< Back to news list

Skov- og landskabsingeniør hold 19 i Washington

Skov- og landskabsingeniør hold 19 ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE på Københavns Universitet har fået E.M.Dalgas Mindelegat til en studierejse til staten Washington i oktober 2018. Skov- og landskabsingeniørstuderende Søren Remmer Schmidt har skrevet følgende beretning om studieturen. 

Den 4. oktober 2018 kl. 03:30 mødtes en gruppe studerende, deres undervisere og en række ressourcepersoner i Kastrup Lufthavn. Destinationen for rejsen var Seattle i staten Washington. Tidspunktet gjorde, at de fremmødte krævede en solid mængde kaffe, men bortset fra det, var humøret højt og stemningen forventningsfuld.

Valg af destination
Forud for afrejsen lå en længere proces. Først med afklaring af de temaer som ønskedes behandlet på en studietur. Dernæst skulle vi – på baggrund af de emner som ønskedes belyst – vælge en destination. Ovenstående valg blev gjort på demokratisk vis. Nogle af de emner, som vi gerne ville se på, var: Naturforvaltning i stor skala, skovdrift og naturhensyn, privat og statslig skovdrift, dyrkning af arter med relevans i Danmark og foryngelsesmetodik. På baggrund af disse emner blev staten Washington valgt. Efterfølgende måtte vi i gang med dels at planlægge og lave aftaler i USA og dels med at samle penge ind til turen.

hold_19_em_dalgas_mindelegat_3.jpg

Første stop Seattle
Efter ankomst og indkvartering i Seattle, besøgte vi School of Environmental and Forest Sciences. Her blev der holdt en række korte oplæg fra undervisere og professorer om blandt andet branddynamik og rovvildtforvaltning. Vi fik også en omvisning på campus og i et nærliggende område, hvor en naturgenopretning havde fundet sted. Her blev vi vist rundt af to studerende. Et generelt indtryk fra universitet var, at deres forskning i høj grad var baseret på udefrakommende ”funds”. Spørgsmålet, der melder sig her, er, om deres forskning måske bliver modepræget og tendentiøs. Desuden var det bemærkelsesværdigt, hvor specialiserede deres studerende – på at relativt tidligt tidspunkt – var.

Deres naturgenopretning var også interessant. Først og fremmest er sprøjtemidler i kampen mod invasive arter ikke et tabu. Desuden havde de i et område skabt såkaldte ”wetlands” ved blot at lade jorden overrisle med vand fra et omfattende rørsystem. Dette må siges at være en noget anden tilgang end den danske.

Den Olympiske halvø
Fra Seattle gik turen til den Olympiske halvø. Her så vi på laksefloder, hugstforsøg, og bekæmpelse af invasive arter. I Washington har de – som vi – store problemer med gyvel. Deres løsning var hovedsageligt at sprøjte den. Her diskuterede vi også problematikken omkring ”the spotted owl” og tømmerkrigene, der har betydet et hugststop i statsskovene. Det har logisk nok haft en del konsekvenser for en lang række samfund med stærk tilknytning til tømmerindustrien. Der kan – om end i en mere afdæmpet form – nok drages en parallel til tonen i den danske debat omkring udlæg af urørt skov. Grøfterne er dog nok knapt så dybe, og samfundet knapt så afhængigt af træindustrien.

hold_19_em_dalgas_mindelegat_4.jpg

På besøg i forsøgsskove
Efterfølgende tog vi sydpå til H.J. Andrews Experimental Forest der, som navnet antyder, er en forsøgsskov. Her så vi old-growth skov, hugstforsøg, stenskred, brandforsøg og en masse andet. De brugte nogle af deres ressourcer på ”pre-relevant research”, hvilket stod i kontrast til det hidtidige indtryk fra universitetet.

