dem med små partikler.

Mangelfulde videnskabelige resultater

De videnskabelige resultater er imidlertid mangelfulde. De fleste meteorologer med forstand på emnet mener, at man maksimalt kan manipulere med ti procent af nedbøren ved hjælp af skypodning.

I en rapport fra 2003 skriver det amerikanske National Academy of Sciences at der 'på trods af 30 års eksperimenter stadig ikke findes nogen overbevisende bevisførelse for, at vejrmodifikation faktisk virker.'

Kunstige skyer

Ideen til at pode skyer stammer oprindeligt fra amerikaneren Vincent Schaefer, der i 1946 eksperimenterede med kunstige skyer i en bomuldsfløjlsbelagt dybfryser. Hundredvis af kemikalier blev afprøvet for at stimulere dannelsen af iskrystaller, men ingen af dem ville virke ordentligt.

En varm julidag var fryseren ikke kold nok til at generere en sky ud fra hans udånding, og Schaefer hentede noget tøris for at sænke temperaturen. Til sin overraskelse kunne han observere en lille blå dis under den næste udånding, der blev fulgt op af millioner af små glimtende iskrystaller, som dansede i frysekummens lysskær. Schaefer forstod straks, at han havde opdaget en effektiv metode til at pode underkølet vanddamp.

Schaefers kollega, Bernard Vonnegut, som var bror til forfatteren Kurt Vonnegut, brugte sin kemiske viden til at forudsige, at sølviodid måske også kunne fungere som isnukleator, fordi det tungtopløselige sølviodid har en struktur og gitterkonstant, der ligger tæt på, hvad man finder i iskrystaller.

Og rigtig nok viste sølviodid sig at være særdeles effektiv til at ændre de fysiske egenskaber i underkølede skyer. Knapt et halvt år efter blev det første fly med tøris om bord sendt op i nærheden af Mt. Greylock i det østlige Massachusetts, og øjenvidner kunne bekræfte, at det kort tid efter begyndte at sne.

Skyhøje forventninger

Resultaterne var altså delvist opmuntrende, men det er svært videnskabeligt at 'bevise', at det faktisk virker.

Årsagen er, at de naturlige variationer i vejret som regel er mange gange større end effekten af modifikationerne. Som pressechef Niels Hansen fra DMI fortalte det til Ing.dk i 2008, er det 'ikke muligt at lave kontrolforsøg med vejret, fordi enhver vejrsituation jo er unik'.

At komme med en definitiv konklusion på, om vejrmodifikation virker, og under hvilke omstændigheder, kræver en enorm mængde eksperimenter over en meget længere periode end blot nogle få år.