< Back to news list

Pædagogen, pattegrisen og pizzaen

Efter flere år med hobby-catering satte Ole Christian Olesen alt ind på at vinde østjydernes pizzahjerter – og opdrage kunderne til at stille krav til det, de putter i indkøbskurven og munden. ”Vi skal sgu forholde os det, vi spiser,” siger han. De lokale råvarer er hele fundamentet for Oles Gård.

Men hvorfor pizza? Er det spørgsmål, der først trænger sig på. Det er jo i sig selv egentlig ikke særlig lokalt. Ole smiler. Vi sidder i gangen i det gamle stuehus, som er omdannet til køkken, lager og et modningsrum på førstesalen. Det nye (bæredygtige) stuehus har han selvfølgelig selv bygget. Pizza var den rene tilfældighed. Han havde længe gået med drømmen om at gå ’all in’ med sit madprojekt, og han kiggede derfor mod den aarhusianske festival NorthSide, hvor netop bæredygtighed og gode råvarer er omdrejningspunktet. Værdier, der passer godt til Ole. Han sad sammen med familien og talte om, hvilken madbod der manglede, og hans svigerinde foreslog pizza. Haps – den greb Ole straks, fik aftalen i hus med North Side, og så sidder vi her halvandet år senere, hvor hans madeventyr flyver afsted. Det er nok det, der kendetegner Ole Christian Olesen mest – der er ikke langt fra tanke til handling, og han er ikke hæmmet af indgående viden om hverken kokkekunst eller landbrug. Han er bare en mand med en mission. En madmission.

”Jeg var meget optaget af Claus Meyers projekt med at ændre på danskernes madvaner, og det er egentlig i det spor, jeg fortsætter. Han har været med til at flytte noget, men der er stadig lang vej endnu. Som inden for mange andre områder, er Danmark også ret delt på dette punkt, og derfor passer det mig godt at bo lidt uden for Hammel, som ikke just er centrum for noget som helst. ’Men vil folk køre for at hente pizzaer’, spurgte min bankmand. ’Ja’, svarede jeg, selvom jeg ikke anede noget om det. Men det har vist sig, at det gider de godt,” fortæller han.

Ole Christian Olesen er hverken uddannet landmand eller kok. Det er heller ikke noget, han har med hjemmefra. Han er faktisk engang kommet til at fornærme sin mor ved at sige, at hendes generation har svigtet, når det kommer til at overlevere madtraditioner. Til gengæld har han arbejdet i køkkenet på en højskole et år, hvor interessen for alvor blev vagt, og så er han en rigtig iværksætter. Han er ikke bange for det ukendte. Derfor begyndte han, uden at ane hvad det indebærer, at holde grise og køer, som alle ender deres dage på en pizza.

Læse hele interviewet i Vækst 4.