Under opholdet hos H.J. Andrews besøgte vi blandt andre Weyerhaeuser. Det er et firma, der forvalter 12,4 millioner acres, svarende til cirka 5 millioner hektar. Hovedformålet er produktion af træ. I Washington er hovedtræarten douglasgran, og den dyrkes væsentligt anderledes, end vi gør herhjemme. Omdriftsalderen er mellem fyrre og halvtreds år, og der plantes omkring tusind planter pr. ha. Det er et renafdriftssystem med afdrifter på op til halvtreds hektar. Besøget hos Weyerhaeuser var meget tankevækkende – både i forhold til skovdyrkning og skovdrift, men også i forhold til hvor stor funktionsopdelingen i USA er blevet og om dette er ønskeligt hjemme i Danmark.

Under mange af besøgene – både i forsøgsskovene og hos tømmerproducenterne – så vi old growth skov og forsøg på at fremme habitater for spotted owl og marbled murrelet (Marmordværgalk), der begge kræver netop gammel skov. I det hele taget er deres naturforvaltning meget fokuseret på de to ovenstående arter og laks. De to fuglearter grundet the endangered species act. Laksen grundet den store økonomiske værdi, og de spækhuggere der lever langs Washington og Oregons kyster.  De er især afhængige King salmon. Omkring fiskebærende vandløb er der, for at beskytte fisk, yngel og smådyr, randzoner på en potentiel træhøjde. I et område som Washington er det ret meget.

Det sidste stop på turen var Pack Forest, der som H.J. Andrews er en forsøgsskov. Her så vi en række foryngelses - og hugstforsøg. Grundet det for plantevækst meget favorable klima, har de selvfølgelig også et stort ukrudtstryk i foryngelsesfasen. I den konventionelle skovdrift løses dette problem med blad- og jordmidler og en helikoptersprøjte. Mislykkedes kulturetableringen, har man således et stort problem. Det så vi eksempler på i Pack Forest. Her havde de også forsøg vedrørende skærmforyngelse, gruppeforyngelse og de forskellige arters krav til lys. Meget var på et relativt tidligt stadie, om end de - ikke så overraskende - kunne se at arter som douglasgran og tsuga ikke har de samme krav til lysstilling og at vildt- og ukrudtstryk har en betydning.

hold_19_em_dalgas_mindelegat_2.jpg

Planteskole og frøproducent
De sidste dage besøgte vi en statsejet planteskole, en mindre skovejer på ”kun” 85.000 ha og en statsejet frøavlsstation. Her så vi blandt andet en, efter danske forhold, ret stor hegnet kultur af Thuja plicata på cirka 7,5 ha. Mest bemærkelsesværdigt fra en dansk vinkel var dog, at de tilsyneladende ikke havde problemer med at plante thuja på selv store afdriftsflader.

Fra det sidste besøg hos frøproducenten var der et par interessante pointer. Først og fremmest havde de Abies procera i frøproduktion med en nålefarve, der egner sig til pyntegrøntsproduktion. Dette står i hvert fald i kontrast til undertegnedes forståelse af at frøkilder med meget blå nåle egentlig er et dansk fænomen. Samtidig havde de gjort forsøg med frøkilder fra Europa (måske danske), og fundet at disse havde et element af indavlsdepression over sig. Dette kan måske give anledning til at overveje en ny import af materiale fra oprindelseslandet.

Fra frøavleren gik turen til Seattle og herfra hjem igen. Det var en meget lære-og oplevelsesrig tur, som blandt andet blev mulig grundet E.M. Dalgas Mindelegat. Det er vi meget taknemmelige for!

Foto: Jens Fuglsang Røge

Fakta om E.M. Dalgas Mindelegat
Legatet uddeles til støtte eller præmiering af én eller flere personer, institutioner eller sammenslutninger, der ved beplantning, læplantning, opdyrkning og kultivering eller på anden måde yder en fortjenstfuld indsats inden for de områder, der omfattes af Det danske Hedeselskabs formålsparagraf. Læs mere om E.M. Dalgas Mindelegat