< Back to news list

Uddeling til køkkenhave ved idrætshøjskole

Det skorter ikke på ambitionerne på Idrætshøjskolen Bosei, der vil anlægge en stor egenproduktion af grøntsager, som både skal forsyne skolen og to lokale restauranter. Det er et led i et større fokus på bæredygtighed på den danske idrætshøjskole med japansk twist.

Ideen om at producere egne grøntsager har ulmet i et stykke tid, men under et besøg af en tidligere elev David Rosen fra årgang 2014, som i mellemtiden har uddannet sig til gartner, blev der for alvor sat skub i sagerne. Den 1. december blev David ansat som gartner i samarbejde med to lokale restauranter – Michelin-stjernebelønnede Hotel Frederiksminde og Rønnede Kro, som både indgår i udviklingen af projektet og senere bliver aftagere af grøntsager fra den nye have, som kommer til at hedde ’Bosei haven’ og er støttet af Hedeselskabet.

Læs mere om projektet her.