< Back to news list

julenyt fra down under – rejsebrev fra legatmodtager

Mads Krarup fra Skovskolen har modtaget Edvard og Ane Agerholms Legat til en studietur på New Zealand. Han har sendt os en lille julehilsen om hans oplevelser dernede.

Hermed et lille rejsebrev fra den sydlige halvkugle inden julen er over os.

Tiden flyder og inden længe er vi på vej hjem.

Starten af november gik med en uge i den nordlige del af Coromandel for at opleve MEG - Mohau Environment Group, en frivillig organisation med samme formål som TCKC (Thames Coast Kiwi Care, som jeg er hos), nemlig kiwi-beskyttelse (billede af Kiwi øverst), men med andre udfordringer. De er nemlig ret gode til fundraising, men pga. deres lidt afsides beliggenhed uden større byer i nærheden, er det frivillig arbejdskraft som er en mangelvare. Derfor er en række lokale ansat til at foretage etablering og vedligehold af stisystemer og fælder i bjergene omkring dem. Så MEG får dermed en mere essentiel samfundsmæssig funktion for de lokale, der ellers kan have svært ved at finde fast arbejde.

Ud over at deltage i almindelig vedligehold af området, så var det også i denne periode, at der blev lagt gift (kaldet 1080) ud mod mår og rotter. Der er en lang række sikkerhedsmæssige krav, som skal opfyldes, da giften spredes på offenligt tilgængelige områder, og det har været en god oplevelse at følge på nærmeste hold. “In New Zealand, nature conservation is about killing” - det var en af de første sætninger, jeg hørte fra vores praktikvært. Oprindeligt har der ikke været pattedyr i NZ (ud over flagermus). Dvs. at hele økosystemet er udviklet på den baggrund uden naturlige fjender for den lokale fauna. Alle pattedyr herunder rotter, som er en stor plage, er indført af mennesker og forandrer naturen drastisk. Derfor bruges enorme ressourcer på at holde invasive arter nede. Der blev også brugt tid på bekæmpelse af invasive planter, som blev fjernet mekanisk med nedskæring og opgravning, men også gift.  
Herudover blev der også tid til at UV-jage lidt langs klippekysterne, endnu en superfed oplevelse at svømme rundt blandt stingrays og masser af koralfisk og skyde sin egen aftensmad.

November var også måneden hvor jeg deltog i populationsmålinger af den truede Hochstetters frø hos organisationen Ecoquest. Ecoquest er en uddannelseinstitution som afholder ECTS berettigede kurser for amerikanske studerende. Og et af de kurser omhandlede Hochstetters udvikling. Det indebar lange vandreture ind i fjernere områder, over floder og op af vandfald for at finde den sjældne frø. Prøv at finde den på fotoet nedenfor :-)

froe_web.jpg

Sideløbende med dette har vi arbejdet på optagelser af kiwi kald, udvalgt relevante områder i bjergene, etableret optagestationer, analyseret data og har efterhånden fået udarbejdet en plan for måling af kiwi-udviklingen i området. Pt. arbejder vi på en protokol som redegører for det arbejde, vi har udført og forklarer, hvorledes TCKC skal foretage målingerne til maj, hvor den årlige tælling finder sted. Vi har netop holdt møde med NZ’s ekspert Patrick Stewart om de sidste detaljer i den protokol, vi udarbejder, og planen er at få afsluttet den i løbet af januar. Desværre er vi ikke til stede til maj, men forhåbentlig vil vores arbejde danne grundlag for de næste mange års surveys. Det føles superfedt at udarbejde et produkt, som vi ved vil finde anvendelse i de næste mange år.

I forlængelse af, at vi i september måned var med ude og hente Kiwi-æg, var vi så heldige at blive inviteret til den lukke udrugningsafdeling hos Auckland Zoo for at se de små kiwi-unger. E helt igennem fantastisk og unik oplevelse. Planen med at hente og udruge æggene er at øge overlevelsesraten for kiwierne. I naturen vil kun 5 % overleve pga. invasive rovdyr. Man ved at udruge æg og først sætte kiwien tilbage i naturen år den vejer over 1,3 kg er overlevelsesraten 65 %.

Og så var der også tid til en lille fisketur, dykkertur til Poor Knights Island og delfintur.

fisketur_web.jpg

Nu har julen ramt os, men der er ikke meget julestemning hernede. Det er mellem 20-25 grader og masser af sol. Så Juleaften bliver nok med grill på stranden, som de lokale gør.
Januar byder på afslutning af kiwi-protokol, og så er der planlagt møde med skovbruget og møde med fredningsnævnet for at tale om forskelle og ligheder mellem Danmark og New Zealand. Og måske bliver der også tid til gedejagt i et område nordpå, hvor de er en stor plage for naturen.

Det var alt for nu.

De bedste jule- og nytårshilsner fra New Zealand.
/Mads

Læs Mads' rejsebrev fra september 2017.