< Back to news list

Temaleder: teknologi og timing

Teknologiske opfindelser har deres egen cyklus. De bliver fostret i hovedet på den enkelte samtidig med, at de er noget utænkeligt hos de fleste. 

Med tiden vinder teknologierne indpas hos os alle, og uden vi helt opdager det, bliver de til en del af vores hverdag. Såvel teknologiske opfindelser som digitale løsninger lider imidlertid næsten alle samme skæbne; de ender med at blive erstattet af noget nyere og smartere.

I Hedeselskabet implementerer vi ny teknologi og nye metoder dér, hvor det giver mening. Ikke alt nyt er imidlertid godt nyt. Derfor bliver en af vejene til succes i fremtiden at være konstant orienteret om, hvad der forventes at virke, og hvad der ikke gør. Desuden gælder det om at tage nye teknologier i brug på det rigtige tidspunkt. Det vil sige, når teknologien kan være med til at gøre en forskel.

En række faktorer gør i den forbindelse, at tiden er ved at være moden til for alvor at kigge på kunstig intelligens. Her i bladet kan du læse mere om, hvad kunstig intelligens er for en størrelse, og hvordan den kan bruges i praksis.

Læs hele temalederen i Vækst 1 2018. Du skal være medlem for at modtage Vækst eller tilgå tidsskriftet på vores hjemmeside. Men det koster kun 200 kr. om året (100 kr. for studerende).

BLIV MEDLEM