< Back to news list

Målinger og løbetur med udgangspunkt i DTU-Risø

Christian Frigaard Rasmussen modtog i 2019 et af Hedeselskabets jubilæumslegater og har sendt sit andet rejsebrev til Hedeselskabet - denne gang fra hjemlige omgivelser.

Jeg har siden 5. oktober opholdt mig på DTU-Physics laboratorier på Risø, ca. 6 km udenfor Roskilde. Risø ligger ved Roskilde Fjord og er et smukt og inspirerende sted at møde ind hver morgen. Omgivelserne her på Risø er selvfølgelig noget anderledes end på Svalbard, men jeg skal være ærlig at sige, at jeg nyder at være hjemme i regnvåde Danmark. For mig som aktiv løber har det været helt fantastisk at være her, jeg har udnyttet både naturen og faciliteterne på Risø og har løbet frem og tilbage fra Roskilde station og ud til Risø flere gange om ugen. Det er fantastisk skønt, selvom det ikke er det samme som at bestige bjerge efter skole.

Her på Risø har jeg behandlet mine prøver, som jeg har haft med hjem fra Svalbard. Jeg forlod Svalbard lige som solen forsvandt ned over horisonten, men der har desværre ikke været mange solskinstimer for mig i Danmark. Jeg har ofte mødt før solen stod op og gået hjem efter solen gik ned. Det er selvfølgelig meget normalt for danskere henover vinteren, men hvad der gør det specielt for mig er, at mine prøver ikke kan tåle hvidt lys, hvilket vil sige sollys og kunstigt lyst. Derfor har jeg opholdt mig i et såkaldt mørke-laboratorie, mens jeg har behandlet dem. Jeg har haft samme oplevelse som mine venner på Svalbard, der heller ikke har set solen i snart fire måneder. Det eneste lys, der er tilladt i laboratoriet, er rødt lys, da dette ikke påvirker prøverne i samme grad. Derfor er der et orange/rødligt skær på mit billede fra laboratoriet. 

rosoe_laboratorie_pc_web.jpg

Billedet viser mine prøver som er klar til behandling. Billedet viser mine prøver som er klar til behandling.

Med mit projekt vil jeg gerne datere tre meter kerne fra Svalbard i høj opløselighed. Metoden jeg bruger til dette kaldes Optisk Stimuleret Luminescens (OSL), og denne metode er netop grunden til, at mine prøver ikke tåler lys. OSL baseres nemlig på det princip, at krystallet kvarts (som kendes fra eks. strandsand) over tid opfanger signal gennem radioaktiv stråling fra omkringliggende sediment, og når kvartsen udsættes for sollys, vil dette signal blive nulstillet. Når kvarts-krystallet er begravet, vil det over tid optage mere og mere stråling, og det kan man måle! Her på Risø har jeg arbejdet på at måle dette signal, dette måles i enheden Gray, som er SI-enheden for stråling. Udover dette måler vi hvor meget stråling jorden omkring kvartsen afgiver, dette gør vi over 24 timer og ganger det op, så vi får det i år, dette angives i enheden Gray/År. Ud fra disse målinger kan man lave følgende regnestykke: 

formel.jpg

Da Gray går ud med Gray står vi tilbage med ’År’ som er prøvens alder. 

På grund af denne lysfølsomhed har mine prøver været solidt pakket ind i flere lag sort plastik under transporten fra Svalbard, og jeg har bedt en stille bøn til, at de ikke blev åbnet i tolden.

img_20191204_120214.jpg

Her ses det udstyr jeg bruger til at måle strålingen i sedimentet.   Her ses det udstyr jeg bruger til at måle strålingen i sedimentet.

Tilbage til Svalbard
Nu er januar allerede gået, og der går derfor ikke længe før, jeg igen rejser mod Svalbard. Jeg skal tilbringe knapt en måned på Svalbard i denne omgang, hvilket er muliggjort af Hedeselskabets jubilæumslegat. Mens jeg er på Svalbard, skal jeg om muligt ud at tage flere prøver, og udover det har jeg fået mulighed for at fremlægge mit data for studerende og ansatte ved universitetet deroppe. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme tilbage, da jeg ikke har prøvet at opleve Svalbard i mørketiden. Forhåbentligt kommer jeg denne gang til at se nordlys!

Læs Christans første rejsebrev her.